Sider

fredag den 24. juni 2011

Hvor der engang var rygrad

Der var engang en mand, der tidligere var en meget ung fyr, der løb maratonløb.
Og trænede meget seriøst. I netenhunååååååd (hedder Århus 1900 åbenbart)!
Så mødte han en sjællænder. Og begyndte at ryge.
Og lade være med at løbe.
Det gjorde de sammen i ret så mange år.

Til manden sagde, at nu ville han stoppe med at ryge. Bum!
Og så gjorde han det. Lige på det tidspunkt.
Sjællænderen skulle liiiige være klar. Og måtte stadig gerne festryge. Og der var fx altid fest på vej til skolen om morgenen, på en lille hemmelig sidevej. Og på vej hjem. (For eleverne måtte jo heller ikke vide, at rollemodellen var faldet i. Igen!)
Manden blev ret så skuffet over sjællænderen og den rygrad, hun havde brugt på så mange andre ting, at der slet ikke var noget tilbage af den, når det kom til cigaretter.
Men han kyssede hende stadigvæk.
Så meget, at hun stoppede med at ryge for at blive gravid.
Og så havde hun så travlt med at være gravid og føde og amme og al den slags, at hun faktisk fik ryge-rygraden tilbage.

Men så fik de to børn og så travlt med hele tiden at sige til hinanden, hvor trætte de var, at de blev nødt til at spise så meget chokolade og drikke så meget espresso, at de helt glemte at træne deres træningsrygrad.
Og så en dag var den helt forsvundet.

Og selvom manden til enhver tid kan løbe 13 km på rutinen, så fandt han alligevel på, at han ville lave en halv ironman i august.
Og sjællænderen er jo lidt ved at have lokket sig selv i halvmaratonfælden. Så nu har hun tilmeldt sig Eremitageløbet. Hun kan nemlig ikke løbe 13 km på rutinen.
Så nu skal de træne.
Men de er ikke altid så gode til at komme af sted. Når der skal puttes. Og trøstes. Og ryddes op. Og vaskes. Og stenes på sofaen. Og drikkes rødvin.
Men de vil gerne.

Så nu har de lavet en aftale.
Han skal træne minimum fem gange om ugen. Hun skal minimum tre.
Pr. gang, de ikke træner, koster det 50,-

Det har de ikke råd til. Og de vil fandme ikke være den, der er nødt til at smide pengene.
Så nu løber der en mand rundt og får lungebetændelse i Søndermarken, fordi han er plaskvåd efter en lang cykeltur.
Og der sidder en sjællænder og tænker på, hvor sej hun ville være, hvis hun løb i morgen tidlig igen, så hun kunne nå fire eller fem gange på en uge.

For i stedet for den manglende rygrad har de begge groet stolthed og nærighed.

---

For at pleje træningen, børnene, stoltheden, kærligheden og alt det hele, holder de forresten også ferie.
Det gør bloggen også.
FERIE!
Hav en god en!!

torsdag den 23. juni 2011

Hallooo

Gad vide, om moren har snakket for meget i telefon under barslen, når babyen gør hvad som helst for at flå fjernbetjeningen op til øret og sige ai-aaii?

Anden mulig tolkning: Baby er ukvik og fatter ikke, at der er forskel på mobiler og fjernbetjeninger. Hvilket gør det billigt at give hende den første mobil.

Tredje mulig tolkning: Mor har ikke set fjernsyn under barsel, så baby ved ikke, hvad fjernbetjening skal bruges til. Øhmn ... når man hverken har skadestueserier eller Phil, så bliver barselsflimmer bare ikke helt det samme (smiley med glorie).

Nåmen, her har hun så alligevel fanget den rigtige.
Desværre har hun så taget fejl af mund og øre ...

Og ja, jeg ved godt, man ikke må have mobiler i munden. Eller nøgler. Eller krummer, man finder på gulvet. 

onsdag den 22. juni 2011

langsommeligt og langt om modem-mode

Nå, kan I heller ikke forstå, hvor jeg blev af?

