Sider

onsdag den 28. april 2010

Dejavu

Jeg er ikke død ...
Det føles bare lidt sådan, for jeg er bombet tilbage til sofaen med en or'nlig hardcore blærebetændelse, som jeg har prøvet at overse tilpas længe til, at lange bade, varmepuder og uld lindrer i max 1½ min.
Så nu er jeg drugged med det skønne sidekick, at penicillinen giver sindssvag kvalme og opkast.

Ses på den anden side!
  

lørdag den 24. april 2010

Svesken på disken

Der findes mange mennesker, der tror, at jeg er sådan en struktureret én.
Det er jeg vist også. Lidt. Meget.
På nogle områder.
Men i folks hoveder er en Strukturella ikke forbundet med noget andet, jeg også er.

På en måde er jeg glad for det.

Og min søde mand hjælper mig med at skjule det for mange mennesker. Tak.

Men det gør, at jeg i dag må stå tidligt op.

Og jeg gider ikke at love mere, at det aldrig sker igen.
Og at jeg virkelig vil love at forbedre mig.
Det har jeg vist lovet i 25 år.

I får kun lov at se en brøkdel, for jeg kan bedre lide at være Strukturella.

Der skal sidde mennesker ved det bord om tre timer!

Behøver jeg mon at skrive, at jeg er ubesejret, ukronet og til evig tid Dronning af Rod, Nullermænd og (strukturerede?) Bunker?

torsdag den 22. april 2010

Hormoner? Mig? Forget it!

Jeg bliver aldrig spor hormonbefængt som gravid. Synes jeg. Selv.
Faktisk synes gemalen det også. Nogle gange. Siger han.

Jo altså - fysisk er hormonerne der selvfølgelig. Som i flere krøller. Flere fregner. Flere kilo (skyldes måske lige dele Marabou og hormoner). Tykkere garn. Flere kilo - skrev jeg det? 

Nå, ja, og så en rum del flere tårer.

Når jeg er gravid, generer mine kontaktlinser nemlig lige dét mere, når folk fortæller om noget personligt som fx et skænderi med barnet eller en shoppingtur i Fields.

Og når jeg skal fortælle noget over aftensmaden, får jeg virkelig ofte sandkorn i øjnene, når det handler om vigtige ting som Karla eller vasketøj. 

I går aftes var den helt gal, og jeg blev helt forskrækket selv!

Det må klart have været min natteblindhed, der generede, mens Aquas "My mama said" pludselig tordnede ud af bilradioen, for pludselig føltes det som den sørgeligste sang i hele universet!
Heldigvis reddede den gode Dif mig fra både natteblindhed og min mindre hormonforstyrrelse i omkvædet, for uanset mængden af hormoner, så er det sgu lidt u-sørgeligt, når han synger noget, der lyder som "Ma-ma just cro-ssed to the para-lleled world" på hardcore stavelses dansk-engelsk ...

Til gengæld har det INTET med hormoner at gøre, når jeg lidt senere samme aften råber "eins zu null", "sådan sguda, Robben" og andre meningsfulde ting og er lige ved at få sandkorn i øjnene over noget grønsvær og en finale i maj, der rykker tættere på nogle tyskere!

tirsdag den 20. april 2010

Hun kommer til at hade dig helt vildt - ved du godt det?

citat: Anders Rosenlund
tidspunkt: 4,3 minut efter Karlas fødsel

Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg svarede.

Men manden har jo ret.
Piger hader - forhåbentlig kun periodevis - deres mødre.
Og her generaliserer jeg ud fra fx mig selv som rasende 13-årig. 
Nu elsker jeg hende selvfølgelig igen.

Derfor napper vi lige et pigeeksemplar mere, for selvom Karla allerede i morges vist hadede mig lidt, mens hun spruttede af jeg-vil-IKKE-op-raseri i det tomme badekar, så kan jeg altså godt rumme det had der, tror jeg.

For når det er sådan en her, der hader, er det ikke så slemt:

I dag bli'r jeg skideklog!

Faktisk er jeg det allerede på en måde - jeg skal bare lige opdage det ...
Reklametale for karrierecoaching slut!

Men helt ærligt: Jeg er fu... forventningsfuld.
Jeg forventer mirakler! Og aha-oplevelser!
Og lige nu gider jeg ikke at tænke på, at der nok også skal være en eller anden slags voksen, der fortæller mig, at jeg selv skal yde en indsats for, at noget bliver til noget.

Men altså: Når jeg om små tre timer igen sidder og fedter den af hos DSB, så må det da være med klarsyn, handlingsplaner og ambitioner om mit kommende arbejdsliv?

