Sider

mandag den 28. februar 2011

This is big bro

Der var en eller anden gang eller hundrede, da gemalen og jeg sad i ungdomsgemakkerne i Århus og røg så mange smøger, at der var røg nok til en møgfed rockkoncert, at vi lige rundede Panopticon.
Og skyllede ned med en Thor og den frie vilje.
Til en eller anden satte 'Herfra hvor vi står' på og råbte noget om partykiller og overvågningssamfund.
Hvor fa'en er den cd i øvrigt hoppet hen, tror måske nok lige, det er den fedeste Godnatsangscd.


Det var inden vasketøj i tiende, madplaner, gylp, hente-bringe, det der økonomi og alle de andre velsignelser sneg sig ind i planlægningen. Tidsregning f.b. før børn.

Jeg har altså ikke lige haft tid til, sådan for alvor, og på smøger og pils-måden, at finde ud af, hvad jeg sådan virkelig virkelig tænker om al den overvågning og sager.

Men lige i dag holder jeg meget af overvågning.

Venlig Nordea-dame har nemlig lige gjort mig opmærksom på, at nogen (fede idioter) har valgt at bruge løs af mit visa på nettet.
Sådan for omkring 7.000,- blandet handel i Mehico, USA og England. Samtidig med, at jeg selv har brugt kortet i Dagli'Brugsen i Kirke Stillinge.

Der findes faktisk et udtryk for den slags: At voldtrampe på folk, der allerede er hoppet i stykker! Læs: er på slutlån lige om et blink med de blå øjne.


Men se nu, hvor fint det der overvågning fungerer:
PBS fax'er (Findes den slags stadig?) Nordea, som ringer til mig, som ringer til anden Nordea-afdeling, som spærrer kort og bestiller nyt og sender brev til mig, som skriver under og sender tilbage til dem, som ... forhåbentlig snart ... indsætter 7000,- til mig. Som bliver glad.

Det skal næsten fejres. Kan man stadig få Thor?

søndag den 20. februar 2011

With a little help from my friends

Halsbetændelse - tjek!
Bihulebetændelse - tjek!
Væske i mellemørerne - tjek!
Og en særlig Immunforsvar helt i knæ-bonus: Forkølelsessår på størrelse med Samsø lige der, hvor jeg skal pudse den løbende næse hele tiden - tjek!!

Så forstår jeg sgu' på en måde godt, at jeg var lidt slatten og ikke orkede at spæne plænen rundt med Storemiv og synge Giraffen Gumle otte gange for Minimiv, mens jeg lavede overskudsmad til hele banden.

Men, hey, jeg er så småt optimist igen, for se nu, hvor mange søde hilsner jeg har fået både her, på sms og facebook.
Og se så også, hvad jeg har:
Erantis - jeg VED, at det er forår lige om lidt. Og jeg har også kamillete. Med honning.

onsdag den 16. februar 2011

114 % brok

Hvorfor jeg ikke har skrevet?

Nåmen, det er såmænd bare, fordi jeg har haft knaldtravlt med at vride t-shirts.
Og nej, det var ikke fordi vi lige - spontant, kækt og overskudsagtigt (og fornægtelsesagtigt i forhold til banken) - fes en tur til et sted, hvor der var så tropisk, skønt og varmt, at man kun gik rundt i lyst tøj og blev brun og lækker i strålende sol og så skyllede en t-shirt op hen under aften, mens man drak en kold mojito, og ungerne legede i strandkanten.
Det var mere noget med en slags vinterferie i sommerhus, hvor moren blev bombet i seng med tårnhøj feber. Og kunne vride sine feberbluser. Igen. Og igen. På trods af Pamoler.

Og ja, jeg er sgu' fucking sur nu. Det er tredje fjerde - FJERDE! - gang i 2011, at jeg er syg. Som i syg i flere dage.

Og jeg ved godt, at der er folk, der har det værre. Men det får jeg sgu også hele tiden.
Tag nu de mandler der, ikke? De er på størrelse med noget, der er væsentligt større end mit svælg. Og ligner giraffer i mærkelige farver.
Og nu har jeg ædt Pamoler i fire dage, for man gider jo ligesom heller ikke være hypokonder vel? Og manden skal jo arbejde. Og der er jo børn, der skal ammes og stuff.
Så burde det vel drive over ... troede jeg.
Nu har det også sat sig på ørerne og gør herrenaller. Og givet monsterudslæt, så jeg ligner en, der er voldstyrtet på sin trehjulede cykel.

Tak for ingenting Immunforsvar!

Og mens jeg venter på min lægetid, kan jeg læse, at det, der giver godt immunforsvar er: frisk luft, motion, sund kost og god søvn.

