Sider

onsdag den 30. marts 2011

Hvad bryllupsinvitationer gør ved folk

Altså jeg bliver SÅ glad.
For og over dem allesammen.

Både dem, der er håndlavede i særligt papir med glimmer og lak.
Dem, der er lavet på en køleskabsmagnet, så de ikke bliver væk (utrolig smart feature der!).
Dem, der viser et billede af brudeparret midt under jordomsejlingen.
Dem, der fortæller en sjov historie.
Dem, der viser stedet, hvor der blev friet.

Og ja, vi har fået mange de sidste år.
Og tak for nogle fremragende fester! (Synd, at I skulle lægge dem så meget oven i hinanden sidste år, dog)
Og lækker mad. (Jo, det betyder endnu mere, hvis man kommer i bækkenløsningsmundering med krykker under armene).
Og taler. (Jeg tuder til dem alle - hvis det er et kvalitetsstempel?)

Og jeg bliver glad.
For så kommer jeg i tanke om - under alt det der leverpostejs-madplans-hentebringe-hverdags-kronisk-træthed-noget - hvor fedt det nu egentlig var, at jeg fandt ham der, jeg (først slet ikke ville, men så meget) gerne ville giftes med så tidligt.
Og om alle andre mon er lige så glade på dagen, som vi var.
Det tror jeg faktisk, de er.
Bryllupper holder!
(at ægteskaber ikke helt så ofte gør er ... et andet kapitel)

Så altså: Tak for invitation igen!
Vi kommer.
Og jeg glæder mig!

Forresten:
Vores invitation var kaligrafiskrevet af undertegnede på orange papir (hvorfor nu orange, egentlig?) - uden billeder eller lirumlej, men med invitation til borgerlig vielse på stranden (tak for 30 grader den dag), til vegetarbuffet, til spejderhyttefest og overnatning.
Den ene halvdel af os havde vel dreads, begge halvdele af os elskede (elsker?) Jim Morrison og Sartre, og begge halvdele storelskede blå Kings!
Nøgenbadningen havde vi dog ikke inviteret til. Faktisk.

3 kommentarer:

  1. Dejligt lige at blive bekræftet i at man har valgt rigtigt!!!
    Nøgenbadning styrer til et bryllup HELT klart!!

    SvarSlet
  2. Jeg havde ondt i kæberne af at smile efter den dag (for at bruge min mands ord).

    SvarSlet
  3. men del da noen bilder fra den dagen,Lea!!!!!!!
    torill

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!