Sider

onsdag den 19. januar 2011

Dagens læring

Konklusioner opsamlet over de sidste dage:
  • Man bliver ikke et større koordinationsorakel af ikke at træde på en stepbænk i tre år! Et kort øjeblik var jeg lige ved at synes, at det egentlig kørte ok. Indtil jeg fik øjenkontakt med instruktør, der enten havde voldsomme ticks ved mundvigen eller smilede febrilsk overbærende.
  • Ens trang til at overmande 900 g hvid chokolade i køkkenskabet stiger mere end ligefrem proportionalt med manglen af søvn. Indsæt frelste trommehvirvler og fanfare, fordi jeg lod det ligge! Hvorfor vi har 900 g hvid chokolade? Fordi Fleggaard sagde, at vi skulle. 
  • Man ved, at man ligner sig selv, når man får sms om, at en anden mor er i god tid til mor-barn-træning, og man selv havde tænkt, at man skulle prøve fornemmelsen af tjekkethed, men i stedet må kaste svedende sms af sted 'kommer omklædt i sidste øjeblik'
  • Det kunne eventuelt være passende med en halv time med lukkede øjne, når man bliver bedt om at hente sut og kommer tilbage kort efter til lyden af grædende barn og spørger, hvad man skulle, bliver sendt af sted igen og kommer tilbage med D-dråber. Og så i øvrigt glemmer at give de dråber. Igenigen.
  • Ekspeditrice i smart butik har mærkelig indvirken på én, når man må lyve om, at ens vinterjakke er blevet stjålet, fordi man virker SÅ morpåbarsel-kikset i skijakken. Iøvrigt virker den vinterjakke stjålet, for den BØR være i den kælder, men den KAN ikke findes
  • Januar er et ufatteligt dumt tidspunkt at finde ud af, at man såguda bare køber en ny vinterjakke, som man har kigget længselsfuldt efter i henved en halv menneskealder. Hvis altså man ikke bruger XS eller XL forstås.
  • Mavemuskler kommer ikke bare tilbage af sig selv efter graviditet. Heller ikke selvom man virkelig virkelig lader som om.
  • Det er dumt at lave blogindlæg klar til næste dag, når man åbenbart ikke kan finde ud af, hvad dag det er eller bliver. Så man synes, at det er ærgerligt, at ingen kommenterer. På et blogindlæg, der ikke findes tilgængeligt ...
Hvem siger, at man bliver dummere på barsel!

2 kommentarer:

  1. Hej min søde stepspasser (hvor tror du bindestregen skal være?)
    Jeg KAN ikke danse salsa. Har forsøgt mange gange. Da en veninde proklamerede at vi skulle på salsatek, at aftenen begynder med en times undervisning, hvorefter der er "fri dans". Nej, jeg skulle ikke bekymre mig, for man skulle danse rundt i en cirkel og skifte dansepartner med jævne mellemrum. Altså; nogen SKULLE danse med mig. Jeg skulle ikke stå og plage nogen eller bare sidde glemt og alene.
    Men selvom vi havde været ude og spise, med hørende meget vin. Selvom jeg trådte smilende ud i mængden, så drog samtlige dansepartnere et lettelsens suk hver gang vi skulle bytte. Og jeg tror ikke de savnede hele tiden at holde mine fødder under skarp observans. Endsige mine diverse udbrud "Jaaarmen for HELVEDE!" og "HAHAHAHAHA" (mens jeg kastede mig forover og klaskede mig selv på skulderen over mit gode humør til det slette spil).
    Veninden som danser salsa, zumba, groove, er fitnessinstruktør (og altså ikke RIGTIGT lider af kropsforskrækkelse eller manglende koordination), var sød at hente alle de garvede salsamænd, som selvfølgelig, efterhånden, gav op på stribe. Selv den pensionerede lærer Hr. Møller, som havde danset salsa i 21 år og var en tålmodig mand. Tror han holdt fast fordi han var single og synes jeg var rigtig sød. På så mange ANDRE måder... Ellers en skøn aften med Casa Blanca, Fatter Eskild, Mc Donalds og taxa hjem kl. sent-sent.
    Det var historien - nu nærmer vi os pointen.
    Næste morgen/eftermiddag, noget tømmermændsbefængt, åbnede jeg for bruseren, fik pludselig øjenkontakt med mit eget spejlbillede og sagde (højt!) "YES WE CAN!"
    Og det ku jeg!
    Så Lea, måske skal vi bare gå en anden vej, følge en lidt anden opskrift: tømmermænd, bleg, bar røv, "YES WE CAN" - go for it mama!
    Knus og kram fra skabsprimadonnaen

    SvarSlet
  2. Haha - tak for en skøn deler!
    Håber også, at jeg er rigtig sød på ANDRE måder og kan pludselig forstå, hvorfor jeg meget mere er en bar-hænger end en dansegulvs-scorer.
    Må jo næsten høre, om Hr. Møller-dansemus fik noget ud af sin tålmodige overbærenhed ...
    Og undskyld mig så, der er et spejl, der skal forskrækkes!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!