Sider

søndag den 10. august 2014

Fejr det nu, det fede liv!

Jeg har haft en skøn sommer. Nåh ja, og også et fint nok liv de sidste to år, hvor bloggen døde. 
Er simpelthen lavet til solskin, mojitos, ro og græs under fødderne.
I det der sommerhus, jeg jo har fået siden sidst. Okay, fået og fået, det kostede lige en masse dårlig bankservice og den slags!
Siden sidst har jeg også fået ny bil. Nej - den "fik" jeg sgu heller ikke!
Og et skolebarn. Og et børnehavebarn.
Og ca. 100 % nye funktioner og stilling på arbejdet, som jeg er lidt i lykkerus over.
Og et pulsur - for nu løber jeg sgu' den halvmaraton om 3 uger! Der kom lige en masse manglende rygrad og piskesmæld i vejen, så det åbenbart skulle tage et par år at få løbeglæde.

Så jeg har bestemt, at den der hverdag skal have en ordentlig runde fejring jævnligt.
Derfor har jeg i den forgangne uge spist sushi på en mandag, drukket bobler på en tirsdag, gået skøn solskinssøtur på en onsdag, hyggegrillet med gode børn og voksne på legeplads på en torsdag og nydt at læse fagligt på en fredag.
Hvad er dine gode ideer til hverdagsfejring?

P.S. Jeg har ikke fået aupair. Eller en diagnose. Endnu.