Hvad nytår gør ved folk (og fæ)

Selvom jeg hverken var fuld eller noget 31. december, så kan jeg ikke helt huske, hvad jeg egentlig sagde under runden 'Hvad forventer/ønsker du dig af 2011'.
(Snak i øvrigt om at blive voksen dér! For fire år siden lå der mennesker i fosterstilling omkring mit toilet i skarp opkastkonkurrence ...)

Det var vist noget med, at jeg ville til at prøve at holde op med at have dårlig samvittighed over for mine børn. Voksen, I tell you. Nå ja, og så blive det der kandidat.

Så derfor startede jeg selvfølgelig et helt andet sted.
Næsten i fosterstilling omkring toilettet sammen med både ældstebarn og gemal og en seriøs portion Roskildesyge.

Selvfølgelig tænkte jeg da, at jeg godt lige ville smide de sidste fire kg i starten af 2011, mens jeg sagde det med den dårlige samvittighed. Men måske ikke lige på dén måde.
De røg selvfølgelig heller ikke alle fire.

Så jeg måtte jo fjerne de værste nullermænd og spindelvæv fra spinningskoene. For første gang i et år. (Jamen med over tredive faste læsere bliver jeg da også nødt til at lade lidt op til den halvmaraton der!)
Mon ikke jeg var lidt bange for, at alle de andre var mere fit? Og havde en røv fx. Og ikke et mavebælte. Og havde smart sportstøj. Og lækkert hår. Hele timen. JO!
Gjorde jeg det alligevel? Sæ'fø'li.

Og altså selvfølgelig var der nogen, der lige tog en dobbelttime. Og havde mavemuller, der ku' ses gennem den smarte sportstop. Men det var ikke mig. Og det var heller ikke 75 % af folket.

Jeg havde jo helt glemt det.
Januar er den perfekte måned at starte op med halvfesen form og figur. For der kan ingen alligevel se forskel på nytårsforsættere og post-gravide.
Og når alle nytårsforsætterne så er kommet ind i de gamle vaner igen engang i februar-marts, og det tynder ud i fitnesslokalet, så er der faktisk odds for, at man pruster lidt mindre. Hvis altså ikke man selv faldt ind i hverdagslivets logistiske helvede med to børn inden da.

Nåmen altså, det kommer altid bag på mig, at det lidt for lille lokale, det lidt for dårlige indeklima, den lidt for høje musik og den lidt for veloplagte instruktør har den effekt, det har. Jeg burde sådan hade det. Men det virker.
Der er kampsved og ansigtskulør til et par dage bagefter.

Om jeg skal af sted igen? Jada.
Om jeg er kommet tættere på at komme af med dårlig mor-samvittigheden? Næ.
Eller på at blive kandidat? Nænæ.

Jeg skal lige råbes lidt af på en kondicykel først, det er så godt for velværen!