Og ikke mindst bare verdens allermindste lillebitte pejling på, hvad hulan det egentlig er, at alt det her skal ende/begynde med ...

Når jeg lige har vredet hjernen for et speciale. Kroppen for en baby. Kasserne for en solid runde amning.
For SÅ melder jeg mig sgu ind i det arbejdende folk, som ?

fredag den 16. april 2010

"Ej, nu er der er da krop ud over det hele!!"

rungede det i lejligheden i morges.

Det var ikke mig, der sagde det, men jeg var bestemt klar til at gentage det ½ time senere, da jeg måtte kyle første graviditetsnederdel hen i bunken "kan ikke passe mere". 

Den bunke er i øvrigt sammenfaldende med bunkerne "for varme sweatre", "tøj, der måske er rent - måske beskidt" og "andet sammenbragt rod".

Jeg kan læse mig til, at kommende afkom nu er omkring 20 cm lang og vejer omkring 400 g, men når jeg slår blikket lidt ned (det hænder faktisk), så er der noget mere end en halvfuld rismælkskarton lagt til ... og ja, jeg ved faktisk af en eller anden grund, hvor høj sådan en er.


Bedst illustreres det ved kommentar fra yndlings-ærlig vuggestuepædagog: 

"Hold da op, hvornår er det nu, du er sat til? (indikerende: snart!)"
Mig: "Det er faktisk først til september - det går vist bare lidt stærkt her anden gang"
Ærlig-pædagog: "Ja det må det da gøre!"

= fornemmelse af krop all over og opdragering af et ordsprog: Fra børn, fulde folk OG pædagoger ...



Faktisk sagde Anders det nu mest, fordi jeg havde lavet en seriøs decoupage ud over hele spisebordet med yndlings-specialebøgerne lige inden morgenmaden.

torsdag den 15. april 2010

Det går sgu'da meget godt!

Man ved, det er en god dag, når:
  • barn vågner og kalder på en, og man får en ordentlig seriøs krammer
    (samtidig med, at barn kræver Teletubbies nu, og man - igen - forbander dem, der har fundet på TinkyWinky og co.)
  • barn spasser max, når babysol går ned, men alligevel når at blive så glad for at køre på scooter til vugger, at hun ikke gider at vinke farvel
    (og man ikke kan finde en fed måde at bære scooter hjem over skulderen på og også lidt forbander sig selv over, at man ikke har lavet en smart bæresele til den)
  • man arbejder effektivt og næsten slet ikke åbner computer på uni, men planlægger spændende læsning
    (og kun forbander dem, der tog de sidste to romkugler i kantinen for næsen af mig, en lille bitte smule)
  • man har så meget styr på potentiel kvalme, at man hele tiden når at stoppe den
    (og faktisk slet ikke bander over, at det i dag måtte indebære Bounty og en halv pakke små flødeboller, men bander lidt over, at det måske nok kan ses lidt på vægten)
  • man får både en Super Mor-bog og super lækker øko-plejeproduktspræmie med posten
    (og skynder sig at skubbe unilæsning til side for at blive bekræftet i, at det fandme holder, at man langt om længe fik taget sig sammen til det der kæmpe ugeindkøb (måske kan du stadig nå at bestille bogen til røverkøbspris 
    her - ellers bestil den alligevel!)og kun bander lidt over, at man nu bliver afhængig af de lækre produkter, der koster lidt mere, end en SU tillader) 
  • man får en knaldglad unge hjem fra gymnastik, som elsker de 'skøre grøntsager', man i ren forårskådhed også selv blev forelsket i
    (det er selvfølgelig friske asparges, der er skøre og var en del af den overskudsbefængte og sunde aftensmad (der vist ellers har været noget nær månedens gæst))
  • ens mand husker at sige, at man ser godt ud og laver god kaffe til én
    (og man faktisk tænker, at man måske nok er lidt mindre grå i huden end længe og ... at man måske nok trænger til nye solbriller ... og at man måske nok også burde forkæle ham lidt)
  • man snart smider sig på sofaen og glæder sig til i morgen, hvor man måske får at vide, om himstregimsen i maven er med eller uden tap
    (og i øvrigt nægter at forholde sig til, om man helst vil have det ene eller det andet, fordi det lille væsen - selvfølgelig! - kan mærke, hvis moren nu kommer til at tænke noget andet, end den nu engang er ... men glæder sig til at finde ud af, om man mon skal i gang med sit livs udfordring i forhold til at finde et drengenavn, der ikke alene er fedt, men som begge voksne faktisk kan nikke til uden at bagefter at grine vildt hånligt og foragteligt af den andens forslag)

onsdag den 14. april 2010

Meep meep!