Alt sammen fornuftige ting, der naturligvis er helt forlignelige med feber på den trælse side af 39, kost, der selv kan søbe sig vej gennem mandlerne og en baby, der har så travlt med at få antistoffer for al den dårligdom, at der ingenlunde soves normalt om natten - det er klart!

onsdag den 9. februar 2011

Sku' hilse fra ham Gud der ... eller noget

Vi er ikke sådan på tro-holdet herhjemme.
Vi er på det hold, hvor man bliver gift af en borgmester på stranden, og hvor ens børn bliver navngivet.
Så det er ikke, fordi vi ikke vil, men det er bare ikke så tit, vi har eksistentielle diskussioner med Karla midt i aftensmaden.

Men i går lød det sådan her midt i fiskefrikadellerne:

Karla: Jeg kender faktisk Gud!

To målløse forældre stopper brat op: Nå?

Karla: Jo, han skal altid hilse alle babyerne. ALLE babyerne hilser han bare.

Mig: Okay

Karla: Men han hilser desværre ikke Lucca.

Mig: Hvorfor ikke det?

Karla: Det kan han desværre ikke. For Gud er jo død.

Mig, kiggende skrapt på Anders for at se, om han allerede har prakket barnet Nietzsche på: Er han det?

Karla: Ja, han er desværre død, så nu kan han ikke hilse flere babyer.

Mig: Men kan der så ikke bare komme en ny gud, eller hvordan?

Karla: Øhm, nej! Det kan der ikke. Der var jo kun ham. Desværre.

Hvorefter hun bad om mere remoulade - den tube uden billedet med salat, tak!

søndag den 6. februar 2011

P.S.

Det var også en af de dage, hvor 'man' tabte sin mobil i toilettet.

Det kan sagtens lade sig gøre.

Sådan røg gps'en lige ned på andenpladsen.

Nu kan jeg hverken skrive, at jeg kommer for sent eller finde vej.

Godt, at det er mandag i morgen!

fredag den 4. februar 2011

Højt suk ...

Det er en af de dage, hvor opvaskeren ikke vasker rent. 
Lige, som man havde allermest brug for det.

Hvor man skifter mobilabonnement og ikke kan finde sit nye sim-kort. 
Lige, som man virkelig skulle ringe til nogen.

En af de dage, hvor der bare er alt for meget grums i kaffen.
Og det har man virkelig aldrig brug for.

Endnu en af de dage, hvor der mangler ca. 8,1 time.

Hvor man tager en Hustler energidrik og ikke kan mærke skyggen af effekt.
Men i det mindste ikke blander valium og vodka i den.

For SÅ hjemmegående er man da heller ikke. Endnu.

torsdag den 3. februar 2011

Forskellige stresstærskler

Indimellem er der den sygeste dj inden i mig, som bare sætter samme plade på og kun scratcher ganske lidt. Som regel fire minutter i gå-til-skovbørnehavebus-tid om morgenen.
Totalt nederen nummer, i øvrigt:
Kom, Karla. Du er nødt til at få støvler på nu. Kom Karla. Kom ... scratch ... hue ... kom ... vanter ... kom ...
Tilsæt selv babygrynt fra efterhånden storsvedende baby i flyverdragt i lift til beatet. Og morpuls, mens hun skeler til uret og frygter, at det muligvis i dag bliver nødvendigt at køre til Værløse. Selv. Og hvor er det nu lige, det ligger ...

Ofte er Karla faktisk ret immun. Og lader sig ingenlunde stresse. Det mindste.

Om eftermiddagen har vi til gengæld god tid. Og hvis Lillemiv bare er affodret, er tidsplanen ret large.
Den anden dag, da vi havde brugt på den langsomme side af et kvarter på at bevæge os de 120 m fra skovbussen og hjem, skulle Karla akut på toa, idet vi trådte ind i opgangen.
Med krydsede ben susede vi op, fik ordnet toiletbesøg og skulle så udenfor igen. Mor helt rolig og med god-tid-stemmen på.

Hvorefter Karla fnyser, tramper i gulvet og snerrer:
"Mor, det er så STRESSENDE for mig at tage de vanter af og på! HELE tiden ... For fanden!"

Så for jeres børns skyld - køb ikke dem her. Vanvittigt stressende vanter, I tell you:

onsdag den 2. februar 2011

Jeg har SUsende travlt

Der var engang én, der var på barsel og ikke helt kunne finde ud af, om hun mon kunne nå at skrive speciale, mens der var en lille lækker snylter, der trak i hendes bryster.
Hun overvejede for, og hun overvejede imod.
Og det gjorde hendes omgivelser også.
100 % barsel eller 100 % barsel + 60 % specialeskrivning.

Nu overvejer de ikke mere.
Hvis man er i tvivl om store beslutninger, kan man altid få hjælp hos SU-styrelsen.