Nej, men skal vi så lade det være startskuddet til en lang anbefaling af de helt vigtige. Eller en unbefaling, måske snarere.
Medmindre du virkelig virkelig ofte dybfølt savner og græder hjerteskærende over, at dit 56-modem afgik ved døden, da bredbånd og andet smart holdt sit indtog. Jeg gør ikke.

Lad os nu fx forestille os, at nogen har Fullrate. (Og har prøvet både Stofa og Telia, og hvad dertil hører af absurde priser, mærkelige bondefangerpakker og absurde flyttepriser).
Og at de faktisk er ret glade for det.
Men at bankrådgiveren så (igen) sender et lille brev om, at der vist skal flyttes nogle penge fra en konto til en anden (ellers gør han det).
Og at nogen så begynder at vende de fiktive betalingsservicekroner.
Og finder ud af, at det der nye Skyline, det da vist er ret så billigt.
Og at der faktisk ikke er nogen, der har skrevet (så) dårligt om det på nettet.

Nå, nogen finder så ud af at skifte, fordi Fullrate ikke kan matche prisen.
Og nogen overhører på venligste vis Fullrate-mand, der siger 'Nåmen vi ses om et halvt års tid'.
Og Skyline gør sit indtog. Sit billige indtog.
2Mbit forbindelse. Ikke meget, men havde jo været nok hidtil.
Nå - virkede ligesom ikke rigtigt så godt. Hvertfald ikke hurtigt.
Så nogen valgte at opgradere til 4 Mbit. Stadig ok-billigt jo.
Godt nok hjalp det ikke ret meget.

Og nogen fandt ud af, at der eksisterer hastighedsmålesider. Og målte forbindelsen.
0,92 Mbit. Igen. 1,02 Mbit.
Nå, nok fordi det var det trådsløse.
I med det 'rigtige' netstik.
1,01 Mbit. M..kay. Prøvede lige igen. 1,09 Mbit.
Prøvede mange gange. Mange dage.
Og så utroligt meget dr-tv på nettet med ufrivillige pauser tre gange i minuttet, fordi nettet ligesom ikke helt kunne følge med.

Så ringede nogen til Skyline.
Og sad i telefonkø i et meget anseeligt antal minutter. Og nej, der er ikke pyntet på tallene.
Og fik at vide, at det da egentlig gav god mening, for der var jo (jo?) problemer med masterne på den konservative højborg. Så de kunne faktisk ikke levere så højt.
Hvor længe det havde stået på? Nja, det vidste man ikke lige. Det var i hvert fald ikke nyt.
Nå, det var jo også kun 10 kr. dyrere om måneden. Sagde manden. For mig handlede det mere om net/ikke-net.
Men han kunne da stille mig om til teknikerafdelingen. Mere telefonkø.
Det eneste, man kunne love, var, at man ikke kunne love, om eller hvornår det kunne blive bedre.
I mellemtiden kunne jeg prøve at stille modtageren hen i vinduet med det påtrykte skrift pegende ud af vinduet, så det ligesom bedre kunne fange signalerne. (WTF!! Hvor er det skjulte kamera?)

Så ringede nogen til Fullrate. Kom direkte igennem. Og fik at vide, at der uden problemer kunne leveres 20Mbit på matriklen. Fordi de kører med kobber. Det gør Skyline ikke.
Så nogen fik møghurtigt opsagt Skyline med en notits om, at man eventuelt kunne overveje at meddele fremtidige kunder, at de muligvis - hvis heldige - ville få omkring en fjerdedel af det, de betalte for, men at man til gengæld ville undlade at informere dem om andre af den slags ubetydeligheder.
Og nogen forberedte sig på langdrag og bøvl omkring de 30 dages opsigelse.
Hvorefter opsigelsen træder i kraft efter fem dage. I det mindste service, når man har bedt om hurtigst mulig opsigelse. Selvom det selvfølgelig ikke liiige gør det muligt at have nyt net på sekundet.

Heldigvis ringer nogen igen til Fullrate med 0 minutters ventetid og får sød mand til at notere situationen, så der en time efter tikker besked ind om, at der leveres 10 Mbit om senest to døgn.

