Lillehviden

Jeg har hverken været på jordomrejse eller noget.

Til gengæld har jeg stampet, trampet og hoppet i gulvet. Af raseri. Og svovlet pikansjoslorterøvkasket (mens jeg selvfølgelig smilede til Minimiv, så hun kunne tro, at jeg sagde 'gy-gy-gaaa').

Jeg har også prøvet at huske, hvor mange gange jeg har sagt 'back up' til elever i tidens løb.
Hvor mange gange jeg har fnyst over folk, der bare 'mistede' ting, fordi de ikke lavede sikkerhedskopier.
Hvor mange gange jeg har lovet mig selv ikke at købe ting over nettet, men i fysiske butikker.
(Og ja, det er nemlig noget forskelligt!)

Nåmen, jeg er nået frem til, at det må være ca. 2.003.187 gange + det løse.
And Nemesis is still watching ...

For så var det jo egentlig bare et kladdedokument. Det kunne jeg jo gemme på usb senere. Og så skulle jeg jo lige amme. Og der var også lige de der interview, som skulle på usb. Nå, hvor var den nu henne, min stick? Ej, jeg kunne bare lige gøre det i ... nå, vågent barn ... usb ... lorteble ... huske at sende til sig selv ... amme ... gad vide, hvor den stick dog var ... ej, nye facebook-billeder, hvor sjovt ... babysvømning ... nå, jeg skriver det på min to-do ... amme ... hvor er den to-do? Nå, det var nok ikke vigtigt!

Note to self: JO! Det! Var! Meget!

For nu er Lillehviden død. Helt i sort.

Og ja, gu' havde den da et navn.
Og ja, selvfølgelig har jeg gemt kvitteringen.
Og ja, den var 1½ år gammel.
Og ja, firmaet er krakket.
Så nej, jeg kan ikke få en ny gratis.
Og nej, der er ikke andet at gøre for at få nogle penge ud af den.
Og ja, jeg har snakket med Forbrugerstyrelsen.
Og nej, SU-styrelsen giver ikke bærbare i julegaver.
Og ja, jeg er et tudefjæs med en del færre dokumenter og en del flere bekymringer, der nu må blogge fra verdens ældste gået-i-stykker-hakkebræt, som fungerer hver 82. gang, man tænder for den ...

Og JA, Nemesis - jeg skal for-fucking-helvede nok lade være med at spille it-know-it-all-smart og fnyse 'back up' til nogen som helst. Ever. Got it!

Komma snart tilbage

Der er sgu' ik' meget bloggeri over det liv der.
Jeg ved det godt.

Ynk, ynk, klage - jeg laver øvelser med sætningsknuder og kløvninger og prøver at komme til at virke lidt skarp, så ingen ser min udgroning eller post-graviditetsfigur, når jeg skal holde kursus i morgen.

Sur økonomi lærer mor på barsel at lade, som om hjernecellerne er i behold.

Krøllebølle

Mand, jeg hygger mig!

I selskab med de her Carmen Curlers.

I Anders' morgenkåbe.
(Bare den nye overbo ikke banker på. Igen. Sidst havde jeg dog ikke curlere i)

Men jeg begynder at ligne en slags menneske med make up.
Og jeg kan (næsten) passe mine yndlingsjeans.
Og desuden skal jeg ha' en snaps. Eller to.
Jeg eeeelsker snaps. Og er faktisk ikke til hverken sild, rejer eller rødkål.

Men kæmpepyt med det. I dag lader jeg, som om jeg er. Jeg skal nemlig til julefrokost.

Og selvom Lucca skal med, behøver man vel ikke dukke op i campinghabitten?
Man kan da godt ha' jeans på, ikke?
Hov! Er krøller egentlig soooooooo last year?

GRRRR!!

Ja, bare læg lidt fråde om munden oveni. Jeg har været i Babysam. Igen. Og jeg ved det godt: Jeg er selv ude om det. Og så i december.
Men der var de her tilbud. På de her aktivitetstæpper. Som det hedder.
Sådan et er meget vigtigt at have, fordi baby så kan ligge på både ryg og mave uden at kede sin røv i laser over kun at se på sin mor fra forskellige vinkler.

Men bare fordi babybutikker generelt er de ondeste steder i verden. Og jo, her må man faktisk gerne generalisere! Og bare fordi de sælger alt det dyreste til alle de mest velmenende forældre. Så behøver de jo ikke at ansætte decideret dumme mennesker. Vel?

Døm selv, om det bare er mig:
Jeg ankommer til baby-helvedes-butik. Lurer lidt på deres aktivitetstæppeafdeling. Jo, sådan en afdeling er der. Selvom nogle af tæpperne selvfølgelig står andre steder. For overblikkets skyld!?
Bestemmer mig for, at tre tæpper kan virke aktuelle, og JO, det er den slags vigtige beslutninger, der følger med moderskabet: Skal mit barn stimuleres af Lamaze eller Tiny Love? Af sparkeplade eller ufo-musik? I orange eller sort/hvide nuancer?
Selvfølgelig stor beslutning, når nu tæpperne koster 499,- (sat ned fra 699,- forstås - sådan et tæppe koster jo kassen at producere). Trækker et nummer til betjening. Min tur.

Mig - henne ved kassen: Jeg kunne godt bruge lidt hjælp til noget aktivitetstæppe

Ung ekspedient med fedtet hår (ja, det havde jeg også, men jeg er sgu' på barsel) og slæbende fødder (UEMFHOSF): Nå. Det er herhenne.

Mig: Ja, jeg har stået og kigget på dem her (peger) og vil gerne høre, om du kan fortælle lidt om forskellene på dem?

UEMFHOSF og nu også opgivende tonefald: Ja, øhm ... (læser på flere indpakninger) altså ... der er jo nogle af dem, der er runde ... og andre, der er ovale ...

Mig - uden den store AHA-oplevelse: Mhm ...

UEMHOSFOOT: og firkantede ...


Mig i tankerne: hvorforspurgtejeghvorforspurgtejeg??

UEMHOSFOOT sukker: Og så er der dem herovre (peger på dem, der står de andre steder)

Mig: Kan du fortælle lidt om, hvad der ellers er forskelle? (tænker videre: HVORFOR? Hvorfor spørger du mere?)

UEMHOSFOOT: Jamen, så er der forskel på noget med musik. Så det er jo lidt, hvad man foretrækker ...

Mig (tænker, at jeg generelt ikke foretrækker baby-uro-muzak): Nå. Men jeg har læst om dem på jeres webside, og der ser det ud, som om de her tre er sat ned til 500,-, og...

UEMHOSFOOT afbryder: Nej, altså den her står til 499,- (som jo slet ikke er næsten det samme som 500, selvfølgelig!), og de andre ... nej, altså der er forskel på webshop og butikker i virkeligheden, hvis man kan sige det sådan, hehe ...

Mig (tænker: AHA - jeg står simpelthen ikke i en webbutik lige nu - I see!?): Så de her er ikke nedsat?

UEMHOSFOOT: Det ved jeg ikke

Mig: Nå. Okay. hvis valget står imellem de tre her, kan du så anbefale noget? (Mig til mig selv: Idiot - så lad dog være med at spørge mere)

UEMHOSFOOT: Altså det er jo noget med, hvad man ligesom bedst kan lide. Der er kant på det ene. Og så er det også noget forskelligt, de ligesom ... altså det giver noget forskelligt sti... stimulATION, hvis du forstår?

Mig: Hgrmf (prøver at skjule et lidt vel stort smil og glæder mig alligevel over, at jeg spurgte mere) ... Men hvad koster de andre her så?

UEMHOSFOOT: Ej, så må jeg lige have fat i den legetøjsansvarlige. Vent lige. Det kan godt tage noget tid.

Herefter blev besøget faktisk lidt mere behageligt. Dels fordi jeg lige fik lidt ro oven på chokket. Dels fordi Fru Legetøjsansvarlig fx både vidste priser. Og turde anbefale noget. Som jeg så købte. Fordi. Inden jeg fik røde knopper.

Det fik jeg nemlig en anden gang. Også i Babysam. I Århus. Hvor vi skulle købe en klapvogn, og jeg havde læst mange test og forhørt mig og alt muligt. Pointe: De kunne selv vælge, hvilken klapvogn, de ville sælge mig, hvis de gav noget ordentlig vejledning.
Realitet: Efter at to ekspedienter havde hjulpet hinanden med at hente målebånd for at måle liggemål (som stod på skiltet) og sagt ting som: 'hjulene drejer jo lidt forskelligt', 'der er den her slags regnslag til den her' og 'ja, de er jo begge to gode vogne' gik vi. Uden klapvogn. Efter at have sendt hinanden dybe suk og grimasser.

Er det virkelig den slags mennesker, vi gerne vil købe autostole og børnesikkerhed af?

Her skal man selvfølgelig svare NEJ, tjekke tusind test/tester (jo, det hedder det!) og købe over nettet i Tyskland.
Forresten: Hvis man gør det, så handler man så i en webshop. Det er ikke det samme som en fysisk butik. Hvis du forstår?

Ode til mødregrupper

Der er sagt og skrevet meget om mødregrupper. Også ret meget slemt.
Jeg har skummet fløden, tror jeg. Været vildt heldig. Fire 'mødregrupper' på to børn.
Okay, den ene er en fitnessmødreloge. Men vi mødte hinanden, da vi var hvaler.
Og den tredje er et varmtvandstræning for gravide-bekendtskab.Vi mødte også hinanden en del tungere end i dag.
De sidste to er regulære mødregrupper.

