Sider

torsdag den 6. februar 2014

Med chokoladesmil ...

Jeg er så heldig at have et arbejde, jeg virkelig elsker! 
Et krævende, givende, sjovt, lærerigt og bekræftende arbejde.
Jeg har smil om munden af spændende diskussioner, dejlige kolleger og studerende, der muliggør det hele.

Så selvom jeg lige nu overvejer, HVOR meget choko og kaffe der mon skal til for at holde til nok en maratonaften-nat-morgen, så ved jeg, at jeg falder glad i søvn i morgen. Eftermiddag?

mandag den 4. november 2013

Hvem er I derude på kanten?

Mit hoved flyder over af snot, og jeg synes, at tre gange næsespray i døgnet er lige syv-otte gange for lidt.

Men så er det skønt, at jeg kan klappe mig selv på ryggen over at have fundet denne skønne tekst til de studerende. Italesættelse, diskurs og Udkantsdanmark i samme afsnit! Elsker mit job.


Hvem bliver de/I mon egentlig til, når vi hele tiden taler om dem/jer? 



fredag den 25. januar 2013

Online bestilbar coolness?

Hvis jeg nu var sådan en, der ikke havde syge børn fire dage ud af seks.
Og var titusind år bagud med alt.
Og arbejdede fredag aften og nat.
Så ville jeg nyde at finde det helt rigtige, fede, sjove, kække, stilede cover til min nye arbejds-iPad.
Måske ville jeg strikke lortet selv.

I stedet vil jeg lægge iPad'en væk og garanteret alligevel smadre den, før jeg får åndehul nok til at finde et cover.
Eller pakke den ind i noget af det vasketøj, jeg alligevel er ved at falde over hele tiden.

Du ku' jo også lige gi' mig et praj om, hvor der er bestilbar coolness!
Tip:
Jeg er ikke til heste, Justin Bieber, peacetegn og corny citater.
Jeg er meget til sort. På en slags funky måde.
Ja, du siger?

tirsdag den 4. september 2012

Mette Jensen

Indimellem ville jeg ønske, at jeg hed Mette Jensen, så jeg var mindre let at spore.

Og at jeg havde valgt dæknavn til bloggen, så jeg ikke skulle tænke på stødte manchetter, små sko og sure tæer miner.

I stedet holder jeg bare lige lidt kæft.

tirsdag den 21. august 2012

Skål i mobil

De der mennesker, som har børn, der ikke sover. Hvordan fungerer de?

Én nat med total mareridts-varme-cirkus og jeg finder mig selv krøllet sammen halvt på gulv, halvt i børnesækkestol i den mest afslappede stilling, man kan have, når man skal holde barn på mave med én hånd og i hånd med den anden ...
Lå der heldigvis kun to timer! 
Efter at være blevet strubesparket af samme vågne og varme barn et par timer i vores seng.

Til gengæld var hun pissesur, da hun vågnede.

Men så var vi i det mindste to.

I dag har jeg kun prøvet at drikke kaffe af min mobil to gange. Og gået ind i en dør ditto. Og taget læsebriller på i stedet for solbriller. 

---

Søndag morgen løb jeg 3,5 km, fordi det var så langt væk, jeg havde glemt min cykel. Solen skinnede, og jeg nød at føle mig hellig frisk i forhold til alle dem, der dinglede hjem fra byen, så jeg glemte helt at lide.
I dag har jeg trænet interval. Der glemte jeg ikke at lide. Til gengæld var jeg ved at falde af løbebåndet. 

lørdag den 18. august 2012

Hvor er skranken for dem med mimrekort?

Da jeg blev 25, følte jeg mig som en vårhare.

Da jeg blev 30, var det vist noget med en bækkenløsning, så der følte jeg mig som en halt vårhare.
Da jeg havde kobberbryllup, var det bare fedt.
Da Karla blev 5, tænkte jeg, at jeg stadig havde to små børn.

I dag har hun vist mig sin første rokketand.
Og jeg overvejer at sætte pensionsindbetalingen op!
Tandløse børn er den slags, der sidder på forreste række med lidt skæve rottehaler på et klassebillede fra 1.b.
Og børn i 1.b har ret voksne forældre.

Som ikke siger yyyydrks og løber forfjamsket rundt, fordi de ikke ved, hvor de skal gøre af sig selv, når de har rørt ved en rokketand. Både fordi tænder, der siger svup, når man presser på dem med tungen, er kvalmefremkaldende, men også fordi, det minder om, at ens børn fandme bliver ældre i et afsindigt tempo.
Jeg må skynde mig at øve mig på det der voksen (eller satse på, at den tand bliver hængende længe)!

---
Ja! Selvfølgelig har jeg løbet, det lovede jeg jo! Onsdag 4 km og i går 5,75 km.
Og jeg har blå storetånegle. Fordi min løbesko, som jeg købte impulsivt på supertilbud for ca. 9 år siden uden skyggen af test, er for små.

Så i dag tog jeg herhen.
De er ret gode til det med vejledning og service, skulle jeg hilse og sige.
Og tålmodige, når man ikke kan vælge mellem to par.
Hils på mine nye bedste venner:

tirsdag den 14. august 2012

Afrapportering

5,5 km - og jeg løb nærmest kun de 4,5.
Til gengæld i fornuftigt (brækfremkaldende) tempo.

Om jeg gider at høre på gemalens snak om, at man altid kan løbe en halvmaraton på rutinen?
Og om, hvor hurtigt han kunne løbe efter et halvt års inaktivitet, da han lige testede i går?
Og om, at han måske gerne vil det der jernmand også?

Fitnessdk - vi ses i morgen tidlig igen.