Og ja, bankmand, det bliver en lille smule dyrere. Til gengæld bliver det så faktisk muligt at åbne netbank. Samtidig med, at der kan blogges. Og måske kan nogen både nå at komme i form og få sovet, når de ikke hele tiden skal vente på, at sider skal loade. I hvert fald bliver nogen måske mindre skilt, når de ikke hele tiden skal skændes om, om nogen 'bruger' for meget af nettet, så den anden ikke kan åbne sin blog.

Hvordan jeg blogger nu. Med en pen. Ustabil, ja. Hurtigere end Skyline, ja.

mandag den 20. juni 2011

Resumé

I flæng:

Farmorbesøg på sygehus. Igen. Vi kan ikke li' det!
Yngstesøster færdig som verdens bedste sygeplejerske. Jo. BEDSTE!
Afbrudt søvn. Smilebaby kl. 4. Og før fire. Som i Godmorgen. Som i virkelig dårlig morgen.
Kvaler. Om job og ikke job. Og ansøgninger. Og speciale. Og familieliv. Og mig. (og jeg gider ikke sige tanker, når det er kvaler. Okay?)
Logetur i AArhus. Som i spændstige kvindfolk. Og sushi. Og zumba. Og krea. Og vin. Og diskussion. Og uden børn. Og godt. Med rigtige smil.
Haveindflytterfest hos venner, der har købt hus. På den måde, man godt gider have hus. Når man er mig. Hvis jeg altså var voksen. Men masser af fadøl og pølser og moskitos og en yngre mands politiske påpegning af det usolidariske ved at bo på en konservativ højborg. Og høj musik og gode mennesker. Og alt for længe siden. Og gå i seng kl. næsten fire. Og sove længe. Uden børn.
Glemt brystpumpe. Som næsten kom til at overskygge fadølsglæden. Og udsigten. Og Dolly P. Så jeg alligevel måtte skynde mig hjem til baby. Der hellere ville smile og slå på bryster end at spise.
Mere afbrudt søvn. Og træthed. Og tagen sig selv sammen og ruske sig og tilmelde sig Eremitageløbet. Og spise sundt. Til omkring kl. 20. Og kollapse på sofaen. Igen. Igen.

Og diskuteret, hvad det egentlig er for noget med de blogs der. Hvorfor jeg gør det? Hvorfor I læser det? Hvorfor jeg læser dem? Og om det (jeg) er selviscenesættende.
Jeg tænker over det. Når jeg har sovet.

mandag den 13. juni 2011

Overhovedet ikke!

Det kan godt være, mange går og mener, at 'ungdommen nu til dags' har et lidt vel friskt sprog. Ikke mindst når sgu er blevet et lødigt ord.
At det kan bruges på linje med 'dog', er jeg nu ikke helt sikker på, at en specialecensor vil være enig i ... "konkluderende finder jeg dog sgu, at" - ej, vel?

Den helt unge ungdom på 3-5 år kan også et par kække vendinger. Men fuck er ikke det mest udbredte. Det er 'overHOVEDET ikke'.

Ret harmløst i nogle tilfælde:
Mig: Karla, skal du tisse?
Karla: OverHOVEDET ikke!
Hvorefter vi to sekunder senere må panikløbe på toilettet.

I andre tilfælde ret sjovt:
Dreng fra børnehaven, vi kører hjem: Lea, kan du godt huske, at det den der højre vej, du skal dreje
Mig: Ja (primært fordi drengen har været ved atslå to fodgængere ned, mens han har holdt armen til den side de sidste fem min)
...
Mig: Er det her, jeg skal dreje
Dreng griner: OverHOVEDET ikke! (som om jeg spørger ved Gedser og skal dreje ved Aalborg) Det er der! (25 m væk og næste drejemulighed)

Og så ellers også en anelse provokerende:
Mig: Når du har hørt den der sang, skal du have børstet tænder
...
Mig: Når du har hørt den der sang, skal du have børstet tænder
...
Mig: altså, hører du efter, hvad jeg siger?
Gæt selv svaret!

Om jeg glæder mig til to teenagetøser?
OverHOVEDET ikke!

