Sider

torsdag den 16. december 2010

Lillehviden

Jeg har hverken været på jordomrejse eller noget.

Til gengæld har jeg stampet, trampet og hoppet i gulvet. Af raseri. Og svovlet pikansjoslorterøvkasket (mens jeg selvfølgelig smilede til Minimiv, så hun kunne tro, at jeg sagde 'gy-gy-gaaa').

Jeg har også prøvet at huske, hvor mange gange jeg har sagt 'back up' til elever i tidens løb.
Hvor mange gange jeg har fnyst over folk, der bare 'mistede' ting, fordi de ikke lavede sikkerhedskopier.
Hvor mange gange jeg har lovet mig selv ikke at købe ting over nettet, men i fysiske butikker.
(Og ja, det er nemlig noget forskelligt!)

Nåmen, jeg er nået frem til, at det må være ca. 2.003.187 gange + det løse.
And Nemesis is still watching ...

For så var det jo egentlig bare et kladdedokument. Det kunne jeg jo gemme på usb senere. Og så skulle jeg jo lige amme. Og der var også lige de der interview, som skulle på usb. Nå, hvor var den nu henne, min stick? Ej, jeg kunne bare lige gøre det i ... nå, vågent barn ... usb ... lorteble ... huske at sende til sig selv ... amme ... gad vide, hvor den stick dog var ... ej, nye facebook-billeder, hvor sjovt ... babysvømning ... nå, jeg skriver det på min to-do ... amme ... hvor er den to-do? Nå, det var nok ikke vigtigt!

Note to self: JO! Det! Var! Meget!

For nu er Lillehviden død. Helt i sort.

Og ja, gu' havde den da et navn.
Og ja, selvfølgelig har jeg gemt kvitteringen.
Og ja, den var 1½ år gammel.
Og ja, firmaet er krakket.
Så nej, jeg kan ikke få en ny gratis.
Og nej, der er ikke andet at gøre for at få nogle penge ud af den.
Og ja, jeg har snakket med Forbrugerstyrelsen.
Og nej, SU-styrelsen giver ikke bærbare i julegaver.
Og ja, jeg er et tudefjæs med en del færre dokumenter og en del flere bekymringer, der nu må blogge fra verdens ældste gået-i-stykker-hakkebræt, som fungerer hver 82. gang, man tænder for den ...

Og JA, Nemesis - jeg skal for-fucking-helvede nok lade være med at spille it-know-it-all-smart og fnyse 'back up' til nogen som helst. Ever. Got it!

tirsdag den 7. december 2010

Komma snart tilbage

Der er sgu' ik' meget bloggeri over det liv der.
Jeg ved det godt.

Ynk, ynk, klage - jeg laver øvelser med sætningsknuder og kløvninger og prøver at komme til at virke lidt skarp, så ingen ser min udgroning eller post-graviditetsfigur, når jeg skal holde kursus i morgen.

Sur økonomi lærer mor på barsel at lade, som om hjernecellerne er i behold.

lørdag den 4. december 2010

Krøllebølle

Mand, jeg hygger mig!

I selskab med de her Carmen Curlers.

I Anders' morgenkåbe.
(Bare den nye overbo ikke banker på. Igen. Sidst havde jeg dog ikke curlere i)

Men jeg begynder at ligne en slags menneske med make up.
Og jeg kan (næsten) passe mine yndlingsjeans.
Og desuden skal jeg ha' en snaps. Eller to.
Jeg eeeelsker snaps. Og er faktisk ikke til hverken sild, rejer eller rødkål.

Men kæmpepyt med det. I dag lader jeg, som om jeg er. Jeg skal nemlig til julefrokost.

Og selvom Lucca skal med, behøver man vel ikke dukke op i campinghabitten?
Man kan da godt ha' jeans på, ikke?
Hov! Er krøller egentlig soooooooo last year?

fredag den 3. december 2010

GRRRR!!

Ja, bare læg lidt fråde om munden oveni. Jeg har været i Babysam. Igen. Og jeg ved det godt: Jeg er selv ude om det. Og så i december.
Men der var de her tilbud. På de her aktivitetstæpper. Som det hedder.
Sådan et er meget vigtigt at have, fordi baby så kan ligge på både ryg og mave uden at kede sin røv i laser over kun at se på sin mor fra forskellige vinkler.