Nogle gange kan man undres over, hvad den slags mor-skaber (tøhø) skal til for. Og især med barn nr. 2.

Kan man ikke bare læse sig til, hvor fladt baghoved ens barn stadig ikke må få?
Hvor stor nul-tolerance på alkoholiske drikke, der stadig er?
Hvor vigtigt det er at afsætte tid til kærestetid og ikke til vasketøj (selvom det nu engang er tøj, ens store barn har på i børnehave - man kan jo næppe nøjes med at svøbe ungen i omsorg, når chill-faktoren er -20)?
Hvor meget 30 minutters motion og 600 g grønt, man skal sørge for at få dagligt, mens man husker kærestetid, vasketøj og at sove, når baby sover?
Hvilken farve lortebleer baby må have hvornår? (Et af mine favorithæfter i øvrigt!)

Jo - det kan man sagtens! Måske endda med succes.

Men den helt store grund, ud over netværk med gylp, må være, at man undgår den helt store pip-i-låget-tur.
Altså ikke den der 'fuck-så-giv-mig-dog-noget-voksen-input-og-lidt-mindre-gylp-og-lort'-pip, hvor man har brug for at udrette noget, der ikke handler om mos, bryster og alle de vers, man kan finde på i 'Hjulene på bussen'. Den pip-tur får jeg stensikkert, uanset hvor mange fantastiske mødre og unger jeg fylder ind i mit barselsliv.

Nej, man får et forum, hvor man kan sige ting, der virker fuldstændigt logiske og sane til hinanden. Men som ens mand tænker 'psychobitch-thinking' om.

I mødregrupper kan det nemlig være helt naturligt og ikke spor til at rynke på næsen over, at man
- ved alt om hinandens fødsler og andre intimiteter
- tænker, at to oplyste brag efter WikiLeaks sidste læk bestemt må betyde, at Danmark nu er i krig, og man derfor går i beregningsmode i forhold til, hvor lang tid det kan tage at lave et beskyttelsesrum eller smugle en bil med to børn ud af en angrebet hovedstad
- hopper panisk op af sin seng 12 gange pr. nat for at tjekke, om de små mennesker trækker vejret
- afbryder en hvilken som helst samtale med opslugte og sære lyde og smil til et væsen på gulvet
- glemmer, hvad man aftaler og derfor skal have al info på mail
- tænker om alle andre mennesker, at de jo også har været nogens baby engang (med fare for, at ens pung bliver neglet, mens man står og forestiller sig lommetyvens mors kærlighed)
- får blanke øjne, når nogen fortæller om bryllupper, død eller bare hundehvalpe og Harry Potter
- glemmer, hvad den arbejdsplads, der betaler en del af barslen, egentlig hedder
- bliver stresset, hvis man BÅDE skal gå tur og nå at købe et legetæppe

Sgu'da ret normale ting at gå op i. Altså. Dem kan jeg da også sagtens snakke om til weekendens julefrokost, hvor der kun kommer guys. Jo. Det kan jeg altså godt. Efter anden runde af snapsekonkurrencen. Måske ...

Nemesis, part ?

Skrev jeg børnefri?

Troede ærligt talt, at WikiLeaks havde givet Nemesis lidt fast arbejde i USA!
Nå, det havde det så ikke.

Superkarla har været syg i dag. Men på den superhyggelige måde. Ikke snerten af tre-år-og-på-en-måde-selvstændig-men-i-hvert-fald-hysterisk-agtig.
Og Minimiv har sovet, som hun plejer igen. Pyha.

Så vi har råhygget. Helt vildt. Vi har fx både lavet fire Hello Kitty-puslespil ca. 8 gange. Og er blevet vildt begejstrede 8 gange. Og har spist gule ris. Og filtet julekugler. Og skiftet batteri i Brio-toget. Og leget tyveknægte. Og gået rundt i nattøj. Og løbet i bar røv ud til en elektriker, der bankede på. Jeg løb. Karla stod for røven. Og alt det andet sjove.
Og der har ikke været spor mail. Eller oprydning. Eller voksenkedelighed.

Jeg har haft en fantastisk og fabelagtig dag!

Ja, her ligner lort nu. Jeg gør forresten også.
Til gengæld føler jeg mig totalt overskudsagtig på den der fed-yndlings-nærværende mor med råcreme-flødeskum-guf-og-flødebolle-på-måde.
Jeg har de fedeste, sjoveste, lækreste børn i verden. Basta!

Og jeg siger ikke noget om, at det umiddelbart går skidegodt med vores (geniale) aflever-alle-sutter-i-nissehuen-projekt. Man ved jo tilsyneladende ikke, hvem der læser med. Schhh...

Børnefri

Hurra for børnefødselsdage!
I ved, de andres, hvor man for en flad 50-60-krone får topunderholdning med Hello Kitty eller Spiderman all over til sit barn i 3-4 timer på en højhellig lørdag/søndag.
Mens man selv kan ... holde fri?
Altså bortset fra Minimiv i liften. Men hun sover som regel i det tidsrum.

Om vi havde glædet os?
Vi skulle i hvert fald gå en laaang snevejrstur i Frederiksberg Have. Hva' fa'en - vi ku' jo også lige tage Søndermarken med. Og måske endda holde lidt i hånd. Og slutte af med at lade, som om vi var sådan nogle rigtige Frederiksbergforældre, der havde råd til en latte på Gammel Kongevej. Og være helt ladet op af kærestetid, når vi så hentede Storemiv sammen.

Vi glemte bare lige, at der var noget med som regel. Så hun ville rigtig gerne spise. Og vi ville egentlig også gerne have verdens længste bad begge to. Og noget latte før snevejret. Og lidt badekåbetid.
Det nåede vi.

Vi sad med det ene barn på skødet og sagde 'rrr' og 'ba-ba', mens vi så billeder af det andet barn som baby. Og kom til at savne hende. Og syntes, at de var verdens bedste. Allerlækreste børn. Selvfølgelig.
Og naaaij og jamen, hvor de dog lignede hinanden. Hvor var det skægt. Og sødt. Jamen altså.
Og så var børnefriheden gået.

Men seriøst - de ligner altså hinanden!

Vi fik også holdt lidt i hånd.
Latten på Gammel Kongevej er der sikkert også i næste uge om fem år!

Thumbs up til det der vinter

Det bedste ved vinter, sne og kulde er:

1. Huedage giver plads til et utal af dårlige hårdage, som man slet ikke behøver at bruge krudt på.
2. Dalende sne får alt til at se idyllisk og hyggeligt ud, se selv:

, 

3. Investeringen i praktiske vinterstøvler virker klog, forudseende og tjekket - og ikke kun mor-på-barsel-praktisk
4. Man kan hygge med kakao og stearinlys hele tiden (mest, hvis man er på barsel selvfølgelig)
5. Man får et sundt, sporty og rødkindet udseende uden at gøre meget andet end at gå ud (virker bedst med vandfast mascara)
6. Alle biler kører så langsomt, at det er hurtigere at gå, og man kan altid komme over vejen. Hvilket gør 1, 2, 3, 4 og 5 ekstra aktuelle!

Om jeg er kommet videre med min stil? Det ser jeg på til marts ...

Jeg holder af hverdagen ...

Nej, jeg har ikke tyllet af husholdningssprittet. Eller iklædt mig sorte negle og intellekt.
Men lidt puddersne og et 3-årigt nissehuebarn er helt igennem i orden at vågne op til.
Og nej, jeg sætter ikke Wham på lige om lidt. Aldrig. Faktisk!

Der har været klynkeri. Og jamren.Med et glimt i øjet. Men jamren.
Det gider man jo ikke at høre på.

Og jeg er ikke blevet maket over. Fik heller ikke snakket med det spejlbillede der. Men jeg fik snakket med ham den lækre, der bor samme sted som mig. Altså snakket. Som i voksensnak. Som i fagligt. Som i grinet sammen.
Ikke om hente-bringe. Eller om madplan. Indkøb. Børn. Jo, okay, lidt om børn, så. Ikke om vasketøj. Legeaftaler. Dødssyg økonomi. Kun om den gode økonomi, vi får. Engang. Måske. Håber vi.

Og ja, i den perfekte verden, hvor man altid har lakerede, rene negle og nybarberede ben og tror på, at intet forandres, når man får børn - man skal bare også bestille en børnemenu på cafeerne - der er det muligt, at den slags aftener er hverdagskost. Selv med verdens nemmeste børn kan man altså godt komme til at kløjes lidt i den hverdag der.

Men når man så langt om længe får siddet i samme sofa, lyttet og sparket hinandens røve derhen, hvor de virkelig havde brug for at havne fagligt og personligt, og grinet tilpas længe af indforståetheder og blevet enige om, at ingen andre helt er på samme bølgelængde, så knirker kadaveret lige det mindre næste morgen, og det er måske nok hverdag, men nu med en lille snert af chokoladeovertræk.

Jeg skynder mig sgu' ud i den!

Battlefield og Babysam

Der har været stille på bloggen.
Der var lige en kamp, der skulle kæmpes i virkeligheden.
En af de ubehagelige.

Det var ikke den mod en tre-årig, der var alt for træt til at gå på trapper, mens Mini-miv sad i bæresele.
Og heller ikke den, hvor mand var to dage i Århus, og vi alligevel skulle nå af sted og have noget mad.

Det var kampen mod store, onde, grusomme Trøske (der næsten lyder som trøsTE, men det har absolut INTET med hinanden at gøre).
Kampen med ammebrikker, malkemaskine, flasker, brentan det ene og det andet, salve og halløj, læger og omsorg på min side.
Og sultent barn, flosset selvtillid, stress og brystparti i mere end laser på den anden side.

