Sider

torsdag den 13. januar 2011

Statsbanerne styrer

Der er (blevet) hipt at hade DSB. Efter en runde globalopvarmningHVOR-vejr i øvrigt med relativt god grund. Selvom det ikke er togpersonalets skyld.

Men nu er DSB blevet mine venner. DeSødeBillige. For 49 flad dansk mønt kan jeg nemlig komme til Århus - og alle mulige andre steder, men hvad skulle jeg der? Og for 49,- kan jeg sørme også komme tilbage. For tilbage vil man jo også gerne. Selvom det er smilets by. På et klapsæde ganske vist. Men man kan faktisk sidde ned.

Lige før man overvejer et slag sushi som madpakke, så!

Indtil man får brev fra ham Søren i Nordea. Hvor der står blablabla overtræk. Hvilket vist er bankmåden at skrive: Så tjen dog penge og bliv voksen!


Så det holder altså alligevel lidt det der DSB. Søren og mig er glade for det.

P.S. Skriver lige, om man mon egentlig var blevet for gammel til det der klapsæde-eventyr.
P.S.S. Faktisk er det altså billigt. Har da prøvet at betale over 200,- for at stå op hele vejen også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!