Sider

mandag den 30. november 2009

Stjernepsykopaten


Jeps, det er den blå af dem, der er den!
Og jo, jeg var både ved at kløjs i Zendium og Braun af kombinationen grin og forbløffelse, da vidunderbarnet i badekarret sagde det fantastiske: Der er sommerfuglen, der er den grønne fisk - og der er ... Stjernepsykopaten!

Så glemmer man næsten, at den virkelige og møgirriterende psykopat er Børnesåret, der har overmandet det stakkels barn og tvinger hende forældre-pasningsramt de næste (få, håber jeg!) dage og dermed er en meget værre fjende end Tidsrøveren.
Og man glemmer næsten også, at det jo egentlig er et grimt udtryk, som børn på næsten 2½ ikke bør kunne, for lige i dag, mens jeg skumler over arbejdstid, der forsvandt, vil jeg bevare min klukken over, at der bor en blå stjernepsykopat i Karlas badekar.

1 kommentar:

  1. Haha! Blå stjernepsykopat, og så i badekarret! Det er godt nok dejligt når de små kommer igangmed at sidde og gå og alle de motoriske ting, men for pokker hvor synes jeg bare det er undervurderet stort når de bare vælter ord ud, lige dele eksperimenteren og efterligning sammenholdt med en super intern meningsproduktion -Det er sågu da for skønt!
    Måske den blå stjernepsykopat skulle tage sig lidt af Hr. Børnesår -som i at gøre det af med ham. ALtså, alt det sygdomsfis -argh!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!