I øjeblikket er der indledende fredsforhandlinger.
Jeg håber, at vi så småt er ved at nærme os bare en kortvarig våbenhvile.

Og ja, Nemesis, jeg har lært noget. Igen.

At være uhyggeligt taknemmelig for, at amningen har kørt så fint indtil nu.
At dem, der opgiver amning, højst sandsynligt har kæmpet deres bryster, selvtillid, moderfølelse og alt andet i laser. Og haft bidemærker i egne arme og hænder. Og grædt. Og derfor skal have et kram og et skulderklap. Og nul kommentarer med på vejen.
At Babysam - også på dette område - spinder guld på desperado-forældre, når de fx skal have 100,- for rengøring af malkemaskine. Selv om man selv skal købe flaske, ledning osv. til maskinen. Men vi ved selvfølgelig alle, hvad finanskrisen har gjort ved prisen på engangsklude og sprit ...
At jeg MÅ kunne gennemføre et halvmaraton - hvor ondt kan det egentlig gøre?

Hvem der var tre år!

Når man er tre år, må man sige lille foran alle dem, der kun er to år. Lille-Josefine og Lille-Carmen. Som begge er højere.

Når man er tre, ser en frø sådan her ud:

Og en af yndlingssangene lyder sådan her:

I'm a barbiegøøl 

in a barbiegøøøøøøøøøøøøøøøøøøøl

it's fantaaastiSK

it's from plaaaastiSK

P.S. En frø kan også godt se sådan ud, når man er 31, men så er det lissom ... ikke så flot.

Make me all over - pleeeease!

Suk ...
Jeg har tjekket denne side. Og denne. Og titusind andre.
Og jeg har krise.
Privat finanskrise. Tøjkrise. Skokrise. Hårkrise. Migkrise.

Altså, jeg er vel glad nok for mig selv. I hvert fald lidt. Det siger Anders, jeg skal. Og man gider jo heller ikke være en klynkende ammemor, vel? For vi ved jo godt, at klynk er det mest usexede, gør vi ikke?

Men han er ikke hjemme i dag og i morgen, så here goes: Klynk. Klyyyyyyynk!

Og jeg er så langt ude, at jeg har bestemt mig for at prøve noget helt grænseoverskridende. Det er hende stilheksen, der anbefaler det. At tale pænt til sit spejlbillede. Hmm ... godt, jeg ammer, ellers havde jeg nok lige nappet en ordentlig sjat promillefremmende til lige at løsne lidt op.

Nåmmen, så er der også det andet:
Jeg kan godt se, at der findes forskellige figurer, og at jeg efter 9 mdr. som æble er på vej væk fra den figur, Gott sei Dank!
Men om min røv er så bred, at den er bredere end noget andet, eller om jeg mon egentlig har en timeglasfigur, selvom jeg normalt er ret slank, eller om jeg så er mere drenget, eller?
Ku' der ikke blive lavet sådan nogle programmer a'la face-in-a-hole, hvor man så kunne knalde et billede ind af sig selv?
Jeg fatter simpelthen ikke at se det! Overhovedet!

Og stilkerner ... hm ... nu har jeg taget en test. Ifølge den er jeg mest 'rå kerne'.
Ligesom Madonna. Anastacia. Kate Moss.
Du ved, præcis alle dem, jeg sammenligner mig selv med foran spejlet. Not!
Måske de træner en to-døgns-tid mere end mig om ugen? Og har lige et par sekunders mere mig-tid? Frisørtid? En lille fiks stylist måske? Og moneter!

Desuden kan jeg bedst li' guld - kan man så være rå?
Mere desuden er det snyd, at alle har sådan noget stort, fedt, sejt, sexet krølle-styr-på-livet-kæmpe-garn!

Og det er jo ikke, fordi jeg ikke godt ved, at alle kan være lidt af alt, og at man ikke skal passe ind og alt muligt. Men det kunne jo være, at det gav grundlag for, at man ikke altid følte sig som den mest utjekkede mor i børnehaven. Med gylp på skulderen. Og hul i strømåebuksen. Og praktiske Sorel-støvler som sidste nye investering.

Og der er jo masser af folk, fæ og firmaer, der tilbyder make overs. Det er såmænd ik-for-det. Og det koster jo kun en masse tusindkronesedler. Og hvad er det i forhold til et helt liv? Og hvor glad, man bliver? Og hvor meget ens omgivelser også får ud af det?

Hvis jeg skal kaste 5-9.000 efter en overhaling af den store slags, så kommer det altså også til at betyde mere gæld. Og nul-julegave-politik. Og pastaspisning. Og det bliver man jo ikke slank af. Og hvilken figur er man så? Ud over sur og slatten. Og så kan man få en ny overhaling. Og mere pasta ...

Sig mig, er der da ikke en redelig stylist, stylecoach, frisør eller nogen, der har brug for en totalt peace-of-cake-opgave for free?
Utjekket barselsmor med uklippede spidser, poser under øjnene, gennemsnitsstørrelse og krise på alle modeområder. Det må være ren automatpilotopgave at få 'træt, slidt kat' maket over til 'præsentabel og halvtilfreds'?

Nåmmen mit spejlbillede kalder! Sku' jeg mon lige overraske det med et bad?

Speciale-hvaffor-noget?

Der var engang nogen, der skrev speciale.


Der var engang nogen, der startede på indledningerne til speciale. Og fik kvalme i to måneder. Og indsamlede noget empiri. Og fik bækkenløsning. Og transskriberede. Og fik mere bækkenløsning. Og læste lidt. Og prøvede at skrive lidt. Og fik endnu mere bækkenløsning. Og græd på nogens vejleder. Og fik plukkeveer. Og lagde sig på sofaen. Og sendte mail 13 til vejleder om, at der igenigenigen var barn på tværs indeni, så vi sås.

Nu er barnet ikke på tværs længere.
Og jeg har søgt om dispensation. Og fået det. Og en ny dato.
Fourth of July.

Min ellers så opbakkende (og realistiske?) gemal spørger, om det  mon er muligt?
Tja, tænk, det ved vi jo ikke - men der må satses på det!

Derfor starter jeg lige mit nye effektive barselsliv med:
To døgn som alenemor.

Det er derfor muligt at gøre indsatser nu:
1. Jeg når ikke noget som helst specialenoget inden weekenden: odds 1,001
2. Jeg når at skrive ½ side: odds 2,37
3. Jeg når at vaske tøj, bade børn, bage boller, lege med duplo og dukker, læse fire engelske tekster og skrive tre sider: odds 1.968.999

Nørdet - eeej, det sku' jeg ikke mene!

Eller?

Når man (som i 'jeg') besøger Dansk Sprognævns hjemmeside. Ved en fejl. Fordi det ligger så meget i fingrene. Og bliver lidt opslugt ting og sager i et kvarters tid.
Og griner af, at man har ret. (som det halvusympatiske væsen, man også er).
I, at det fx ikke kan hedde EN kompromis.
Eller, at det ikke hedder flere jobS.

Og kommer i tanke om, at man jo egentlig skulle finde vej.

Og så kommer for sent! Igen!

Hvor var de fra, sagde I?

Måske geografitimerne alligevel er vigtige, hvis denne service er nødvendig?

(Selvom det er verdens dårligste billede, kan man næsten ane, at der står 'schweiziske urtebolcher' i det hvide felt. Det betyder, taadadaaaa: scweiziske urtebolcher! Nu fra ... Schweiz!)

Undskyld, tissede jeg på din sukkermad?

Jeg har et tip til dig (i væsentlig bedre kvalitet, end de tilbud en vis dyne-jyde ellers også har til dig).

Hvis nu. Hvis nu, du sidder i en forsamling. Og synes, det er lidt kedeligt, fx. Eller du gerne vil skabe lidt debat. Så har jeg den bedste kick-starter.

Man kunne måske fristes til at tro, at det var noget med racisme. Det er det ikke. Sooo last year.

Eller noget med folkeskolen, lærere, klassekvotienter og den slags. Hvor fordelen ellers er, at alle kan være med, fordi de selv har gået i skole engang. Nope. Heller ikke.

Eller finanskrise og fyringer. Nix. Der vil jo være folk, der hverken er ramt eller noget.

Næ, du. Prøv at sige noget med sukker! Det er det nye Mufasa - brrr ...

Hvis det virkelig skal virke, skal du sige noget om, at du fx ikke er vildt fan af sukker.

Jeg lover dig. Hvis ikke det virkelig kan sætte sving i folket.

Eller den seriøse og sindssygt brandfarlige benzin: at du måske prøver at begrænse dit afkoms sukkerindtag.

Det er den vildeste provokation. Ever! 

Jeg tror faktisk, at mange ville foretrække en ude-i-hampen kommentar om noget med nogle bande-ghettofolk med hud i en anden udgave end topfesen nordisk, eventuelt krydret med en kritisk fletten jydebetjente ind.

Eller at man satte husholdningsfilm over deres toiletbræt, mens de havde diarré.

Eller pissede på deres dørmåtte og lod det tørre ind.

Om jeg taler af erfaring? Hvordan kan du næsten tro det!

De milde reaktioner? Fx:

"Jamen, jeg kan da ikke holde ud, hvis vi spiser noget, børnene ikke må få!"

