Sider

søndag den 15. november 2009

Sikke en weekend

Ja, så har jeg simpelthen brugt den (weekenden) på at ligge på langs, ligge brak, være sendt til tælling og alt det andet helt mærkelige, man kan ligge og være, når man mest af alt ønsker sig, at ens mor bare skal komme med et Wendy-blad og noget varm mælk med honning ...

Jeg synes simpelthen, at det der syg er noget rigtig møg-hø!

Men så læste jeg i en fremragende blog om nogen, der ikke ville give influenza-soen lov til at få dem ned med nakken, og selvom ordvalget er grimt, så sidder jeg nu og siger til mig selv igen og igen, at hun heller ikke får magt over mig, som jeg sidder stablet op med varmepude, Marabou, kaffe og selvmedlidenhed og skriver vejledningsudkast.
Og ser frem til også at sidde her om fem timer, fordi det ikke er så lige til at være skarp og klar, når man egentlig mest er slatten og sløret.

Findes Wendy stadig? Ellers så vil jeg bare gerne have lidt mælk og honning - medlidenheden har jeg vist så rigeligt af helt selv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!