Sider

søndag den 31. oktober 2010

Fra børn og fulde folk

Mig fra køkkenet: Karla
Mig igen (lidt mere skingert): Kaaarla

Karla fra soveværelset: Mmm ...

Mig: Hvad laver du?
Mig igen (en anelse udåndende): Altså Karla, hvad laver du?

Karla: Jeg leger IKKE med dine nåle, mor!

Ok.
Jeg lyver heller ikke, når jeg lærer hende om sørøvermedicin!

lørdag den 30. oktober 2010

Drikker vi for meget?

Det her skete ved morgenbordet. Det er Karla selv, der har skrevet det.
Jeg har fortalt, hvordan man stavede det. Og skrev E.
Hun er tre.
Tolk selv ...

fredag den 29. oktober 2010

Sikken fest

Nogle gange betyder voksen noget fedt!
At man må drikke sig (mig) i hegnet. Mest aktuelt i non-ammeperiode forstås. 
Have et dankort (især, hvis der er penge på kontoen!). 
Tage nederdel på i frostvejr, uden at nogen bestemmer, at det er for koldt. Selvom det havde været fedt, at de gjorde, når man bagefter står på apoteket og skal sige underlivsbetændelse for tredje gang, fordi konen bag disken ikke kan høre.
Oceaner af kaffe - altid fedt!

Andre gange er det total røvkasket!
Girokort - opvaskemaskinetømning - rynker - vasketøj - bankmøder - ansvarlighed -overblik.

I dag er sådan her: 
1: Hent lægeerklæring (som hedder frihåndsattest, I know, men det er der a) ikke nogen, der helt forstår, b) ikke skyggen af fornuft i, når det handler om fire computerskrevne linjer!)
2: Am og skift.
3: Kør til uni i et bestemt tidsrum. Forklar fra Herodes til bækkenløsning. Udfyld muligvis alt muligt (u)nødvendigt. Tud måske en sjat. Am muligvis undervejs. Bliv i bedste fald både forstået og stillet gode udsigter om dispensation fra specialekontrakt ver. 1.0. 
4: Husk at aflevere bøger på uni! Note to self: Bøderne går ikke væk af sig selv.
5: Kør hjem med barn, der muligvis taber sut fem gange ned ad Nordre Fasanvej (= husk at lave suttedepot omkring gearstangen).
6: Mail vejleder om plan D med én hånd - am imens.
7: Skriv ansøgning om dispensation til SU-kontoret.
8: Få chok over eget spejlbilledes sorte sække under øjnene og kom i tanke om glemt frokost, kold kaffe, glemt middagslur og barn, der skal hentes om fire min.

Hvem sagde mission impossible? Røvkasket er et alt for pænt ord ...

Better and better??

Ting, man (som i 'jeg') bliver bedre til under anden barsel:

- at smile, mens man tænker 'Luk dog røven', når nogen spørger, om babyen er sulten, selvom den lige har spist
- at spise vildt meget chokolade uden vildt dårlig samvittighed (helt sikkert en glidebane, som jeg forholder mig til, enten når vi får batterier i badevægten, eller når jeg må træne igen)
- at lægge papirer som fx fødselsforløbet væk, så man ikke behøver at forholde sig til, at folk med unødigt lange næser forholder sig lige lovlig intimt til ens understel
- at multitaske i endnu højere grad:
eksempel 1: amme, sms'e, sætte kold kaffe i mikroovn og spise chokolade
eksempel 2: amme, rode fantastisk husbond i håret, ae storesøster, spørge til hverdagen uden for barselsklokke, smile træt og drikke kaffe på under 30 grader
- at få fantastisk mand til at skifte lorteble og tøj på baby kl. 02.38
- at sove dødssøvn, når fantastisk mand sover tættest på suttegumlende knirkebaby (og overhøre, når fantastisk mand klynker lidt over afbrudt søvn)
- at smile og opmuntre fantastisk mand, der får nok af på én gang knaldhysterisk og ulykkeligt overtræt barn, som man rummer, krammer og opmuntrer, når der gjalder 'mammiiiiiiiiiii' i hele opgangen, mens man kan høre baby klynke efter amning - mest fordi man er alt for træt til at argumentere for noget som helst om opdragelse, sand i støvler eller mæthed!
- at være helt utroligt på røven, men fortrænge det på en virkelig voksen måde

Ting, man troede, man (jeg) ville blive bedre til under anden barsel:

- at spise mindre chokolade (mindre i det hele taget?)
- at sove afbrudt og alligevel blive klar til verden i 'dullet op'-tilstand inden kl. 8.30
- at lave overskuds-krea-ting med barn hver dag efter hentning - måske til dels fordi barn faktisk hellere vil rulle ned ad bakke på vej hjem i ca. 30 min. (eller bare skal flippe løs i en fyrre minutters tid)?
- at tage et stort glas saft inden ammesceance påbegyndes
- at acceptere, at et anseeligt antal kropsdele skal samles op min. 30 cm længere nede eller ude end før-graviditet
- at skylle be-skedet karrygult tøj op med det samme (hvordan er det nu lige, man får det lort af??)
- at synge lange sange for baby, hvis hoved og øjne ruller lidt ubestemmeligt rundt i verden
- at tude mindre over dårlige Holywood-produktioner (jeg har dog held med at sove igennem store dele af dem, hvilket selvfølgelig mindsker snotpapirs-brugen væsentligt)
- at lave færre planer (så der nu kun står babybio, træning, speciale, fed skønlitteratur, babysvømning og rytmik, tidlig hentning af stort barn, mødregruppe1, mødregruppe2, alt andet socialt liv, masser af kærestetid, vasketøj og lækker hjemmelavet mad på programmet ...)

fredag den 8. oktober 2010

Tilbage - men ingen gelérand, tak!

Man ku' jo tro, at jeg var afgået ved døden. Eller at bloggen var.
Det var vi ikke. Men der var dvale og hi.

Sammen med dem her:
krykker, varmepude, dårligt humør, manglende overskud, husarrest, sofaarrest, plukkeveer, ekstraskanning, bekymring, smerter og en masse andre fra det dårlige selskab.

Og det var altså virkelig kedeligt. Og ikke noget skrive hjem om. Eller blogge om.

Men nu er jeg en lækker babydatter og en super fødselsoplevelse rigere, og alt er (næsten) glemt - hurra for fortrængningshormoner og generhvervet bevægelsesfrihed!

Det er måske ikke nok at skrive om.

Men måske undgår jeg så barselskuller.
Eller også kan bloggen være dokumentation for, om ammehjerne faktisk findes. Om det ER sværere at smide kiloene anden gang. Om søskendereaktioner er så slemme. Om man kan være på barsel OG på røven uden at gå agurk. Om man bliver mærkelig af ikke at sove. Og bade. Og snakke med voksne mennesker i løbet af dagen.

Så bliv hængende de næste 8-10-12 mdr. Sammen med mig.
Og med Lucca.
Det skal hun (vistnok) hedde, hende, der på en måde var skyld i det hele, men bestemt også er det hele og mere værd.

(Jeg synes nu stadig, at det må være rimeligt, at hun skylder mig noget bedre end sprængt nakke og gelérand, når jeg bliver over 80!)