Sider

onsdag den 10. november 2010

Kartoffel-knib?

Ja, ja - jeg ved det godt. Der kom ikke noget i går. Fordi, ik!
Jeg havde travlt og alt muligt. Noget af det var ret godt.
Jeg skal nok skrive om det.
Senere.

For nu har jeg travlt igen. Der kommer nemlig SP (mor-forkortelse for sundhedsplejerske) lige om snart.
Og jeg har næsten ikke mere concealer. Men masser af mørke rander under øjnene.
Min kaffe er blevet kold. Til gengæld ligner jeg en træt mor.

Men mon ikke det bliver noget i retning af:
- Ja, hun skal jo ligge mere på maven. (Nu er det jo heller ikke dig, der skal høre på brokkeriet. Og tørre al gylpen op, fordi hun altid lige har spist. Og lave mad imens. Og gå på toilettet. Og finde ud af, at der ikke er mere concealer).
- Det er jo meget vigtigt, at du husker at sove, når baby sover. (No shit! Jeg kan sagtens mærke, at jeg sku' ha' gjort det. Kl. 16. Og 17. Og 19.10!)
- Husker du nu at spise. (Øhm ... altså jeg har da spist morgenmad i dag - har jeg ikke?)
- Hvad med knibeøvelserne (Begynder du nu også? Ja, ja - jeg ved godt, at jeg skal finde vaner - alt, der har med vand at gøre? Jeg har jo ammehjerne, altså! Hvis man både skal lægge barn på maven, finde ud af, hvornår man kan købe ny concealer, småsove, huske Shrek-sang med stort barn og vaske kartofler samtidig, så er der vinderchancer på odds om, at jeg glemmer et lille knib)

Tør jeg mon så spørge, om hun egentlig sover for meget?
Og skjuler rouge i rigelige mængder egentlig træthed?

1 kommentar:

  1. Jeg har aldrig brugt så meget øjencreme som efter jeg fik børn, men jeg har endnu til gode at finde en der kompenserer for manglende søvn... Kan afsløre at rouge kun skjuler træthed hvis man ikke er for træt til at putte det på så man ikke ligner en der har fået for mange dummeslag på den ene side...
    Forresten kan min baby godt lide at ligge på maven på sin far - så kan han også klare brok og gylp ;-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!