Sider

tirsdag den 25. maj 2010

Naturella!

Jeg bryder mig mest om krydderi, pynteri og lækkeri (nå, ja, og lækkert lingerie, hvis man må kombinere!) - og jeg er ret så lidt til grimhed - så er det sagt.
Og så er jeg selvfølgelig ikke spor overfladisk, forresten.

Og nu smider jeg altså mine fordomme i offentlig grams:

Fra evig tid har jeg forsaget kommende mødre, der trasker rundt i joggingbuks med fedtet hår, kæmpe røv og ingen makeup! Især når de slæber den umaskerede røv med i Netto - selvom det er Netto!
Og endnu mere har jeg både forsaget og haft medlidenhedsondt af mødre, der fx kunne finde på noget så helt afsindigt som at dukke op i samme mundering i mødregruppe! Eller værre endnu: Aflevere eller hente deres unger i institution i den mundering!

Ja, spark mig bare bagi min egen efterhånden velvoksne bagside for de sandheder - de lyder ikke spor pænt, det ka' jeg da godt høre.

Og det er heller ikke, fordi jeg ikke godt kan se, at man må kigge meget langt efter den pædagogiske optur i scenariet, der hedder, at barn må se 'Shawn the Sheep' i overtøj, mens mor fikser mascara og rouge, før vi kan så meget som gå i gården, på legepladsen eller i Netto.

Kald mig bare overfladisk!

Jeg HADER simpelthen mig selv au naturel! Altså virkelig hader!
Som i: Sov med makeup i mange år sammen med Anders, for at han ikke skulle se mig sådan!! (For det er jo i dén grad pænere, når mascaraen og den blå øjenskygge hænger i laser ned af ens kinder, der får rynker før tid, fordi man ikke renser med fire sunde og helende øko-produkter hver aften!!)

I dag forsager jeg mig selv.

For tredje gang i mit mor-liv har jeg optrådt naturella i institution! De første to gange dog med så stor opkasttrang, at folk snarere kiggede efter poser end efter mine bukser eller manglende smukkesering.
I dag gjorde jeg det igen.
Som i: Nul bad! Gamasjer uden fiks kjole-tunika-halløj ud over - bare gamasjer! Ingen bh! (Det var dog virkelig ikke planen, men jeg opdagede det først på vej hjem) Sjusket, fedtet hår i rodet elastik!
Og det var ret tankevækkende, hvor lidt folk egentlig gloede.
Altså, som om jeg altid ser sådan ud.

Måske har det noget at gøre med, at jeg faktisk ikke kan gå. Altså på en flottere måde end et barn, der faktisk ikke helt kan gå endnu. Eller et barn, der har skidt solidt ved siden af bleen.


Nu frygter jeg bare, at det hænger ved. At jeg bliver så ligeglad, så du møder mig i mølædt jogging på gaden om en uge. Uden maskering.

Eller værre endnu: At mrs. Bitchy Bækkenløsning kommer til at fylde så meget de næste måneder, så jeg end ikke kan vralte i bad, og derfor, når jeg engang skal i fiks mødregruppe, vil tænke, at jeg sgu'da er knaldlækker, fordi jeg har nået et bad, og så vil lade både røv og ansigt blafre helt naturel.

P.S. Jeg hader ikke rigtigt mennesker uden makeup og med stor røv - kun sådan nogen som mig selv.

P.P.S. Hvis du ser mig uden makeup om et halvt år, vil du så ikke godt pege og grine og sige 'fedtet hår' så højt, at du er sikker på, jeg hører det?
P.P.P.S. Hvordan har man egentlig selvdisciplin til det der øko-rense-maske-show hver aften, når man har sovet en time på sofaen og vågner med savl og indtørrede kontaktlinser?

tirsdag den 18. maj 2010

Morgen med skøn på!

Nogle dage er det bare alt for svært at holde mundvigene nedad.
Det er sådan en dag i dag!

Solen skinner helt vildt og udfordrer virkelig specialepjækkeren i mig, og der er alt for mange ting at være glad for på én gang.

