Sider

fredag den 29. april 2011

Hvad man kan lære i Kvickly

Mor alene i Kvickly og noget, der opleves som frihed. Til både at få smagsprøver og sludre med ostemanden.
Ret så mange flueben på alenlang indkøbsseddel.

Far ringer og fortæller, at baby nok snart er ved at være klar til hed moromfavnelse.
Mor svarer, at hun er ude af Kvickly om fem min.

En lille time senere ringer far igen.
Mor ved at læse 1000 varer ind i bil og er ellers ved at køre.

Hvad der skete?
Jamen, da jeg selvtilfreds tjekkede indkøbsseddel og bugnende indkøbsvogn, kom jeg til at se, at jeg sgu'da ikke havde taget fem for noget-hakket okse. Eller pitabrød. Eller bamseskyllemiddel.

Fedt at fylde en vogn halvt og så fylde en andens vogn halvt. Gad vide, om de blev glade for Hello Kitty-plastrene henne ved kassen?

Og undskyld Kvickly-medarbejder for den bunke for 700 kr. blandet landhandel, der ligger parkeret i en af kølediskene. Jeg orkede altså ikke at lægge det på plads sådan rigtigt ...

torsdag den 28. april 2011

Hvad man kan lære i et venteværelse

Vi nærmer os vist igen ... Ørelægen.
Med barnet, der aldrig har været ørebarn. På fire mellemørebetændelser på en vinter -måden i hvert fald.
Men ikke desto mindre lægger kraftigt i ovnen til tredje runde dræn.

Jeg kan mærke, at jeg er i gang med at blive en hårdfør mor.
Første runde dræn fyldte vildt meget. Og jeg sad i venteværelset og pudsede næse på den hardcore måde under hele narkosen. Over vores tapre datter, der ikke gjorde modstand, men holdt min øjenkontakt h-e-l-e tiden, til narkosen virkede. Og jeg var lykkelig, da barnet græd urgråd i et kvarter bagefter, fordi hun levede!
Anden gang var det simpelthen så nødvendigt med de dræn, at jeg næsten lod være med at hade mig selv for at lade andre mennesker skære i hendes ører. Og næsten ikke pudsede næse. Men stadig var mere end lykkelig, da hun vågnede igen!

Jeg tror, jeg er ved at være klar til tredje gang.
For enten er vores (vanlige?) lydhørhed, tålmodighed og pædagogiske tæft røget ud med stort skyl i løbet af vinteren, eller også er ungen stokdøv! Men på den der måde, hvor man altså godt kan blive lidt i tvivl om, om det kun er det selektive center, der er angrebet.
Så nu har vi selv prøvet alt muligt, og hun skal have mange point for opfindsomhed og coping!!
Hun svarer meget gerne, når hun kan se, vi bevæger munden. Men ikke nødvendigvis på det, vi siger.

Til gengæld vil jeg gøre mig umage for at være den søde mor i venteværelset, jeg mødte første gang.

Som meget deltagende kigger på mig og spørger, om det er første gang, 'vi' får lagt dræn.
Mig: Snøft. Snøft igen. Ja. Hikst.
Sød mor med rigtig sød pige: Ja, det er altså ikke særlig rart at lægge sit barn i narkose.
Mig, muligvis med mascara mange andre steder end på øjenvipperne: Nej (håbe håbe håbe, at hun vågner igen!) 
Sød mor med virkelig blød omsorgsstemme: Nå, hvor gammel er hun? Har I været plaget i forløbet op til? Hun klarede godt nok narkosen flot! (meget lydt hos ørelægen) ...
Indsæt selv flere søde, deltagende og empatiske spørgsmål, der fik tiden til at gå.

På et tidspunkt lykkes det mig at få fingeren så meget ud af navlen, at jeg returnerer et spørgsmål.
For at finde ud af, at de kører på omkring ottende indgreb på sød pige.
Og at moren kun er sig selv.
Og at der er tale om mange gange dræn og polypper.
Og at der nu skal skæres en helt god del i tungebånd, der er for korte.
Men at både mor og barn er helt rolige, tillidsfulde og meget optimistiske.

Mens jeg er helt i skoven over en runde dræn.
Tak søde mor i venteværelset for at have så meget overskud til mig.
Jeg lover, jeg giver det til en af de andre førstegangs-dræn-forældre næste gang!

onsdag den 27. april 2011

Hvad påsker er for en slags

Det blev simpelthen en af de allerbedste. Påsker.
Gad godt se, hvem der kunne skrue sig ned i for små sko og vrante vrissende ind i hverdagen igen oven på den omgang D-vitamin. Nej, vel?