Okay, onde mor her tænker (men siger selvfølgelig ikke):

a) Der er vel ingen, der tvinger dig til at tømme 200 g Matadormix foran ungerne? (måske har du faktisk heller ikke vildt godt af det?) eller b) Nåhr. Så dine børn får altså også vin, øl og kaffe? Og du spiser mos i al den tid, de skal? Jamen så fair nok!

"Det skader jo ikke med lidt sukker. Tidligere tænkte man jo slet ikke så meget over, hvordan man gjorde. Der drak man jo også alkohol under graviditeten. Og røg indendøre (i bilerne)."

Hmm ... jamen, hvis du oprigtigt mener, at vi ikke - på nogen som helst områder - kan bruge forskning lavet inden for de sidste 50 år til noget fornuftigt, så okay ... Men så læg lige mobilos og dankort, inden du går, ikke?

"Hvad havde du så forestillet dig? Lightprodukter er jo altså noget af det værste!"

Nu sagde jeg vist egentlig heller ikke, at vi så skulle skynde os at fylde både os selv og børnene med alt det kemiske, vi overhovedet kan finde, der starter med E eller ender på noget med -ol, gjorde jeg?

---

Rigtig mange får pletter på halsen, skingre stemmer og hører tilsyneladende noget med, at jeg hader folk, der spiser sukker, at de er både psykopater (i mørke) og dårlige mennesker, at deres børn er dumme og grimme, og at de allesammen er for fede på den ufede måde, når man siger "nej, tak" til kringle.

Det er først, når de har sagt en masse om, at jeg da sagtens kan æde den kringle, at jeg jo er åh så slank, om jeg mon er på kur, for det vil da være vanvittigt osv.

Så må jeg fortælle, at nejnej, deterjobarefordijegikkespisersåmegetsukker og tage på min kappe, at nu fik jeg ødelagt den komsammen.

---

Jeg tror, vi snart ser en bølge af sukkerstrejkende teenagere.

Hanekamme og ungdomshuse er jo ligesom set før.

I mørke er alle psykopater

I dag bliver det en slags seriøst.

Jeg er en bangebuks. There. I said it.
Ikke på den der stik-mig-en-epidural-eller-jeg-dør-instantly eller shit-hvad-nu-hvis-det-er-Dommedag-i-morgen-og-jeg-ikke-nåede-at-joine-Jehovaerne måde.
Det er heller ikke mig, der står på en stol med hænder for øjne, ører, næse og mund, mens jeg græder, skriger og hviner, hvis der er edderkopper og mus i farvandet. (Jeg får dog virkelig langvarig gåsehud af myrer, men det er en anden historie).

Til gengæld er det mig, der ALDRIG ever-never cykler, løber eller går udenfor, når det er mørkt.
Til gengæld får jeg hvilepuls på 140, hvis jeg er nødt til fx at gå hen til bilen i mørke.
Og på 160, hvis der er et blad, der lige bliver taget af vinden.
Og tæt på hjertestop, hvis der faktisk er mennesker i nærheden.

Jeg tror på Lange Jørgen, som er den bøhmand, der kan se ind på anden sal, og som mine forældre altid skulle trække gardinerne for for.
Jeg tror på, at psykopaterne står i kø i Botanisk Have i Århus, på alle metrostationer, ved alle busstop og i vores gård. Bl.a. Og alle de andre steder også.

Jeg tænker, at de, rationelt set, ikke allesammen kan være potentielle voldsmænd (især ikke, fordi nogle mennesker, der færdes ude efter mørkets frembrud, fx er kvinder på min alder, der lufter deres hund). De tanker kan jeg desværre bare ikke høre for min puls, når det er mørkt!

Rimelig nederen årstid vi går ind i!

Jeg er næsten bange, når jeg henter Karla.
Og hver gang vi overvejer, om 'vi' har brug for bilen, tænker jeg på alle de gange, jeg så ville sidde hjemme under slumretæppet, fordi jeg ikke turde andet.
Og jeg ringer til Anders, når jeg skal gå ti skridt i mørke, fordi jeg for længst er holdt op med at prøve at lege modig. Fordi jeg ligesom på en eller anden måde tror, at rigtige psykopater selvfølgelig har vildt meget respekt for en mobil, som de så let som ingenting kan kyle i nærmeste hæk eller sø (og jo, det var noget med psykologi, jeg læste ...).

En overgang (på ca. 28 år) har jeg ønsket mig at være modig, tjekket og uafhængig på sådan en 'nå, mig - jeg cykler da bare de 11 km hjem her kl. supernat. Jo, jo, selvfølgelig tør jeg da det'-måde.
Nu har jeg lært, at jeg er hende, der altid er i bil eller tager en taxa.
Og NEJ, I skal ikke fortælle mig om alle dem, I kender, der er blevet udsat for overgreb, overfald og røveri, da de sad i deres egen bil ved et lyskryds, eller om ham den syrede psykopat-taxachauffør. Jeg lever fint med min tryghedsillusion!

Jeg har lært at leve med det (min bankkonto har ikke, men den kan som bekendt leve med ufatteligt lidt, så jeg lytter ikke!!).

Men altså - nu har jeg jo så fået to fantastiske piger, som kommer til at vokse op i den hersens storby (og alle ved jo, at storbyer som Kjøffenhavn avler psyko'er, som kaniner får unger).
Og jeg vil virkelig gerne undgå, at de skal møde Lange Jørgen.Virkelig.
Og samtidig vil jeg virkelig virkelig først få en skadeligt høj hvilepuls, hvis/når de færdes i mørke.
Der er lagt i ovnen til en seriøs curling-pylre-hente-bringe-mor!

Kom lige til at tænke på det, fordi sundhedsplejersken spurgte, om jeg bekymrede mig unødigt. Den lader vi lige stå.
Og så også lidt fordi jeg stod og læssede baby i bil i kulsort mørke og havde Anders i røret her til aften ...

Fuck, hvad var det? Uden for vinduet?

Kartoffel-knib?

Ja, ja - jeg ved det godt. Der kom ikke noget i går. Fordi, ik!
Jeg havde travlt og alt muligt. Noget af det var ret godt.
Jeg skal nok skrive om det.
Senere.

For nu har jeg travlt igen. Der kommer nemlig SP (mor-forkortelse for sundhedsplejerske) lige om snart.
Og jeg har næsten ikke mere concealer. Men masser af mørke rander under øjnene.
Min kaffe er blevet kold. Til gengæld ligner jeg en træt mor.

Men mon ikke det bliver noget i retning af:
- Ja, hun skal jo ligge mere på maven. (Nu er det jo heller ikke dig, der skal høre på brokkeriet. Og tørre al gylpen op, fordi hun altid lige har spist. Og lave mad imens. Og gå på toilettet. Og finde ud af, at der ikke er mere concealer).
- Det er jo meget vigtigt, at du husker at sove, når baby sover. (No shit! Jeg kan sagtens mærke, at jeg sku' ha' gjort det. Kl. 16. Og 17. Og 19.10!)
- Husker du nu at spise. (Øhm ... altså jeg har da spist morgenmad i dag - har jeg ikke?)
- Hvad med knibeøvelserne (Begynder du nu også? Ja, ja - jeg ved godt, at jeg skal finde vaner - alt, der har med vand at gøre? Jeg har jo ammehjerne, altså! Hvis man både skal lægge barn på maven, finde ud af, hvornår man kan købe ny concealer, småsove, huske Shrek-sang med stort barn og vaske kartofler samtidig, så er der vinderchancer på odds om, at jeg glemmer et lille knib)

Tør jeg mon så spørge, om hun egentlig sover for meget?
Og skjuler rouge i rigelige mængder egentlig træthed?

Mangler du også en butler?

Vi har sådan én her:

Vi har arvet den efter min morfar, og Anders har ønsket sig en lysekrone i stort set al den tid, vi har kendt hinanden. Måske i erkendelse af, at han ikke lige foreløbig (nogensinde) får råd til et gammelt fransk slot. Eller et palæ ved Søerne. Eller et Chesterfieldbeklædt herreværelse.

Den lugter også lidt af mondæn, synes jeg! Og cigar.

Men det storslåede ryger på en eller anden måde lidt ved lygtetændingstid:

Lys i to ud af otte pærer. Da det var fire, så det på en måde lidt ud, som om der var en plan.

Nu har den set sådan ud ret mange aftener.

Det er selvfølgelig bl.a., fordi den er en strømsluger, og vi liiige skulle se, om man kunne bruge energipærer. Min morfar døde i marts.

Jeg tror nok, at vi kan driste os til en konklusion - efter små otte mdr. uden alle pærer i gang samtidig: Det går fint med elpærer. OG vi er åbenbart den slags mennesker, der kun kan administrere prismer og guldbelagt, hvis der følger en horde af tjenestefolk med. 

Der er selvfølgelig også den konklusionsmulighed, at to børn æder ens korttidshukommelse (og koncentration. og figur. og bryster.) 

For 6160,- blandet

Om jeg har været på den helt store forkæletur til frisør og købt lækre støvler og vinterfrakke for pengene?

Nej, enhver ved jo, at det er meget federe at se det beløb skrevet på en taksatorrapport fra et Toyotaværksted, ikke sandt?

Det er såmænd bare for 6160 kr. blandet vindue, lakering af fordør og svedig mekaniker.

Hvad der er sket?

Nåmmen det er jo bare, fordi vi har sådan en vildt stor, ny og lækker øse fra 1996 næsten uden skrammer, med kassettebåndoptager, to autostole og oceaner af riskikskrummer, rosiner og andet rod. 

Sådan en er jo simpelthen ikke til at stå for, vel?