Fx at jeg i morgen skal i Empiriland og får en masse elevskrevne tekster med hjem - det er bedre end en ny Auster-roman OG Beier-choko samtidig!
Fx at det ikke føles, som om et kæmpe hofteskred, en fødsel og en diskusprolaps har overtaget min krop lige i dag - hurra for bælter, svømning og hormoner, der åbenbart slapper lidt af en gang i mellem.
Fx at vente på sindssyge mængder indkøbsvarer bestilt over nettet, som bliver bragt til døren - som i: døren på 2. sal - som i: Life Saver-supermarked - som i: lidt stakkels Netto, der aldrig mere får besøg af mig, hvis det virker - som i: lidt mere stakkels buddreng, der får ufattelige mængder at slæbe på - som i: ugeindkøb med bækkenløsning, no probs!
Fx at have 1000 m bryst i kroppen og nyde at have bevæget sig for ca. anden gang i 4 mdr. (især, hvis man samtidig helt lykkes med at fortrænge, hvad en så lang 'stilleperiode' (og alment slid - suk!) har gjort ved ens krop og kun husker alle dem fra omklædningen, der så værre ud)
Fx at høste alle gevinsterne af at øve sig i at bede om hjælp, når man kigger rundt på to flotte 'tillykke med en lorte-graviditet's-buketter fra dejlige søskende, eller når andre dejlige søskende og deres bofæller passer butikken, så der kan være Champions-League-finale-kæreste-aften-ud-at-spise-mulighed, eller når ens far og mor tilbyder hjælp, eller andre lige tager ens kop eller taske eller ... T-A-K!!
Fx at åbne en pakke fra med forventningsfuldt barn fra Den Gamle Skole fuld af magneter og træmosaik og genopdage, hvordan en god morgen rigtigt ser ud:
 ... forresten lærte jeg to sek. efter, at ALLE skal alle have et 'A', så de ikke bliver kede af det, når Karla har to! 
P.S. Er man så mest i overhængende fare for at blive nørd eller for at blive oversocial?

onsdag den 12. maj 2010

Hvaaad? RoDin Hood, ing'?

Vi har fået en københavnerdatter! 
Altså, sådan helt for real. Hun slutter alle sætninger med "ing?" eller "alså!"
Selv hedder hun nu også Kárla i raskt tempo frem for Kaaaarla, som hendes jævnaldrende jydevenner siger.
(Derfor kan hendes lillesøster altså heller ikke hedde Luna, hvis hun nu flytter til Jylland - for det lyder altså mere end dorskt at hedde Luuuu-na ...)

Kárla kan ikke høre. Igen. Som noget nyt har hendes forældre dog lagt mærke til det. 

At det ikke kun er selektivt, for hun reagerer ikke engang på "Vil du ha' en is?"
Det er skidt, når man er københavner og skal være lidt kæksmart i mundregionen.

Og jeg får helt krampe og krympen i både mavesæk og lever over, om det nu får kæmpe, forfærdelige og uigenkaldelige sociale konsekvenser for hendes børnehavestart, at hun først kan få lagt dræn igen om en måned ... 

Hvad hvis hun nu slet ikke hører, at de andre børn spørger, om hun vil være med? Eller værre endnu, hvis hun ikke hører om, om de skal rotte sig sammen mod de voksne?

Til gengæld kommer jeg altså til at savne alt det søde bagefter.

Som når Pjerrot skriver til "Piraten".
At hun gerne vil se "Rodin Hood".
Eller en anden "firm".
Om hun må få "ka-ka-kakao".

Sidste gang røg det jo at tage med "elebalahatoren" med en "lyssehøv" kjole.


Til gengæld kan hun sagtens sige, at hun så skal ha' maske på igen, "og så bli'r man heeelt træt mor, al'så! Men så ka' man plu'sli' høre, ing'?" 

(mens moren tænker, at en måned nok er lige i underkanten til at mande sig op til alt det der med børn i fuld narkose, der skal skæres i ørerne)

tirsdag den 11. maj 2010

Nyt til ordkisten

Ja, der har været uhørt stilstand på bloggen - men jeg har simpelthen haft så knaldtravlt med at være skidesur på og kaste noget tud efter den der biologi!

Der på den ene side selvfølgelig bør hyldes til Pluto og tilbage igen, fordi det hele er så smart skruet sammen, at der både kan blive født nye mennesker, at der kommer ting op af jorden og andre ting ned fra himlen (som ikke er aske, naturligvis) og al den slags.
Men på den anden side simpelthen bør ruskes og lige mindes om, at den så skal huske det smarte der og stoppe sjuskeriet med fx at fyre aske rundt i himlen, men primært stoppe med at dosere hormoner i latterlige mængder, så nogens (mine!) knogler og ledbånd rutsjer rundt i kroppen, som det passer dem.

Det gode er, at jeg (nok) ikke bliver (helt) invalideret!! 

Og at det ikke bliver værre af chokolade!