Men bare fordi babybutikker generelt er de ondeste steder i verden. Og jo, her må man faktisk gerne generalisere! Og bare fordi de sælger alt det dyreste til alle de mest velmenende forældre. Så behøver de jo ikke at ansætte decideret dumme mennesker. Vel?

Døm selv, om det bare er mig:
Jeg ankommer til baby-helvedes-butik. Lurer lidt på deres aktivitetstæppeafdeling. Jo, sådan en afdeling er der. Selvom nogle af tæpperne selvfølgelig står andre steder. For overblikkets skyld!?
Bestemmer mig for, at tre tæpper kan virke aktuelle, og JO, det er den slags vigtige beslutninger, der følger med moderskabet: Skal mit barn stimuleres af Lamaze eller Tiny Love? Af sparkeplade eller ufo-musik? I orange eller sort/hvide nuancer?
Selvfølgelig stor beslutning, når nu tæpperne koster 499,- (sat ned fra 699,- forstås - sådan et tæppe koster jo kassen at producere). Trækker et nummer til betjening. Min tur.

Mig - henne ved kassen: Jeg kunne godt bruge lidt hjælp til noget aktivitetstæppe

Ung ekspedient med fedtet hår (ja, det havde jeg også, men jeg er sgu' på barsel) og slæbende fødder (UEMFHOSF): Nå. Det er herhenne.

Mig: Ja, jeg har stået og kigget på dem her (peger) og vil gerne høre, om du kan fortælle lidt om forskellene på dem?

UEMFHOSF og nu også opgivende tonefald: Ja, øhm ... (læser på flere indpakninger) altså ... der er jo nogle af dem, der er runde ... og andre, der er ovale ...

Mig - uden den store AHA-oplevelse: Mhm ...

UEMHOSFOOT: og firkantede ...


Mig i tankerne: hvorforspurgtejeghvorforspurgtejeg??

UEMHOSFOOT sukker: Og så er der dem herovre (peger på dem, der står de andre steder)

Mig: Kan du fortælle lidt om, hvad der ellers er forskelle? (tænker videre: HVORFOR? Hvorfor spørger du mere?)

UEMHOSFOOT: Jamen, så er der forskel på noget med musik. Så det er jo lidt, hvad man foretrækker ...

Mig (tænker, at jeg generelt ikke foretrækker baby-uro-muzak): Nå. Men jeg har læst om dem på jeres webside, og der ser det ud, som om de her tre er sat ned til 500,-, og...

UEMHOSFOOT afbryder: Nej, altså den her står til 499,- (som jo slet ikke er næsten det samme som 500, selvfølgelig!), og de andre ... nej, altså der er forskel på webshop og butikker i virkeligheden, hvis man kan sige det sådan, hehe ...

Mig (tænker: AHA - jeg står simpelthen ikke i en webbutik lige nu - I see!?): Så de her er ikke nedsat?

UEMHOSFOOT: Det ved jeg ikke

Mig: Nå. Okay. hvis valget står imellem de tre her, kan du så anbefale noget? (Mig til mig selv: Idiot - så lad dog være med at spørge mere)

UEMHOSFOOT: Altså det er jo noget med, hvad man ligesom bedst kan lide. Der er kant på det ene. Og så er det også noget forskelligt, de ligesom ... altså det giver noget forskelligt sti... stimulATION, hvis du forstår?

Mig: Hgrmf (prøver at skjule et lidt vel stort smil og glæder mig alligevel over, at jeg spurgte mere) ... Men hvad koster de andre her så?

UEMHOSFOOT: Ej, så må jeg lige have fat i den legetøjsansvarlige. Vent lige. Det kan godt tage noget tid.

Herefter blev besøget faktisk lidt mere behageligt. Dels fordi jeg lige fik lidt ro oven på chokket. Dels fordi Fru Legetøjsansvarlig fx både vidste priser. Og turde anbefale noget. Som jeg så købte. Fordi. Inden jeg fik røde knopper.