Og vi ved jo alle, at det er i sådan en bil, at der ligger formuer gemt i bagage- og handskerum. Laptops, fladskærme, kontanter og alt muligt andet ing'? 

(eller bare kassettebånd, et amputeret kroketspil, en rusten cykelholder og lidt flere riskiks)

Så derfor er det jo klart, at man bare bli'r NØDT til at smadre en rude. Og være så totalt stenet-stiv-kogeragtig, at man rammer ved siden af og ridser døren helt vildt. Og stjæle en Brobizz som det eneste. 

Men i det mindste lukke døren efter sig. For så gør det jo ikke så meget, at børneautostolene er helt fulde af glasskår. I totally get it.

Det bedste er næsten, at det ikke er spor besværligt at få repareret en bil samme dag med original rude. Og skulle køre til Køge for det. Og låne erstatningsbil i en-to dage, der blev til syv dage, fordi det kan være ret svært at vide, at man ikke lige kunne nå det alligevel. Og udfylde skadesanmeldelse og sådan.

For det er jo godt, man har sin forsikring. 

De har lige sendt os det her:

For 2645,- selvrisiko!

Jeg ved godt, at man ikke skal græde over knust glas og alt det der, men til en anden gang har jeg en lille bøn. Når nogen næste gang skal lave hærværk på stakkels Carina E, vil I så ikke enten:

a) grine SÅ højt og helt hysterisk, at det faktisk smitter, så vi kan ligge i vores seng og grine med og på den måde få lidt for pengene? 

eller

b) smadre ruden og ridse døren i den anden side, I ved, lige der hvor jeg er bakket meget tæt (!!) forbi en betonpille og kørt meget tæt (!!) fremad ved betonpillen igen, fordi noget sagde mærkeligt?

Det var bare det, tak!

Now starring

Jeg har da vist helt glemt at præsentere hende den sidste nye på matriklen.

Hun hedder Lucca.
Og vi VED godt, at det også kan være et drengenavn. Og at det lyder lidt som Lukas. Men Danmarks Statistik siger selv, at fordelingen er sådan her:

Og ja, det KAN klinge udenlandsk, når hun skal søge job. På den anden side så jeg verdens mest blonde krølhårede Lucca i BR den anden dag, så! Men ja ja, hun får et mere danskklingende mellemnavn. Hvis vi kan finde ud af, hvad det så skal være. Og blive enige. Karla synes, det skal være Fiffi.

Hun ligner Karla, nu bare i latinofarveskala.
Ja, hun er heldig! Og mon ikke det bliver Big Beautiful Brown eyes? Det er ret tydeligt, at Anders er faren. Og ja, det er synd, hvis hun også arver hans hårvækst. She seems most likely to do so. Hun har fx hår på ørerne. Til gengæld kan hun allerede nu bevæge sine øjenbryn uafhængigt af hinanden og se virkelig skeptisk ud på den fede måde. Det må da kompensere for, at hun vil være nødt til at få dem plukket som 3-årig.

Hun er nem og tilfreds.
Og jeg er ligeglad med, om Nemesis og alle dem, der ikke sover om natten, kommer efter os. Det er hun altså. Hun sover godt om natten, hun græder ikke spor højt og gør det virkelig sjældent. Kun når hun fx bliver tabt. Hun grynter roligt, når storesøster tager en jeg-er-træt-og-sukkerkold-og-vil-se-Ramasjang-men-alligevel-ikke-tur, når døre smækker højt, når vi danser vildt og når Anders tømmer opvasker (det larmer mere end alt det andet).

Hun kan sige 'rrrr', 'aau', smile, grine og kende melodien på 'Hjulene på bussen'.
Og så selvfølgelig alt det andet babynoget med gylp og bleer og halløj. Og lugte helt vildt babyagtigt på den fantastisk gode måde, som får én til at ønske, at man altid vil have en baby i nærheden, som man kan snuse til og blive salig, hvis livet stinker.

Hun bliver kysset og snasket på hele tiden. Af os alle tre. Og kaldt alt muligt strengt, fordi hun kun kan hæve øjenbryn som forsvar. Luke. Kukki. Luccamamukka.Gutji. Luccafidukka. Gutjibalau. Muskibuski. Sveskemus. Pruttimutti.
Jeg kan godt se, at Fiffi pludselig ikke lyder så dumt ...

Nåmmen altså, hun er møglækker!
Og det er faktisk fuldstændig objektivt. For der er fx alle mulige på mosterens arbejde, der siger det. Og på Facebook. Også nogen, der ikke kender os og ved, at jeg ville svine dem til døde, hvis ikke de syntes, hun var verdens lækreste baby. Og vi ved jo alle, at når mere end seks mennesker er enige om noget, så ER det sandt! Se selv, nå!

R.I.P. King

Hvor dårlig en mor er det lige, man er, hvis man taber sit barn?
Prøv at gætte, hvor dårlig en mor jeg så er!

Nemlig! Pure tabermor!
Lektie lært: Lad være med at tro, at du kan sms'e, låse dør, holde lift og skynde dig alt for langsomt på én gang.

Heldigvis tabte jeg kun den ene hank. Heldigvis holdt jeg kun liften 15-20 cm over jorden. Heldigvis græd hun kun vildt højt i alt for lang tid. Heldigvis havde jeg sindssygt travlt med at komme for sent. Heldigvis er jeg kun så paranoid, at jeg mærker hende under næsen hvert kvarter. Heldigvis tror jeg kun lidt, at hun har indre kvæstelser.

Jeg ved, man kan blive virkelig mærkelig af at blive tabt. Seriøst.
Vi havde engang en dværghamster (og jo, jyder, det hedder ÉN hamster!), der hed King. Det var en bryllupsgave. Sjovt nok ikke fra ønskesedlen.
Den var nu faktisk meget hyggelig og boede i en papkasse hos os. Og var i dén grad passiv ryger.
Og folk kom med gaver til den som King ølkapsler og et hjul at løbe i og sådan.
Altså faktisk passede vi godt på den. For den var sød og kun lidt irriterende, når den løbetrænede i sit hjul, der trængte til det helt store olieeftersyn, midt om natten.
En dag ville jeg kæle med den og holdt den i hånden. Jeg stod op, holdt den forsvarligt, men pludselig hoppede (!) den med lynets hast ned på gulvet. Og lå helt stille. Og sagde vist nok en lyd.
Jeg skyndte mig at samle den op, mens jeg tænkte 'dårlige, dumme hamstermor!' tusind gange efter hinanden.

Den blødte lidt ud af næsen, men lidt efter var den helt normal igen. Og løb i sit hjul.
Men så noget tid efter begyndte den at gnave i sine egne bagben.
Og så kom sviger-dyrlæge-papfar og aflivede den. Og fordi han ved, at vi er sådan nogen, der synes, at det er synd for dyr, så gjorde han det med en sprøjte. Ellers taber man dem vist bare. Men King var lissom tabt nok.
Hvis der findes et hamsterpasser-helvede, så kommer jeg garanteret dertil.
Undskyld!

Jeg håber virkelig ikke, at Lucca begynder at gnave i sine ben!!

P.S. Tror altså virkelig nok, at hun er ok. Det er nok værre med mig.

Ohne Zucker bitte!

Nej, tak!
Åh, ellers tak!

Det kommer til at sidde fast i min hals, så mange gange kommer jeg sikkert til at sige det de næste måneder.
For det er jo snart jul? Om næsten to mdr.
Men hva' fa'en, hvorfor ikke bare tage udfordringen, når den er sværest?

Det handler mest om, at jeg ingen rygrad har, og så handler det også mest om, at jeg ikke gider have en kronisk jeg-har-lige-født-midt-på-maven-delle, og også mest om, at jeg er så træt hele tiden.

Så når vi har over 1 kg Marabou i huset (tilbud, en flad ti'er for 200 g!!), så hælmer jeg ikke, før jeg har onduleret skidtet. Og når jeg har klaret den del af mine husmoderlige pligter, så afdækker jeg hver eneste mm køkkenskab og fryser for at være helt sikker på, at jeg ikke har overset noget som helst, der indeholder skyggen af en sukkerart.

Ja - jeg er eks-ryger. Eks-arbejdsnarkoman. Eks-shopaholic.
Jeg er perfektionist.
Jeg gør alt dårligt 100% - hvis folk alligevel skal kommentere fx rygeriet, så kan man lige så godt få noget ud af det, mens det står på!

Men da jeg for nylig, efter lige at have drukket to krus kakao, kom til at tænke nærmere over, at jeg, som det naturligste i verden, sad og åd Nutella direkte af glasset - og havde gjort det et halvt glas tid - begyndte jeg pludselig at forstå, hvorfor jeg stadig ikke helt kan krybe i mine før-graviditetsbukser.
Dammit.

Nåmen det lyder sgu'da meget sundt ik'? Det er da også lykkedes i mere end en uge nu.

Om jeg så lige om lidt også forsager frisk pasta og brød? Lige efter, Anders har været på Meyer-bagekursus? Og kun spiser Rawfood? Nope!
Jeg ved godt, at alt muligt, bla bla, kulhydrater, tomme kalorier, bla, bla, midt på maven, men det bliver ikke.

Måske når jeg har droppet kaffe, knus og koriander! Som om!

Du efterlader mig ingen alternativer, mor

Jeg sidder i sofaen og ammer. Nothing new about that.
Karla møfler rundt og vil kysse Lucca, samtidig med at hun står på 1½ ben på sofaryglænet. Absolutely nothing new.
Jeg beder hende lade være et par gange. Nothing new about that either.

