Sider

tirsdag den 17. november 2009

Pas på! Jeg flyder over

af begejstring!

Begejstring over:
  • at have knoklet en vis legemsdel og nu tilsyneladende også feber og dårligdom ud af gamachen.
  • at jeg stadig står oprejst efter nogle lange nætter ved computeren, hvor jeg har forsøgt at presse og vride visdomsdråber ud af hjernen (og helt med vilje læser jeg lige nu ikke det, jeg har skrevet disse nætter).
  • at jeg åbenbart endelig har fået taget lidt hul på den arbejdshob og skrive- og læseblokering, jeg har skubbet foran mig i efterhånden utællelige tider.
  • at det efterhånden er lykkedes mig at få fyldt livet med givende og meningsfulde foretagender og folk - og luget ud i al 'burde'-heden.
  • at jeg har fået lavet empiri til min opgave i dag, og at det var knaldspændende - tænk, jeg glæder mig faktisk helt til at transskribere.
  • at jeg i dag har mødt et af de der fantastiske mennesker, der virkelig brænder for noget og smitter det af på sine omgivelser, TAK! Og jeg må ikke engang sige hvem, for det er fortroligt-stemplet, men sikke et vigtigt og givende menneske!!
  • at Anders er begyndt at skrive igen.
  • at leve i et demokrati, hvor jeg måske nok i navlebeskuenhed synes, at nogle politikere og partier er helt ude i skoven, men i det store perspektiv elsker at have muligheden for at afgive min stemme og for, at alle andre kan afgive deres.
  • at Karla og jeg har vores dejlige tirsdagsaftale med musikskolen, hvor jeg virkelig ikke tænker på andet end at være til stede sammen med hende.
  • at tirsdag aften er Lea-aften, med yoga, sauna og solo-tid.
  • at cykle på en larmende, lånt bourdeauxrød cykel i mildt efterårsvejr i MIN bydel og vide, at det hele bare er helt rigtigt på den der helt særlige og helt rigtige måde.
Og lige om lidt vil jeg begejstres helt uhørt over at sidde helt stille og lade op med rygende og velduftende kaffe.

Livet styrer!

1 kommentar:

  1. Sikke et pisse-dejligt indlæg. Et indlæg der smitter, og ikke med influenza. Livet styrer nemlig, og gud hvor kan man komme til at glemme det. Godt du huskede mig på det.

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!