Det fik jeg nemlig en anden gang. Også i Babysam. I Århus. Hvor vi skulle købe en klapvogn, og jeg havde læst mange test og forhørt mig og alt muligt. Pointe: De kunne selv vælge, hvilken klapvogn, de ville sælge mig, hvis de gav noget ordentlig vejledning.
Realitet: Efter at to ekspedienter havde hjulpet hinanden med at hente målebånd for at måle liggemål (som stod på skiltet) og sagt ting som: 'hjulene drejer jo lidt forskelligt', 'der er den her slags regnslag til den her' og 'ja, de er jo begge to gode vogne' gik vi. Uden klapvogn. Efter at have sendt hinanden dybe suk og grimasser.

Er det virkelig den slags mennesker, vi gerne vil købe autostole og børnesikkerhed af?

Her skal man selvfølgelig svare NEJ, tjekke tusind test/tester (jo, det hedder det!) og købe over nettet i Tyskland.
Forresten: Hvis man gør det, så handler man så i en webshop. Det er ikke det samme som en fysisk butik. Hvis du forstår?

torsdag den 2. december 2010

Ode til mødregrupper

Der er sagt og skrevet meget om mødregrupper. Også ret meget slemt.
Jeg har skummet fløden, tror jeg. Været vildt heldig. Fire 'mødregrupper' på to børn.
Okay, den ene er en fitnessmødreloge. Men vi mødte hinanden, da vi var hvaler.
Og den tredje er et varmtvandstræning for gravide-bekendtskab.Vi mødte også hinanden en del tungere end i dag.
De sidste to er regulære mødregrupper.

Nogle gange kan man undres over, hvad den slags mor-skaber (tøhø) skal til for. Og især med barn nr. 2.

Kan man ikke bare læse sig til, hvor fladt baghoved ens barn stadig ikke må få?
Hvor stor nul-tolerance på alkoholiske drikke, der stadig er?
Hvor vigtigt det er at afsætte tid til kærestetid og ikke til vasketøj (selvom det nu engang er tøj, ens store barn har på i børnehave - man kan jo næppe nøjes med at svøbe ungen i omsorg, når chill-faktoren er -20)?
Hvor meget 30 minutters motion og 600 g grønt, man skal sørge for at få dagligt, mens man husker kærestetid, vasketøj og at sove, når baby sover?
Hvilken farve lortebleer baby må have hvornår? (Et af mine favorithæfter i øvrigt!)

Jo - det kan man sagtens! Måske endda med succes.

Men den helt store grund, ud over netværk med gylp, må være, at man undgår den helt store pip-i-låget-tur.
Altså ikke den der 'fuck-så-giv-mig-dog-noget-voksen-input-og-lidt-mindre-gylp-og-lort'-pip, hvor man har brug for at udrette noget, der ikke handler om mos, bryster og alle de vers, man kan finde på i 'Hjulene på bussen'. Den pip-tur får jeg stensikkert, uanset hvor mange fantastiske mødre og unger jeg fylder ind i mit barselsliv.

Nej, man får et forum, hvor man kan sige ting, der virker fuldstændigt logiske og sane til hinanden. Men som ens mand tænker 'psychobitch-thinking' om.

I mødregrupper kan det nemlig være helt naturligt og ikke spor til at rynke på næsen over, at man
- ved alt om hinandens fødsler og andre intimiteter
- tænker, at to oplyste brag efter WikiLeaks sidste læk bestemt må betyde, at Danmark nu er i krig, og man derfor går i beregningsmode i forhold til, hvor lang tid det kan tage at lave et beskyttelsesrum eller smugle en bil med to børn ud af en angrebet hovedstad
- hopper panisk op af sin seng 12 gange pr. nat for at tjekke, om de små mennesker trækker vejret
- afbryder en hvilken som helst samtale med opslugte og sære lyde og smil til et væsen på gulvet
- glemmer, hvad man aftaler og derfor skal have al info på mail
- tænker om alle andre mennesker, at de jo også har været nogens baby engang (med fare for, at ens pung bliver neglet, mens man står og forestiller sig lommetyvens mors kærlighed)
- får blanke øjne, når nogen fortæller om bryllupper, død eller bare hundehvalpe og Harry Potter
- glemmer, hvad den arbejdsplads, der betaler en del af barslen, egentlig hedder
- bliver stresset, hvis man BÅDE skal gå tur og nå at købe et legetæppe

Sgu'da ret normale ting at gå op i. Altså. Dem kan jeg da også sagtens snakke om til weekendens julefrokost, hvor der kun kommer guys. Jo. Det kan jeg altså godt. Efter anden runde af snapsekonkurrencen. Måske ...