Lucca (forurettet ansigtsudtryk): "Mnygnm"

Mig: "Karla, nu vil jeg altså have, at du kravler væk herfra, mens jeg ammer. Du må gerne kravle og lege med Lucca, når jeg er færdig"
(slet skjult stolthed over faktisk hverken at hvisle eller vrisse)

Karla glider ned ved siden af mig i sofaen og siger med fuldstændig rolig og fattet stemme: "Jamen, så kan jeg ikke gøre andet end det her ..."

Der gik op imod 17 sek., hvor jeg hørte min mund sige noget med, at det betød, at nogen var dumme, før Anders og jeg spruttede af grin.

P.S. Det er dog min finger. Jeg ville ikke opfordre hende. Det var faktisk også længe siden, jeg selv havde prøvet. 

Fra børn og fulde folk

Mig fra køkkenet: Karla
Mig igen (lidt mere skingert): Kaaarla

Karla fra soveværelset: Mmm ...

Mig: Hvad laver du?
Mig igen (en anelse udåndende): Altså Karla, hvad laver du?

Karla: Jeg leger IKKE med dine nåle, mor!

Ok.
Jeg lyver heller ikke, når jeg lærer hende om sørøvermedicin!

Drikker vi for meget?

Det her skete ved morgenbordet. Det er Karla selv, der har skrevet det.
Jeg har fortalt, hvordan man stavede det. Og skrev E.
Hun er tre.
Tolk selv ...

Sikken fest

Nogle gange betyder voksen noget fedt!

At man må drikke sig (mig) i hegnet. Mest aktuelt i non-ammeperiode forstås. 

Have et dankort (især, hvis der er penge på kontoen!). 

Tage nederdel på i frostvejr, uden at nogen bestemmer, at det er for koldt. Selvom det havde været fedt, at de gjorde, når man bagefter står på apoteket og skal sige underlivsbetændelse for tredje gang, fordi konen bag disken ikke kan høre.

Oceaner af kaffe - altid fedt!

Andre gange er det total røvkasket!

Girokort - opvaskemaskinetømning - rynker - vasketøj - bankmøder - ansvarlighed -overblik.

I dag er sådan her: 

1: Hent lægeerklæring (som hedder frihåndsattest, I know, men det er der a) ikke nogen, der helt forstår, b) ikke skyggen af fornuft i, når det handler om fire computerskrevne linjer!)

2: Am og skift.

3: Kør til uni i et bestemt tidsrum. Forklar fra Herodes til bækkenløsning. Udfyld muligvis alt muligt (u)nødvendigt. Tud måske en sjat. Am muligvis undervejs. Bliv i bedste fald både forstået og stillet gode udsigter om dispensation fra specialekontrakt ver. 1.0. 

4: Husk at aflevere bøger på uni! Note to self: Bøderne går ikke væk af sig selv.

5: Kør hjem med barn, der muligvis taber sut fem gange ned ad Nordre Fasanvej (= husk at lave suttedepot omkring gearstangen).

6: Mail vejleder om plan D med én hånd - am imens.

7: Skriv ansøgning om dispensation til SU-kontoret.

8: Få chok over eget spejlbilledes sorte sække under øjnene og kom i tanke om glemt frokost, kold kaffe, glemt middagslur og barn, der skal hentes om fire min.

Hvem sagde mission impossible? Røvkasket er et alt for pænt ord ...

Better and better??

Ting, man (som i 'jeg') bliver bedre til under anden barsel:

- at smile, mens man tænker 'Luk dog røven', når nogen spørger, om babyen er sulten, selvom den lige har spist
- at spise vildt meget chokolade uden vildt dårlig samvittighed (helt sikkert en glidebane, som jeg forholder mig til, enten når vi får batterier i badevægten, eller når jeg må træne igen)
- at lægge papirer som fx fødselsforløbet væk, så man ikke behøver at forholde sig til, at folk med unødigt lange næser forholder sig lige lovlig intimt til ens understel
- at multitaske i endnu højere grad:
eksempel 1: amme, sms'e, sætte kold kaffe i mikroovn og spise chokolade
eksempel 2: amme, rode fantastisk husbond i håret, ae storesøster, spørge til hverdagen uden for barselsklokke, smile træt og drikke kaffe på under 30 grader
- at få fantastisk mand til at skifte lorteble og tøj på baby kl. 02.38
- at sove dødssøvn, når fantastisk mand sover tættest på suttegumlende knirkebaby (og overhøre, når fantastisk mand klynker lidt over afbrudt søvn)
- at smile og opmuntre fantastisk mand, der får nok af på én gang knaldhysterisk og ulykkeligt overtræt barn, som man rummer, krammer og opmuntrer, når der gjalder 'mammiiiiiiiiiii' i hele opgangen, mens man kan høre baby klynke efter amning - mest fordi man er alt for træt til at argumentere for noget som helst om opdragelse, sand i støvler eller mæthed!
- at være helt utroligt på røven, men fortrænge det på en virkelig voksen måde

Ting, man troede, man (jeg) ville blive bedre til under anden barsel:

- at spise mindre chokolade (mindre i det hele taget?)
- at sove afbrudt og alligevel blive klar til verden i 'dullet op'-tilstand inden kl. 8.30
- at lave overskuds-krea-ting med barn hver dag efter hentning - måske til dels fordi barn faktisk hellere vil rulle ned ad bakke på vej hjem i ca. 30 min. (eller bare skal flippe løs i en fyrre minutters tid)?
- at tage et stort glas saft inden ammesceance påbegyndes
- at acceptere, at et anseeligt antal kropsdele skal samles op min. 30 cm længere nede eller ude end før-graviditet
- at skylle be-skedet karrygult tøj op med det samme (hvordan er det nu lige, man får det lort af??)
- at synge lange sange for baby, hvis hoved og øjne ruller lidt ubestemmeligt rundt i verden
- at tude mindre over dårlige Holywood-produktioner (jeg har dog held med at sove igennem store dele af dem, hvilket selvfølgelig mindsker snotpapirs-brugen væsentligt)
- at lave færre planer (så der nu kun står babybio, træning, speciale, fed skønlitteratur, babysvømning og rytmik, tidlig hentning af stort barn, mødregruppe1, mødregruppe2, alt andet socialt liv, masser af kærestetid, vasketøj og lækker hjemmelavet mad på programmet ...)

Tilbage - men ingen gelérand, tak!

Man ku' jo tro, at jeg var afgået ved døden. Eller at bloggen var.
Det var vi ikke. Men der var dvale og hi.

Sammen med dem her:
krykker, varmepude, dårligt humør, manglende overskud, husarrest, sofaarrest, plukkeveer, ekstraskanning, bekymring, smerter og en masse andre fra det dårlige selskab.

Og det var altså virkelig kedeligt. Og ikke noget skrive hjem om. Eller blogge om.

Men nu er jeg en lækker babydatter og en super fødselsoplevelse rigere, og alt er (næsten) glemt - hurra for fortrængningshormoner og generhvervet bevægelsesfrihed!

Det er måske ikke nok at skrive om.

Men måske undgår jeg så barselskuller.
Eller også kan bloggen være dokumentation for, om ammehjerne faktisk findes. Om det ER sværere at smide kiloene anden gang. Om søskendereaktioner er så slemme. Om man kan være på barsel OG på røven uden at gå agurk. Om man bliver mærkelig af ikke at sove. Og bade. Og snakke med voksne mennesker i løbet af dagen.

Så bliv hængende de næste 8-10-12 mdr. Sammen med mig.
Og med Lucca.
Det skal hun (vistnok) hedde, hende, der på en måde var skyld i det hele, men bestemt også er det hele og mere værd.

(Jeg synes nu stadig, at det må være rimeligt, at hun skylder mig noget bedre end sprængt nakke og gelérand, når jeg bliver over 80!)

Efterlysning!

Dem, der kender mig IRL, ved det allerede:

Jeg har kronisk blå mærker.
Jeg har tæer, der vist alle har prøvet at være enten brækkede eller forstuvede eller begge dele samtidig.
Jeg kan nedlægge en hel rundboldbane af grin, hvis jeg står i marken og skal kaste bolden til nogen (okay, der blev jeg sgu' nogle gange lidt spids som lærer: "Vil I have tysk grammatik, eller vil I spille rundbold? Nå, det tænkte jeg nok!").
Jeg har altid nydt, når der var mindre børn med til første- og andenvælger-ting, for så blev jeg kun valgt næstsidst (eller nydt, når det en gang imellem skete, at JEG var første- eller andenvælger, selvfølgelig).
Jeg kan vende mine fødder 90 grader indad, når jeg går - hvilket kun er ca. 45 grader mere end min vanlige gang i øvrigt (og kun takket være mine forældres betalen til solo-gå-træning, da jeg var omkring et år).
Jeg har en veninde, der altid flytter kopper, tallerkener og andet væk, hvis jeg sidder i nærheden af det, og jeg synes efterhånden faktisk, at det er helt på sin plads.

Pæn pointe: Jeg er ikke et motorisk orakel!
Reel pointe: Jeg er grovmotorisk fuldstændig fatsvag!!
(til gengæld udfordrer jeg hvem som helst i sirlighed, korsbroderi og perlepladelægning!)

I dag var vi til samtale i børnehaven, fordi Karla måske skal skifte til skovbørnehave, og så vil man jo gerne liiige høre, om det nu er en god idé ...

