Sider

mandag den 29. november 2010

Børnefri

Hurra for børnefødselsdage!
I ved, de andres, hvor man for en flad 50-60-krone får topunderholdning med Hello Kitty eller Spiderman all over til sit barn i 3-4 timer på en højhellig lørdag/søndag.
Mens man selv kan ... holde fri?
Altså bortset fra Minimiv i liften. Men hun sover som regel i det tidsrum.

Om vi havde glædet os?
Vi skulle i hvert fald gå en laaang snevejrstur i Frederiksberg Have. Hva' fa'en - vi ku' jo også lige tage Søndermarken med. Og måske endda holde lidt i hånd. Og slutte af med at lade, som om vi var sådan nogle rigtige Frederiksbergforældre, der havde råd til en latte på Gammel Kongevej. Og være helt ladet op af kærestetid, når vi så hentede Storemiv sammen.

Vi glemte bare lige, at der var noget med som regel. Så hun ville rigtig gerne spise. Og vi ville egentlig også gerne have verdens længste bad begge to. Og noget latte før snevejret. Og lidt badekåbetid.
Det nåede vi.

Vi sad med det ene barn på skødet og sagde 'rrr' og 'ba-ba', mens vi så billeder af det andet barn som baby. Og kom til at savne hende. Og syntes, at de var verdens bedste. Allerlækreste børn. Selvfølgelig.
Og naaaij og jamen, hvor de dog lignede hinanden. Hvor var det skægt. Og sødt. Jamen altså.
Og så var børnefriheden gået.

Men seriøst - de ligner altså hinanden!

Vi fik også holdt lidt i hånd.
Latten på Gammel Kongevej er der sikkert også i næste uge om fem år!

1 kommentar:

  1. Ha ha ha, Gud, hvor jeg kender den situation. Jeg plejer at tænke, at måske var det lige netop den der stund derhjemme, hvor man pruttede rundt i nattøjet, man trængte til. Måske er Søndermarken og FrederiksbergLatter bare overvurderet i forhold til et hjem med ro og hyggestunder :-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!