Bla bla lang historie om graviditet og sygeeksamen, bla bla sygemelding, bla bla forkert slags dobbeltklip, bla bla ansøgning om sygdomsklip, bla bla svar i postkasse = sidste SU triller ind juli 2011.

Så selvom det er vemodigt efter de mange år sammen, må SU og jeg skilles til sommer. Hold nu kæft, hvor jeg synes, det er et privilegium at få økonomisk støtte, når studerer! Og få betalt sin uddannelse! Dejligt!

Og jeg føler faktisk også, at der er plantet en sød, men solid, str. 44 hen over begge baller, så ... ryd studerekammeret, nu er det alvor ...

P.S. I morgen har jeg måske tid til at være sjov igen

tirsdag den 1. februar 2011

Hvor er jeg?

Jeg scorer faktisk højest på rumlig intelligens. I de der 'hvilken slags tænkemenneske er du monstro'-test.

Og nej, jeg spilder selvfølgelig (!) ikke min kostbare specialetid med at tage test. Der ammer jeg bare. Og er for træt til at tænke. Og laver kaffe, som jeg glemmer at drikke.
Jeg kan bare huske resultatet fra tidligere.

Det betyder noget med fornemmelser for kortlæsning og den slags. Og i al beskedenhed: Jeg er en fantastisk co-driver! I hvert fald når sammenligningsgrundlaget er hr. Rosenlund. Det er vi ret enige om.
Og jeg er også begyndt at huske rigtigt i forhold til, om Århus mon ligger i Øst- eller Vestjylland.

Men som en lille læserservice kan jeg så konkludere for jer, at rumlig intelligens INTET - som helst - har at gøre med stedsans. Altså ikke den allermindste lillebitte nanosmule.

Jeg har et uendeligt antal gange hamret storsvedende rundt i Carina'en og hvislet "pispispispisfucklort" i det indre København. Når jeg skulle være kørt uden om Rådhuspladsen. Eller hvislet "pikansjosrøvsnaps", når jeg var havnet tæt ved Holbæk og skulle til Fyn. Sgu'da svært at finde ud af det motorvej der!
Og jo, jeg kender godt Krak. Og DeGuleSider. Og jeg takker for den mulighed, der hedder 'enkleste rute'. Og jeg printer. Og memoriserer. Og kører. Forkert. Forkertforkert.

Og så tænker jeg, at nu kan det fandme være nok! Nu! Nu vil jeg have den gps, så jeg slipper for altid at komme for sent, storhørmende af panik-trafik-sved. (For sent skal jeg nok komme stadigvæk - undskyld - men i det mindste kunne nogen jo slippe for sveden).
Og så undersøger jeg alt muligt. Og synes, at det er pissedyrt. Og at det altså heller ikke kan passe. At jeg ikke kan finde vej.
Og så køber jeg ikke nogen. For Anders har jo en gps på sin mobil.

Note to self: SIN mobil. Dvs. ikke min. Dvs. sjældent med i bilen, når jeg laver bliv væk-stunts. Dvs. ikke så fantastisk brugbar.

I weekenden slog jeg vist alle tidligere rekorder. Havde skrevet ruteplan af. Lillemiv var affodret og skiftet til 1,5 times kørsel. Totalt tjekket.

Nå, ja, lidt forsinket. Men det var faktisk ikke min skyld. Det var Karlas flækkede læbes. Bare for at sige, at universet simpelthen ikke lader mig komme af sted til tiden.

Nåmen jeg kom frem 3 (!!) timer senere. Dobbelt up på tidsforbrug - tjek!

Til gengæld havde jeg været lige forbi nærmest.
Og havde da ringet og spurgt efter vej.
Og sagt meget mere end pispispis-remsen.
Og Lillemiv var begyndt at synes, at hun måske nok havde fået set Nordsjælland lige lidt mere end tilpas meget.
Og jeg prøvede at installere gps på mobilos, mens jeg ammede i en buslomme.
Og fik fundet dankort og betalt for et års adgang. Vist nok til kort over bl.a. Rumænien, kunne jeg pludselig huske, at der havde stået. Og jeg ved trods alt godt, at det ikke ligger i Nordsjælland.
Og jublet over Google maps, fordi de var villige til at hjælpe med vejen.
Og svinet Google maps afsindigt til igen, fordi de lige glemte at informere om, at der var mange Frederiksborgvej 25, og at de nu venligt hjaælp mig til en helt forkert en af slagsen.
Og været ved bare at køre hjem igen af ren og skær pinlighed.

Så nu! NU køber jeg den gps. Seriøst!
Nogen, der kender en god og SU-venlig én?

Og JA. Jeg kørte også forkert på vej tilbage. Men jeg er rumlig intelligent!