En kort opsummering:
Jeg gjorde mig vildt umage for ikke at tude graviditets-hormonella-forældrerørtheds-tårer undervejs - det lykkedes faktisk.
Vi fik at vide, at de ser Karla som et empatisk, tillidsfuldt barn, der er helt uproblematisk, socialt velfungerende, sprogligt skarp og sjov, og som de vil være kede af at miste fra stuen.
Altså faktisk var det da lidt af en bedrift ikke at tage en af de Kleenex, der stod på bordet, her, synes jeg!?
MEN: Hun er også tålmodig!
Som i:
Hun flytter benene, men der sker ikke rigtigt noget, når hun går. (Opmuntrende: Det er blevet bedre.) Hun KAN godt tage tøj på selv, men det går meeeget langsomt. Hun KAN muligvis klatre i træer, hvis man løfter hende op i træet. Hun observerer meget på de træstubbe, de andre børn jorder op og ned ad.

Pæn pointe: Hun er velfungerende, men har brug for grovmotorisk stimulering.
Reel pointe: Barnet ligner sin mor i skræmmende grad!
Ok, jeg er måske ikke en, man vil savne på stuen. Jeg er heller ikke nær så sprogligt sjov. Gemalen synes helt sikkert ikke, at jeg altid er uproblematisk. Men ellers. 
Nå, nej - hun KAN faktisk gribe en bold!

Udfordring:
Motorisk fatsvag mor med bækkenløsning og voldsom vom + metroseksuel og blød far, der stoppede til håndbold, da de andre blev for store og gode (det passer altså!) har en opgave!

For selvfølgelig skal hun ikke vælges sidst.
Eller brække alle sine tæer. Eller noget andet.
Måske skal hun i virkeligheden bare på legepladsen uden bekymret mor?
Eller i den der skovbørnehave?
Og til det der MGP-børnefunk til august?

Og måske skulle jeg snart se at få lært at kaste! Hvorfor fanden er der aldrig kurser, man rigtigt har brug for gennem FOF, Familieskolen og alle dem der?
"Lær at kaste for begyndere"?

Og hvem ved, om fire sæsoner måske endda:
"Lær at kaste - let øvede"?

Det passer sgu!!

Jeg har fået en forespørgsel: Passer det med chokoladen og jordemoderen monstro?

Jeg ville ønske, at min fantasi selv fandt på den slags, men sandheden er, at:
JA, lige midt imellem papirerne om fødselsforberedelse og ambulant fødsel på Riget hang artiklen simpelthen.
(Hvilket så iøvrigt betyder, at jeg jo ikke fik læst mere om ambulante fødsler og derfor stadig kun ved, at vi bliver sparket ud efter 4-6 timer - er det mon essensen?)

Da min hjerne dog allerede forbereder sig på den alt for snarlige transformation til ammehjerne, kunne jeg dog selvfølgelig ikke huske citaterne ordret, da jeg kom hjem, så selve ordlyden har jeg googlet efterfølgende.

VII (Very important information)

Kender I mon det med, at man virkelig knuselsker sit barn på den der gode, sunde måde, hvor man bare har lyst til at vække hende hele tiden, når hun sover (mest til man har gjort det, og hun holder sig for ørerne og synes, at man er en ond idiot, selvom hun selvfølgelig kalder det 'sluk lyset, mor'), og kysse hende så meget, at hun på det strengeste nedlægger forbud (i hvert fald i to minutter, til hun har glemt det).

De der perioder, hvor man helt glemmer, at hun faktisk KAN spytte på gulvet, at hun faktisk KAN trampe og råbe DUMME MOR på én gang, og at hendes uerklærede mål kan virke som 'driving adults totally insane'.
Sådan en periode har vi nu og har haft i så lang tid, at jeg overvejer, om jeg har drømt det med spyttet.

Vi går helt hjerneblæste rundt og e-e-elsker det barn der, som bare har munden fuld af sjove ting, som man kan rotte sig sammen med og råbe "Lav så den kaffe, far! Nu! Blev der sagt!", og som virkelig deltagende, når nogen råber "Aj, men for f***ing helvede, så tag jer dog sammen og scor", mens hun skal sove, siger "Ej, det var nok ikke så godt hva'? Sikke noget ærgerligt, hva'?".
Og i dag skal vi købe en Minnie Mouse-ringeklokke - jamen, jeg mener, prøv måske lige at diske op med det, der er større? 
(Ok, hvis nogle mænd med rød tusch på tapen uden på sokkerne i går aftes muligvis havde gjort det, de havde lovet, eller i det mindste bare noget af det, jeg virkelig råbte MANGE gange og HØJT, at de skulle, så havde det måske været næsten lige så godt)

Jeg ved faktisk, hvorfor hun er så fantastisk!
Altså, for vi er selvfølgelig helt fritaget de der almindeligheder, som at ALLE forældre elsker deres børn og bla-bla.

Jeg har læst det i dag hos jordemoderen, der stod:
Gravide kvinder, som spiser chokolade, får mildere, mere smilende og mindre frygtsomme børn. Det har finske forskere fundet ud af. De mener, at forklaringen kan være, at chokoladens opmuntrende stoffer gives videre til fosteret.

Note to self:
Det er i den seriøst gode sags og barselsoverskuddets tjeneste at cykle direkte forbi en vis chokobutik på vej hjem og glemme, at vægten hos jordemoderen i øvrigt viser alt (!) for meget.
Er det i øvrigt relevant at nævne, hvem der præsenterer resultaterne, egentlig?

Bonusinfo er, at ikke-gravide også må:
... heldigvis behøver man ikke være gravid for at få glæde af chokoladens mange gavnlige egenskaber. Chokoladen har nu gennem en del år høstet rigtigt meget anerkendelse for andet end sin fremragende smag, siger Peter Beier og henviser bl.a. til en amerikansk undersøgelse, der viser at flavonoiderne i chokolade kan modvirke åreforkalkning og dermed styrke hjerte og kredsløb. Chokoladen nedsætter risikoen for at få en ganske almindelig forkølelse. Og så forlænger chokolade livet.


P.S. Hvor fedt! Og hvad betyder flavonoider mon?
P.P.S. Er man barnlig, hvis man synes, at ringeklokken med Minnie i skodkvalitet er grim, og derfor overvejer at manipulere til en meget federe 'lækker' ringeklokke med flotte blomster i stedet?

Fan-fucking-tastic!

I går kom jeg hjem!
Det gør jeg jo i grunden sådan ca. dagligt (også selvom der er dage, hvor jeg egentlig hellere ville finde et hotel, lave en bækkenbunds-virkelighedsflugt og bare sove dødssøvn), så det helt store sidespring om det mirakuløse i, at jeg faktisk så ofte når helt op til anden sal med en gangart og en puls, der i den grad er 'Livet er fedt'-værdig, skal jeg nok prøve at lade ligge.

I går kom jeg nemlig hjem på en helt ny måde.
Til et rent hjem!
Altså ikke sådan et Anders-Lea-rent hjem, hvor en eller anden har sjasket en nusset karklud over spisebordet, så der kun ligger madrester på stolene og under det, og hvor den noget for billige Føtex-staubsauger har været for doven til at rykke vasketøjsbøtterne ud, så nullermandskolonien stadig blomstrer, bare lidt i det skjulte, og hvor man må ærgre sig over at have købt et sort fjernsyn, der altid er en autentisk støvet grå.
Nej, et R-E-N-T hjem, sgu'!

Vi elsker selvfølgelig hinanden hjemme hos os - men nu elsker vi i særdeleshed Gitte C, som hun havde skrevet på kvitteringen på verdens reneste spisebord. Uden krummer nedenunder.

Hvad VI så lavede i går eftermiddag?
Ja, vi grinede af, så rene vindueskarme kan være, vi tabte mad på gulvet og spiste det alligevel, vi gik på bare tæer uden jævnligt at børste gamle indtørrede masser af fødderne, vi undrede os over, at man faktisk slet ikke kunne se på køkkenvæggen, hvilke slags smoothies vi har fået de sidste tre måneder, og vi fik tid til at hakke lidt på hinanden over, at nogen nok lige skulle tage og passe på, at de ikke sjaskede latte ud over hele køkkenet eller maste glimmermodellervoks ned i gulvsprækkerne.

Selvfølgelig har vi overhovedet ikke råd til at have rengøringshjælp. Slet ikke.
Til gengæld kan jeg hverken støvsuge, tørre noget som helst af eller vaske gulv.
Jeg gider i øvrigt overhovedet heller ikke. Gemalen ditto. Og Karla har ikke lært det (endnu).
Så vi har det kun hver fjortende dag.

Hvis jeg vinder i Lotto, skal vi sgu' ha' det hver uge (det passer nok også meget godt med resterne fra en milliongevinst, når al gæld er indfriet ...)

Det mest fantastiske er næsten - udover, at vi slet ikke troede, at der kunne blive så rent - at vi faktisk ikke har svinet det hele til endnu, og nu har der allerede været rent i 21 timer.

Naturella!

Jeg bryder mig mest om krydderi, pynteri og lækkeri (nå, ja, og lækkert lingerie, hvis man må kombinere!) - og jeg er ret så lidt til grimhed - så er det sagt.
Og så er jeg selvfølgelig ikke spor overfladisk, forresten.

Og nu smider jeg altså mine fordomme i offentlig grams:
Fra evig tid har jeg forsaget kommende mødre, der trasker rundt i joggingbuks med fedtet hår, kæmpe røv og ingen makeup! Især når de slæber den umaskerede røv med i Netto - selvom det er Netto!
Og endnu mere har jeg både forsaget og haft medlidenhedsondt af mødre, der fx kunne finde på noget så helt afsindigt som at dukke op i samme mundering i mødregruppe! Eller værre endnu: Aflevere eller hente deres unger i institution i den mundering!