Okay, lidt så ...

lørdag den 11. juni 2011

Lakreme-snak

M'kay, der huserer en hel del snak om reklamer i det hersens blogland.
Og alle mulige, der synes, at det er voldligegyldigt, -fedt eller ufedt.

Personligt kan jeg bedre li' DR end TV3.

Om det skyldes reklameafbrud, produktion, programindhold eller min egen fraværende evne til at slukke for noget celeb-reality-kokke-ugeblads-show, lader vi ligge. Har desuden heller ikke haft den der tre'er i flere år nu. Så jeg ved virkelig, hvad jeg taler om. Savner kun Champions League. Meget! 


Men al halløjet om reklamer har gjort, at jeg er begyndt at lægge mærke til dem. Dét er ret irriterende!
Når man bliver mødt af reklamer for børne-økomad (til absurde priser for en gang smat, dog!), en skoreklame her og en wellnessreklame der - ja, så tænker jeg, at de der netspioner gør deres arbejde helt ok. Og at jeg vel er en slags målgruppe og trænger til nye sko.

Indtil altså det her sker:
At man stenende logger ind på sin fjæsbog for at blive mødt af reklamer for
narremissen.dk
slankedoktor.dk
corsagen.dk

WTF? Jamen, så tror jeg, vi siger tak for lørdagsbackstab, Facebook. Jeg skulle alligevel heller ikke lige til at smække benene op til en film (uden afbrydelser) og sende manden i kiosken efter choko for at falde i søvn imens. Tsk!

fredag den 10. juni 2011

Sure damer og slugte bolsjer

Om jeg havde travlt med at skrabe livserfaring sammen i går?

Nja, primært den slags, der handler om at koordinere lægebesøg med sovende baby i venteværelse for at få konstateret galoperende blærebetændelse og blive glad over, at der da så i det mindste er forklaring på feber og 103 toiletbesøg i døgnet, men også få lidt ondt af sig selv på inhaler-tyrkisk-peber-måden.
Var det kedeligt? Ja.
Lærte jeg noget? Ja.
Fx at det er dumt at ligge på ryggen og tylle bolsjer. Men at man godt kan overleve at sluge dem hele. Selvom det føles jævnt ubehageligt.

Anbefalinger igen, siger I?

DAGENS GODE IDÉ
At bestille dagligvarer på nettet. 

Undskyld, alle jer der arbejder i Netto, Irma, Føtex og andre skønne forretninger. Det ER bare ikke så hyggeligt at besøge jer hver dag. Med barnevogn. Og et-to børn. Sammen med alle de andre, der heller ikke helt ved, hvad de skal have at spise, før de står ved kassen. Eller måske heller ikke ved det helt endnu der, når de kigger ned over båndet og ser mælk, bladselleri, chokolade, vådservietter, flåede tomater, mayo og børnebodystockings på tilbud rulle forbi. Eksempel fra eget liv slut.

Men tag nu fx en af mine bedste venner nemlig.com

Når man sidder i ro og mag og bestiller varer kl. 23.01, så tvinger det en til at være lidt fremsynet. Og man skal ikke høre på (andres) vrælende unger. Eller trækkes med selvbetjeningskasser. Eller blive voldfristet, når man har svedetur, fordi dankortterminalen går ned. Og så kan man fx købe økofrugt til 1,- pr. styk i denne uge. Og de leverer med timeintervaller. Og er præcise.
Hvis man nu er så uheldig, at man ikke bor et sted, hvor de leverer, så prøv lige at finde nogle andre.
Fx torvet.dk  eller superbest.dk. (Der findes også andre, fx osuma.dk, som jeg dog ikke har prøvet). 

DAGENS DÅRLIGE IDÉ:
At halvråbe 'Så må DU have en rigtig god dag' til virkelig sur kælling dame i Føtex.

Det giver et splitsekunds tilfredsstillelse, indtil man godt kan høre, at det ikke kom til at lyde helt så overskudsagtigt, som man tænkte, at det gjorde.