Man må selvfølgelig ikke råbe Roadrunner-triumfen vildt højt på CBS' læsesal (hvor jeg i øvrigt er alt for gravid, træt, gammel og utjekket til at sidde, og folk sikkert er alt for unge til overhovedet at have skygge af pejling på, hvem Roadrunner mon er), men det er altså sådan det er:

Ryd stepperne, for nu er der altså noget specialeskrivning comin' through!

Okay - jeg har godt nok ikke for alvor skrevet noget sådan helt seriøst og endeligt noget endnu, og jeg lider selvfølgelig helt vildt af både præstationsangst og panik over, at jeg garanteret får læst alt for meget på alt det forkerte, og at jeg aldrig når dertil, hvor nogen som helst dødelig vil være lidt med på, hvad og hvorfor det egentlig er spændende - men lige sådan en onsdag morgen, hvor jeg har fået vinget ret meget på speciale-to do'en, der virker det sgu både tæt på delvist overkommeligt og ret så fedt!
(Nemesis, pleeeease don't listen!!)

Og hvis nogen undrer sig over, hvorfor f... jeg så blogger midt i det hele?
Slap af - træerne vokser jo ikke ind i himlen eller bliver bygget til noget i Rom, bare fordi jeg får lidt kampgejst!

mandag den 12. april 2010

A-a-a-tjuuuu!

Nætter, hvor barn hoster lungerne af led, hvor man vågner og tror, at man er nærdød, fordi næsen er stoppet, hvor barn græder, snotter og drømmer, hvor barn kommer i forældres seng, hvor foster-baby mosler rundt på blære og alle de andre indvolde, hvor mand til sidst i frustration lægger sig på sofaen, og hvor alt ellers er på repeat ... de nætter er heldigvis ret sjældne her på matriklen.

For når mand så suser tidligt på arbejde, og barn er fuldstændig upåvirket og knaldaktiv, til hun skal afleveres, så  er jeg næsten sikker på, at jeg kan mærke en ny panderynke have voldsomt vokseværk, mens hovedpine og snot bare slås om pladsen inde under rynken.


Og mens jeg snotter, hoster og ikke orker at finde ud af, om jeg mon har over eller under 39, kan jeg svinge refleksionsniveauet op til, om ufødte babyer mon tager skade af to poser Vicks, og om man egentlig kan sige, at man føler sig som en makron, nogen har har gjort klar til gammeldags æblekage?

lørdag den 10. april 2010

Solen skinner!!

Sådan her ser der ud lige uden for vinduet:

En dag i legeplads, solbriller, vekslen mellem jakke af-jakke på og Rekorderlig (ja, ja, altså hvis jeg ikke var gravid og alt det der)-tegn, altså.


Men vi går rundt i nattøj og har også denne her udsigt:

For nu kan det simpelthen altså være nok med mareridt om natten over nullermændenes størrelse og flyttekasser, der stadig ikke er blevet pakket ud (bevares, vi har også kun boet her i 14 mdr!!) og den manglende adgang til voksenskabet pga. alt de ophobede, som bare avler endnu større nullermænd og endnu mere rod.

Så i nattøj og vaskemaskinelarm går vi rundt og hører MGP, larmer med boremaskine, tørrer af, smider ud, overvejer at smide mere ud, men lader være (i denne omgang - sooo seen before), finder ud af, hvor ting mon bor og bliver lidt træt af de samme MGP-numre.


Og selvom vi (som i: jeg) smider ting ud, som jeg er fuld af forundring over, at jeg nogensinde har skruet mig ned i, og som da bestemt er alt for korte og 'unge', så er der altså åbne vinduer og fuglefløjt, og oprydning og rengøring er vel en slags forår for voksne?


Men ... nok en grund til, at det er federe at være barn ... Karla og jeg pjækker sgu nok snart en tur i sandkassen!

onsdag den 7. april 2010

Shitty day?

Togtur til Smilets by og fastlandet i dag - og dette indlæg er faktisk ikke en kasten mudder efter DSB!

Altså efter det der mor-skab er kommet ind i mit liv, så er jeg blevet dybt afhængig af og glad for ture til Århus = over 6 timer i stillekupé = effektiv arbejds- (og lidt sove-) tid.

Det er altså superschön med toll på!!

Således fuldstændig opløftet af gårsdagens kaffeglæde og dagens arbejdsiver bestilte jeg derfor en DSB-kaffe (okay, en lille sviner: Den ER ikke blevet bedre under mine tre måneders askese) og satte mig glad til tastaturet.


Ca. samtidig med "om få minutter ankommer toget til Korsør" vender samtlige indvolde sig, så jeg i absolut akut-tempo må holde mig for munden i meget lidt fiks galop ud til toilettet.