Ja, spark mig bare bagi min egen efterhånden velvoksne bagside for de sandheder - de lyder ikke spor pænt, det ka' jeg da godt høre.
Og det er heller ikke, fordi jeg ikke godt kan se, at man må kigge meget langt efter den pædagogiske optur i scenariet, der hedder, at barn må se 'Shawn the Sheep' i overtøj, mens mor fikser mascara og rouge, før vi kan så meget som gå i gården, på legepladsen eller i Netto.

Kald mig bare overfladisk!
Jeg HADER simpelthen mig selv au naturel! Altså virkelig hader!
Som i: Sov med makeup i mange år sammen med Anders, for at han ikke skulle se mig sådan!! (For det er jo i dén grad pænere, når mascaraen og den blå øjenskygge hænger i laser ned af ens kinder, der får rynker før tid, fordi man ikke renser med fire sunde og helende øko-produkter hver aften!!)

I dag forsager jeg mig selv.
For tredje gang i mit mor-liv har jeg optrådt naturella i institution! De første to gange dog med så stor opkasttrang, at folk snarere kiggede efter poser end efter mine bukser eller manglende smukkesering.
I dag gjorde jeg det igen.
Som i: Nul bad! Gamasjer uden fiks kjole-tunika-halløj ud over - bare gamasjer! Ingen bh! (Det var dog virkelig ikke planen, men jeg opdagede det først på vej hjem) Sjusket, fedtet hår i rodet elastik!
Og det var ret tankevækkende, hvor lidt folk egentlig gloede.
Altså, som om jeg altid ser sådan ud.

Måske har det noget at gøre med, at jeg faktisk ikke kan gå. Altså på en flottere måde end et barn, der faktisk ikke helt kan gå endnu. Eller et barn, der har skidt solidt ved siden af bleen.

Nu frygter jeg bare, at det hænger ved. At jeg bliver så ligeglad, så du møder mig i mølædt jogging på gaden om en uge. Uden maskering.
Eller værre endnu: At mrs. Bitchy Bækkenløsning kommer til at fylde så meget de næste måneder, så jeg end ikke kan vralte i bad, og derfor, når jeg engang skal i fiks mødregruppe, vil tænke, at jeg sgu'da er knaldlækker, fordi jeg har nået et bad, og så vil lade både røv og ansigt blafre helt naturel.

P.S. Jeg hader ikke rigtigt mennesker uden makeup og med stor røv - kun sådan nogen som mig selv.
P.P.S. Hvis du ser mig uden makeup om et halvt år, vil du så ikke godt pege og grine og sige 'fedtet hår' så højt, at du er sikker på, jeg hører det?
P.P.P.S. Hvordan har man egentlig selvdisciplin til det der øko-rense-maske-show hver aften, når man har sovet en time på sofaen og vågner med savl og indtørrede kontaktlinser?

Morgen med skøn på!

Nogle dage er det bare alt for svært at holde mundvigene nedad.
Det er sådan en dag i dag!

Solen skinner helt vildt og udfordrer virkelig specialepjækkeren i mig, og der er alt for mange ting at være glad for på én gang.

Fx at jeg i morgen skal i Empiriland og får en masse elevskrevne tekster med hjem - det er bedre end en ny Auster-roman OG Beier-choko samtidig!
Fx at det ikke føles, som om et kæmpe hofteskred, en fødsel og en diskusprolaps har overtaget min krop lige i dag - hurra for bælter, svømning og hormoner, der åbenbart slapper lidt af en gang i mellem.
Fx at vente på sindssyge mængder indkøbsvarer bestilt over nettet, som bliver bragt til døren - som i: døren på 2. sal - som i: Life Saver-supermarked - som i: lidt stakkels Netto, der aldrig mere får besøg af mig, hvis det virker - som i: lidt mere stakkels buddreng, der får ufattelige mængder at slæbe på - som i: ugeindkøb med bækkenløsning, no probs!
Fx at have 1000 m bryst i kroppen og nyde at have bevæget sig for ca. anden gang i 4 mdr. (især, hvis man samtidig helt lykkes med at fortrænge, hvad en så lang 'stilleperiode' (og alment slid - suk!) har gjort ved ens krop og kun husker alle dem fra omklædningen, der så værre ud)
Fx at høste alle gevinsterne af at øve sig i at bede om hjælp, når man kigger rundt på to flotte 'tillykke med en lorte-graviditet's-buketter fra dejlige søskende, eller når andre dejlige søskende og deres bofæller passer butikken, så der kan være Champions-League-finale-kæreste-aften-ud-at-spise-mulighed, eller når ens far og mor tilbyder hjælp, eller andre lige tager ens kop eller taske eller ... T-A-K!!
Fx at åbne en pakke fra med forventningsfuldt barn fra Den Gamle Skole fuld af magneter og træmosaik og genopdage, hvordan en god morgen rigtigt ser ud:

 ... forresten lærte jeg to sek. efter, at ALLE skal alle have et 'A', så de ikke bliver kede af det, når Karla har to! 
P.S. Er man så mest i overhængende fare for at blive nørd eller for at blive oversocial?

Hvaaad? RoDin Hood, ing'?

Vi har fået en københavnerdatter! 
Altså, sådan helt for real. Hun slutter alle sætninger med "ing?" eller "alså!"
Selv hedder hun nu også Kárla i raskt tempo frem for Kaaaarla, som hendes jævnaldrende jydevenner siger.
(Derfor kan hendes lillesøster altså heller ikke hedde Luna, hvis hun nu flytter til Jylland - for det lyder altså mere end dorskt at hedde Luuuu-na ...)

Kárla kan ikke høre. Igen. Som noget nyt har hendes forældre dog lagt mærke til det. 
At det ikke kun er selektivt, for hun reagerer ikke engang på "Vil du ha' en is?"
Det er skidt, når man er københavner og skal være lidt kæksmart i mundregionen.

Og jeg får helt krampe og krympen i både mavesæk og lever over, om det nu får kæmpe, forfærdelige og uigenkaldelige sociale konsekvenser for hendes børnehavestart, at hun først kan få lagt dræn igen om en måned ... 
Hvad hvis hun nu slet ikke hører, at de andre børn spørger, om hun vil være med? Eller værre endnu, hvis hun ikke hører om, om de skal rotte sig sammen mod de voksne?

Til gengæld kommer jeg altså til at savne alt det søde bagefter.
Som når Pjerrot skriver til "Piraten".
At hun gerne vil se "Rodin Hood".
Eller en anden "firm".
Om hun må få "ka-ka-kakao".

Sidste gang røg det jo at tage med "elebalahatoren" med en "lyssehøv" kjole.

Til gengæld kan hun sagtens sige, at hun så skal ha' maske på igen, "og så bli'r man heeelt træt mor, al'så! Men så ka' man plu'sli' høre, ing'?" 
(mens moren tænker, at en måned nok er lige i underkanten til at mande sig op til alt det der med børn i fuld narkose, der skal skæres i ørerne)

Nyt til ordkisten

Ja, der har været uhørt stilstand på bloggen - men jeg har simpelthen haft så knaldtravlt med at være skidesur på og kaste noget tud efter den der biologi!

Der på den ene side selvfølgelig bør hyldes til Pluto og tilbage igen, fordi det hele er så smart skruet sammen, at der både kan blive født nye mennesker, at der kommer ting op af jorden og andre ting ned fra himlen (som ikke er aske, naturligvis) og al den slags.
Men på den anden side simpelthen bør ruskes og lige mindes om, at den så skal huske det smarte der og stoppe sjuskeriet med fx at fyre aske rundt i himlen, men primært stoppe med at dosere hormoner i latterlige mængder, så nogens (mine!) knogler og ledbånd rutsjer rundt i kroppen, som det passer dem.

Det gode er, at jeg (nok) ikke bliver (helt) invalideret!! 
Og at det ikke bliver værre af chokolade!

Det bedste er, at jeg har lært en masse nye ord, som jeg gerne deler af:

• Trokanerbælte (der er et helt igennem usexet, stramt og grimt elastikvæsen, som jeg dog hellere vil kalde Trojkanerbælte, fordi det minder mig om nogle særlige hankønsvæsener og uendelig øldrikning)
• Symfyseløsning (som bare betyder noget, der gør pisseondt)
• Sartorius (en slags skrædderstillingsmuskel, der kan være en led satan, som man næsten kan høre)
• Obsgyn-fysioterapeuter, som er nogen, der ved helt vildt meget om bækkenhalløj, men som i daglig tale blandt fysser bare kaldes det fedeste (som jeg nok skal lade være med at lære Karla):
  Fisse-fysser!

En due, en kronhjort, en halv forglemmigej ...

Jeg er i sommerhus. Uden mand og barn. Med computer. Bøger, der skal læses. 
Og kun en lillebittesmule af det der internet.
Og en stor smule godis og kaffe.
Det er arbejdslejr og specialetid, og det er ret så fedt!

Især når ham her lige kigger forbi køkkenvinduet midt i morgenmaden.

Og jeg er kun en lille smule parat til at bytte godisen for at dele den slags med en mand og et barn, der ville fistre rundt af begejstring og helt sikkert skræmme ham væk, inden nogen fik fundet deres mobil frem og trykket på de rigtige knapper.

(forresten: jeg tror, det er en han, men jeg fulgte aldrig helt nok med i bio til at vide, om det kunne være en hun)