Lesson learned:
Køb nu ind på nettet i stedet for at gå i Føtex, hvor sur dame højt skælder ud til sine børn:'Hold nu kæft, hvor er det DUMT at stille en barnevogn der' (som i helt ind til væggen i en passage, som næsten ingen bruger), og hvor man så overrasket siger 'øhm okay' henne fra bananerne og flyver hen for at flytte barnevogn, kun for at blive mødt af 'Sguda dumt, når der ikke kan komme en indkøbsvogn forbi. Fnys. Fnys igen. Virkelig højt fnys!', så man bliver fristet til at dele en storsviner ud ved højlys dag og påpege de fire andre vældig passable veje væk fra bananer, men heldigvis møder meget overrasket frugtdrengs øjne, der signalerer 'ko-dame' (ingen overtolkning fra min side!?), så man i stedet hvisler det med den gode dag. Suk.

onsdag den 8. juni 2011

And now for something completely different

... som dog ikke har noget med båndoptagere i næser at gøre.
(Note to self: Husk at se daglig dosis Monty P. Bliver faktisk ved med at være sjovt. JO, det gør. Særligt hvis man skifter mellem Monty og Mandril)


Men jeg har holdt fri og tænkt lidt. Som det nu har kunnet lade sig gøre for børn, der skulle sove oven på mig eller ikke-sove eller møve sig baglæns, når de ville forlæns, eller lade, som om de var ved at blive kvalt i riskager, når de slet ikke var det (eller var de?).

Det vil sige: Det er ikke blevet til Nobel-tanker.

Men jeg har tænkt over, at jeg må have lært og oplevet noget i mit liv, som jeg kan dele - også selvom jeg barsler den for tiden og har travlt med at lære nogen at spise æblebåde uden selv at få hjernestop undervejs.

Så nu har jeg bestemt at dele af min fantastisk store livserfaring og krydre jeres hverdag med anbefalinger. Kan vi næsten vente?
Opskriften:
Et skvæt anbefaling på noget, man med fordel kan gøre.
En dråbe anbefaling på, hvad man fx kan undlade at gøre.
(og jaja, det kan man også kalde en slags advarsel, men vi har ja-hatten på, så vi kalder det en anbefaling alligevel. Potato-tomato)


Here goes:

DAGENS MUST DO!
Bestil et garderobetjek hos verdens bedste Tobie. Jeg kender hende ikke personligt, får ikke procenter eller noget. Men hun virker.
Fx kan jeg komme ind i mit skab nu. Og se, hvad jeg har. Og nogen har fået ind i hovedet på mig, at jeg ikke er helt 50. Endnu. Og at jeg godt må gå i sort. Hvis jeg vil. Og at jeg gerne må købe en dyr læderjakke. Og gi' den lidt gas. Samtidig med, at hun var god til at drikke kaffe og få én til at være lidt ugenert. Og ærlig. Og jeg har foræret mere end to sorte sække væk. (Eller okay, der står to sorte sække og roder, som skal til genbrug, når jeg får det gjort. Men altså.)
Tal om win-win!
Og om noget tøj, der pludselig blev til yndlings, fordi nogen kunne finde ud af at sætte noget sammen, som var lige mig. Helt uden jeg vidste det.
Faktisk er jeg lidt ked af, at hun ikke kommer forbi en gang om ugen. Og lige sådan pifter egoet lidt op. For det er hun også ret god til.

DAGENS NOT TO DO!
Hvis du er på barsel. Eller er gravid. Eller har et nanogram hormoner i systemet. Eller har nogen, du holder ret meget af og helst ikke vil miste. Eller måske har mistet. Eller bare gerne vil kunne se ud af øjnene dagen efter.
Så skal du ikke se HELE DR's serie om  'Sømanden og juristen - historier fra et hospice' på samme dag.
Det er virkelig en rollercoaster. Smukt. Barskt. Fint. Trist. Hårdt. Ærligt. Synd. Uretfærdigt. Respektfuldt. Og så sørgeligt.
Altså faktisk synes jeg, du skal se det. Virkelig.
Fordi det er så fine mennesker, der giver os lov til at følge dem så tæt på. I det allersværeste.
Så vi kan få øje på, hvor vigtigt det liv det er!
Men lad være med at se det på én gang!!