Det bedste er, at jeg har lært en masse nye ord, som jeg gerne deler af:

  • Trokanerbælte (der er et helt igennem usexet, stramt og grimt elastikvæsen, som jeg dog hellere vil kalde Trojkanerbælte, fordi det minder mig om nogle særlige hankønsvæsener og uendelig øldrikning)
  • Symfyseløsning (som bare betyder noget, der gør pisseondt)
  • Sartorius (en slags skrædderstillingsmuskel, der kan være en led satan, som man næsten kan høre)
  • Obsgyn-fysioterapeuter, som er nogen, der ved helt vildt meget om bækkenhalløj, men som i daglig tale blandt fysser bare kaldes det fedeste (som jeg nok skal lade være med at lære Karla):
    Fisse-fysser!

torsdag den 6. maj 2010

En due, en kronhjort, en halv forglemmigej ...

Jeg er i sommerhus. Uden mand og barn. Med computer. Bøger, der skal læses. 
Og kun en lillebittesmule af det der internet.
Og en stor smule godis og kaffe.
Det er arbejdslejr og specialetid, og det er ret så fedt!

Især når ham her lige kigger forbi køkkenvinduet midt i morgenmaden.


Og jeg er kun en lille smule parat til at bytte godisen for at dele den slags med en mand og et barn, der ville fistre rundt af begejstring og helt sikkert skræmme ham væk, inden nogen fik fundet deres mobil frem og trykket på de rigtige knapper.
(forresten: jeg tror, det er en han, men jeg fulgte aldrig helt nok med i bio til at vide, om det kunne være en hun)

onsdag den 5. maj 2010

Den sygt fedeste virkelighed!

Jeg har været på besøg i virkeligheden!
Altså den der helt ægte virkelighed med rigtige mennesker, der siger "Fuck, hvor sygt!" og vågner langsomt omkring kl. 10.
Jeg har været i folkeskolen igen.
Og jeg skulle ikke engang undervise, jeg kunne bare nyde.
Jeg elsker den, simpelthen!
Eller rettere: Jeg elsker indholdet af den.
Det er simpelthen livseliksirskoncentrat!!

Og ja, der er helt bestemt nogen, der måske nok kunne tale en lille (stor) smule pænere. Og måske huske deres ting lidt (meget) mere. 

Men hvor skulle vi andre så sproginspireres fra?
Og hvilke fordomme skulle alle så snakke om, hvis ikke 'ungdommen nu til dags' holder?

Bare lige for at sige, at hvis man nu er gået hen og blevet lidt bitterf..., fx pga. en bækkenløsning, så skal man sådan sørge for at omgås nogen på 13-16 år, der snakker om chicks, syghed, kilo (dem med kr. bagefter), niceness og stofsneakers.


Fik jeg sagt, at hvis jeg får muligheden for at skræddersy mit arbejdsliv med frit valg på alle hylder, så ligger der en dansk/matematiklærer-deltidsstilling i overbygningen i det?

mandag den 3. maj 2010

At ramme cykelstangen hårdt!

Der var en gang, hvor jeg troede, jeg skulle være læge og redde hele verden.
(P.S. Jeg vil egentlig stadig gerne redde hele verden, jeg skal bare lige have fundet den fede måde at gøre det på!)
Men så var det, jeg var med til kejsersnit og fandt ud af, at når der kommer flere liter uplanlagt blod og et meget blåt menneske ud af et andet menneske, så er jeg den, der stempler ud. Sammen med mine indvolde.
Eller at jeg slet ikke kan holde tredjegradsforbrændte menneskers smerte ud, fordi den er værre end alt andet, man overhovedet kan forestille sig.
Så jeg droppede medicinplanerne. Fordi jeg nok ikke var hårdfør nok.

Det er vist kun den halve sandhed.

Jeg kan jo ikke stille en diagnose, mand.
I sidste uge diagnosticerede jeg godt nok ganske rigtigt mht. blærebetændelsen. 
Meeen ... i dag måtte jeg have hjælp til diagnosecv'et: Bækkenløsning!

Til serviceinfo kan jeg fortælle, at det bl.a. føles, som om man kontinuerligt falder ned på stangen af en lånt  herrecykel i fuld fart. Og at man ikke kan løfte meget mere end to tomme toiletruller, før man falder ned på stangen OG bliver slået hårdt i lysken.
Det hjælper forresten ikke at spise næsten en hel pose chips. Selv.

Jeg overvejer at skifte blognavn til Klynkejammer.


Jeg venter kun med det, fordi Karla er blevet børnehavebarn i dag og bare har nydt det helt vildt. Helt selv.