Fællesferie, sol, lyse aftener, børn ved stranden og en mor, der ikke kan slå smut (Ih!) - jamen find bare soundtracket til Oh, Happy Day et sted, for jeg tror, jeg er vokset 2 cm!
Mens vi nyder billedet, nævner jeg så ikke noget om de første 'feriedage' med snot, feber og så meget ufrivillig søvnløshed, at der kun kunne være meget træt latter til overs for koffeins wannabe opkvikkende virkning.


Fordi vores trappe herhjemme slog så hårdt, blev vi nødt til at spise mange kager, inden vi smuttede på landet ...







Når ikke engang en bilkø kan irritere, ved man, at det forår der burde fås både henkogt og i pulverform.
Det sætter sig alle vegne.

På humøret og i håndvasken på biblioteket.

lørdag den 16. april 2011

Hvad hjernen forårskulrer med

Jeg har set det gennem de beskidte vinduer. Det ER blevet forår.
Og i dag har jeg meldt mig ind i 'Sommerkjolens fremme'.

Så nu er det vist blevet tid til at genopfriske. Og nyde. Og smile.
Skyl evt. ned med påskeferie. I know I will.

fredag den 15. april 2011

Hvad jeg har til fælles med en mus

Nåmen det var jo varmt. Og der var masser af pools. 
Folk, der kender mig, vil vide, at jeg ganske vist har gået til svømning og nyder den slags, men regulær pool- og strandbadning - that's so not me.

Men min badedragt er mildest talt slidt.
Og da min sidste bikini var en gravidslags, kunne jeg HELDIGVIS ikke passe den!
Og bikinien før den var lige lovlig turkis i forhold til min meget vinterblege ikke-tan.

Så jeg måtte til det.

I ved:
Oplyst omklædningsrum (alt for oplyst).
Ekspedient, der kigger lidt på ammebryster og spørger, hvor længe jeg gør det endnu. Og finder de eneste to overdele, der tilsyneladende kan rumme den slags.
Lidt vrissent blik på baby, der er skyld i strækmærker (jo, jeg havde dem jo ikke før hende = hendes skyld).
Glæde over, at de over 20 kg da i det mindste er næsten væk, og at det nu stort set 'bare' handler om opsamling.
Frustration over, at den opsamling ikke er gået lidt stærkere.
And so on. Til baby siger lyde i barnevognen. Og der skal lynbesluttes.


Så jeg endte med denne her sag (Billederne er lånt her, da jeg ikke er foreviget i den!):

11118183312_black.jpg11118192913_black.jpg
Og syntes, at den da i grunden var helt ok - sådan en slags diskretkæk,  uden at være det på 'jeg er stanglækker og ved det godt selv-tan in a can-fit motherfucker men spiser is alligevel'-måden.

Og jeg viste mig da også i den hele to gange.

Til nogen sagde, at den da var ret flot. 
At der var sådan lidt Minnie Mouse over det.

Øhm ... nå ... eller tak ... eller?

Hvis det er på den der måde med irriterende pivestemme, underbenklæder med kæmpe blonder og en virkelig nævenyttig kæreste, så orker jeg altså ikke at gå med den igen.

Men hvis det betyder, at jeg er lige så sød som hende her, så er det vel en slags ok?


Men måske skulle jeg alligevel droppe sløjfen i håret næste gang.

tirsdag den 12. april 2011

BackInBusiness

Jeg har simpelthen haft SÅ travlt. 
Her:
imgres.jpg
Billede lånt her

Det var fx noget med at voldnyde de der børn og den mand. 
Og i omegnen af 400 m2 buffet døgnet rundt. 
Og nogle drinks. 
Og espressoer.
Og en masse solskin.
Og en roman.
Og tid.
Og pilates og spinning til denne udsigt. (gloriepudsning slut) 

Fik jeg sagt all inclusive? 
(Kæmpe tak til svigerfar og svigerbonusmor!)

Så du det ikke lige rigtigt?
imgres.jpg
Billede lånt her

Jeg skal nok lige skrive om det der med at gå i bikini, klamre sig til flysæder og få ubehagelig opmærksomhed i Billund. 

Men er det ikke rigtigt, at ferien varer længere, hvis man trækker den der udpakning?