Kender du det, at man kommer til at sige højt, at ens børn sover igennem - altså kun hvis folk spørger selvfølgelig?
At de faktisk aldrig er syge, og at det er man da simpelthen også bare SÅ glad for?
At man efter første graviditets 23 kg+ forøgelse faktisk var ret fit igen efter 5 mdr?
At det giver så meget dejlig energi at træne?
Hvorefter ...
Hele familien brækker sig, oveni, efter, på og ved siden af hinanden.
Lillemiv fortæller uendelige historier i timevis om natten og griner og smiler, når man hvæser 'så sov dog for helvede, barn'.
Man muligvis (efter store mængder bræk, man måske nok kunne have undværet) kun mangler at tabe 2-3 kg efter graviditeten, men til gengæld må sande, at Sydney ligger noget nærmere end det der fit.
Man er så sindssvagt træt af at brække sig, tørre bræk op, høre på bræk og babypludren mellem 2 og 4, at det der træning virker som det mest energidrænende, man kan foretage sig.
Tror sgu' bare, jeg holder munden en anelse mere lukket i dag!
Nej snak du bare videre for du ved nok at det vi tænker bliver til virkelighed......Og så er der håb forude!
SvarSletDet der du skrev om at nyt barn er som en ekstra kone, den fyrede min mor også af - men på en eller anden måde har jeg svært ved at sluge den. Så ville hele verdens befolkning vel være dybt traumatiserede og ikke kunne fungere i nogen form for parforhold, ville ikke få børn og det hele ville bryde sammen. Det må på en eller anden måde være anderledes, for altså i de fleste normale familier har man jo ikke sex med sine børn og derfor er der jo ingen konkurrence på det plan mellem søskende? Og det er vel en af de ting der gør flerkoneri lidt problematisk for de fleste af os?
Jeg har tre børn og bortset fra de almindelige skænderier, tror jeg ikke de har det så svært med hinanden.....Få du bare en hel masse børn og hør ikke hvad de der kloge forældre har at sige!