3 timers dejlig arbejdstid vekslet til overlevelse og mavesyre ud af kroppen-oplevelse - not nice!

Godt, at man så kan komme i tanke hende den lille søde med det charmerende dårlige engelsk, for uanset mavesyremængder så bliver man altså kun glad, når hun sætter ord på en lortedag.

Hør bare, hvor sød en shitty day kan lyde.

tirsdag den 6. april 2010

One tiny step for mankind

 - one giant leap for me!

Jeg går ud fra, at sådan ca. 6,7 milliarder mennesker verden over med glæde vil leve uden denne viden - faktisk vil jeg tro, at langt de fleste vil skide den sådan ca. et par gange rundt om selvsamme verden.

Til gengæld fylder det ufatteligt i det lille hjem!

Eller ok - det fylder helt vildt for mig!


Og jeg kan, parat til at bekende mig til snart sagt hvad som helst, det måtte være, afsløre, at miraklernes tid heldigvis ikke er forbi.


Det handler om det her regnestykke:

hvis facit og lugt har vakt mere afsky de sidste 3 måneder af mit liv end fire gyllespredningssæsoner, rådne madpakker, maddiker, igler og oceaner af opkast og diarré tilsammen.
Faktisk er det måske en underdrivelse ...

Jeg kan drikke kaffe igen!!

Og så må man godt råbe et glædesfuldt 'fuck fandme', for det er sgu' store sager.

Faktisk e-e-e-e-e-lsker jeg kaffe igen - lige som jeg trøstede mig med, at det måske også 
kan ske for nogle alkoholikere, at de en dag vågner op og tænker, at de slet ikke har lyst til Rød Ålborg (jeg håber i øvrigt, at den slags forekommer).

Må man spare 3 kopper om dagen op i 3 mdr. og så tære på den fede koffeinopsparing som gravid mon?

mandag den 5. april 2010

Virkelighedens store overvejelser

Sådan en ferie, hvor hjernen nedsmelter, og man synes, at 10 timers søvn virker helt naturligt, rummer naturligvis små og store spørgsmål:

1) Hvor hårdt m
å man sparke fornuft ind i garvede, middelrige charterturister, der - fra det sekund, de ankommer til Kastrup - ifører sig 'sur og utilfreds blegfed brokkedansker'-kostume og beholder det på de næste 5 timer? 
Som fx i bus til hotel med valgfri pladser, hvor der i en dunst af pibe og masser af Fernet Branca uden skygge af ironi ytres: ’Hende der (som i: mig) sad jeg sgu’ også bag ved i flyet – der har de fandme strammet sig an i forhold til variationen’ eller ’Man burde få fjortendedagen refunderet, når vi først er fremme kl. 15 (i stedet for 13) – nu er dagen jo komplet ødelagt!’

Ad. 1) Jeg sparkede selvfølgelig kun i min indre tegnefilm, men overvejede en fanatisk og højlydt jubelscene, da de blev indlogeret på andet hotel!


2) Hvordan bærer man sig af med at få sol på bagbenene på en liggestol – og i det hele taget – når middelstor graviditetsvom umuliggør al liggen på maven?


Ad. 2) Problem not solved: blegfede bagskanker og fregnede skinneben!


3) Findes der standarder for el-kedler på 4-stjernede lokaliteter?


Ad. 3) Apparently not:


4) 
Hvor mange timer skal der cykles til uni og tilbage igen og i diverse spinningsale, og hvor mange måneder uden sukker, pasta, fløde og friture, hvis man psyko-kampæder alle 14 vågne timer i 9 døgn i træk?


Ad. 4) Efter 2½ måned helt i horisontal-vater er samtlige indvolde klar til at rekordspringe ud af min slatne krop efter 7 min.'s aktivitet på en kondicykel, så spørgsmålet er snarere, om jeg overhovedet kan
på uni, før jeg skal hjem og min lever springer læk?

lørdag den 3. april 2010

P.S.

Vi smed de sidste ting i kufferten fredag morgen omkring kl. 02.20. Og stod op igen halv fem.

Så jeg nåede vist ikke lige at skrive, at vi skred fra civilisation og alt for langsommeligt forårsvejr.

Vi fes herhen:

Der gik altså 'svømmelinger', solskin, superdovneri og skønlitterær læsning i den sidste uge - forresten!

I øvrigt er det rigtigt, at vi ser madddikehvide ud på billedet fra første dag. 
Karla gør stadigvæk, takket være faktor 20.
Jeg gør kun, hvis jeg sammenligner mig med mr. Latino herhjemme.