Vi har sådan én her:
Vi har arvet den efter min morfar, og Anders har ønsket sig en lysekrone i stort set al den tid, vi har kendt hinanden. Måske i erkendelse af, at han ikke lige foreløbig (nogensinde) får råd til et gammelt fransk slot. Eller et palæ ved Søerne. Eller et Chesterfieldbeklædt herreværelse.
Den lugter også lidt af mondæn, synes jeg! Og cigar.
Men det storslåede ryger på en eller anden måde lidt ved lygtetændingstid:
Lys i to ud af otte pærer. Da det var fire, så det på en måde lidt ud, som om der var en plan.
Nu har den set sådan ud ret mange aftener.
Det er selvfølgelig bl.a., fordi den er en strømsluger, og vi liiige skulle se, om man kunne bruge energipærer. Min morfar døde i marts.
Jeg tror nok, at vi kan driste os til en konklusion - efter små otte mdr. uden alle pærer i gang samtidig: Det går fint med elpærer. OG vi er åbenbart den slags mennesker, der kun kan administrere prismer og guldbelagt, hvis der følger en horde af tjenestefolk med.
Der er selvfølgelig også den konklusionsmulighed, at to børn æder ens korttidshukommelse (og koncentration. og figur. og bryster.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!