Sider

fredag den 13. november 2009

Mit speciale handler om …

Eller … det, jeg tænker, at jeg gerne vil undersøge nærmere, er … jeg har en tese om, at … mit projekt udspringer af, at jeg selv tidligere …

Altså helt ærligt: Hvad vil du dog kvindemenneske?

Jo, jeg vil gerne – præcist, konkret og tydeligt – skrive til min vejleder, hvad det er, jeg vil i mit speciale!

Så hun ikke tænker, at jeg er nok en af de der typiske studerende, der ikke har styr på en skid, men alligevel tror, at de kan nå det hele på den halve tid, og at det hele nok skal løse sig, men som hun i hvert fald ikke har tænkt sig at forære noget, uden at jeg ligesom selv bidrager.

Og det virker simpelthen så ufattelig svært, at jeg næsten overvejer, om jeg overhovedet kan skrive det speciale – eller noget som helst speciale for den sags skyld.

For én ting er, at jeg måske nok ikke altid kan forklare mit projekt på tydeligt, jordnært og mundret dansk, så det kan fordøjes sammen med grønlangkålen til en af de nært forestående december-familie-frokoster, men der kan jeg godt leve med at være lidt akademiker-nørdet, og på de dårlige dage kan jeg tænke, at de heller ikke ’fatter noget, fordi de er så dumme’.

Men når jeg nu faktisk heller ikke rigtig helt kan forklare mig til én, der faktisk ved noget – rettelse: ved helt ufattelig (skræmmende) meget – om feltet, ja, så er det lidt, som om flaskehalsen peger tilbage på mig!

Og det giver ikke så utrolig mange muligheder:

1) Jeg er selv dum!

Hvilket bestemt er en mulighed, jeg i disse dage tager op ganske ofte, men som nu alligevel ikke virker så fandens flatterende og fordrende.

2) Min vejleder er en altædende ond lektor, der kun er ude på at jorde mig, enten fordi 1) gælder, eller fordi hun synes, jeg er dum.

Hvilket selvfølgelig er muligheder, men det er nu altså trist at skrive om in- og eksklusion, hvis man selv er sadist, så det er hun nok ikke (håber jeg).

3) Jeg må simpelthen tage mig sammen og se at få knaldet nogle begreber – både december-acceptable og vejleder-rigtige – i nakken på det projekt og så få lavet en problemformulering, så jeg har det (åh så fremragende) styringsredskab for mit projekt, der giver både ro, orden og konkretisering!

Hvilket lige nu virker som en fuldstændig umulig og frustrerende ikke-mulighed!


Så altså: pkt. 3 here I come – jeg skal bare liiiige have tanket kaffe på kanden og høre min dejlige mand på bogmesse, men SÅ er det altså simpelthen også i gang! Unge Dame! Blev der sagt!!

… og jeg skal selvfølgelig nok skrive, hvad jeg egentlig skal skrive om det næste halve år, når jeg ellers har fundet ud af det og af at forklare det (om et halvt års tid monstro?)

1 kommentar:

  1. Tillykke med bloggen, og tillykke til mig der har fået sig en skøn kollega udi genren, familie-speciale og alt derimellem! Ligenu ville jeg gerne kunne skrive en fed kommentar om alle de kvaler jeg har med at forklare mit projekt, synes nemlig det er lige præcis så svært som du, men herhjemme laver sygdoms-bacillerne benspænd i stor stil,(trænger til sørøvermedicin!) så det med den rammende kommentar må jeg komme til senere -men ak, hvor er det skønt at du deler -og hvor er det glædeligt at dele med dig!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!