Sider

mandag den 17. januar 2011

Kasser, fyrtårne og besværlige beslutninger

Ja, hun er jo altså også kun 4 mdr. og en uge. Så det er vel nærmest ikke for tidligt med det navn der. Og der har hængt en seddel på køleren i to måneder nu. Med fem forslag.
Jeg ved ikke, hvorfor det har været så svært, altså. Men det har det.

Og ja, jeg ved godt, at det på en måde er uendeligt ligegyldigt, hvad man kalder sine børn, for når først man har bestemt det, så ER de jo sådan nogen og alt det der. Men det kunne nu alligevel være rart, hvis man ku' få et lille tyve sekunders kig ind i fremtiden, så man ligesom vidste, om hun blev 150 eller 180 cm høj, om hun barberede sig skaldet og flyttede til Berlin som 17-årig, eller om hun blev professionel curlingpige, præst eller pædagog.

Ligesom lidt nederen at hedde My til mellemnavn, hvis man nu var 186 høj og solid håndboldpige.
Eller hedde Pi, hvis man nu fx var verdens dårligste til alt med tal og formler.
Eller hedde Nora, hvis man nu fx havde kæmpe junger (det er primært Anders, der var modstander på 'malkeko-navnet'. Mig bekendt er ca. 99/100 af den mandlige befolkning markant mindre interesserede i navne end i kasser, hvis det skulle ende der!)
På en måde også lidt fesent at hedde Fiona, hvis man nu fx var lidt grøn i det. Eller bare hed Lucca til fornavn, så der fx ikke var nogen, der ville vide, hvor i verden man kom fra.
Og ifølge Anders supernederen at hedde Vera, som nærmest er et navn, der ikke findes. What?

I øvrigt har vi primært været én idémager og en total NEJ-nedsabler i den her navneproces, og af hensyn til familiefreden siger jeg selvfølgelig ikke, hvem der var hvem ...

Men nu blev vi ligesom nødt til det. For der skal bestilles flybilletter og pas og alt muligt. Og holdes navngivnings-tamtam. Så nu er det bestemt.
Og pludselig kan hun sagtens få både store kasser, blive et grønt fyrtårn, der er skaldet og præst, synes jeg. For om ikke andet signalerer navnet det ikke nødvendigvis. Og desuden synes vi, der er lige tilpas gods i det.

Here goes:


P.S. Ja, det er spejlvendt. For udfordringens skyld. Og fordi jeg fandme ikke kan finde ud af at u-spejlvende det på macci.
P.S. Ja, vi endte der, hvor ufatteligt mange mennesker med en Karla og respekt for sig selv ender, I know. Totalt uoriginalt. Men godt!

5 kommentarer:

  1. Ja, det er da super svært med sådan noget navnevalg - men thumbs up til Viola, det er da det smukkeste navn overhovedet! Er nu også ret glad for Vera, som absolut findes! Problemet med pigenavne er at der er så mange at vælge mellem.
    Kh mor til en dreng

    SvarSlet
  2. Viola kan jeg kun råbe hurra for - min pige hedder det også :-)

    SvarSlet
  3. Lucca er en af mine favoritbyer og derfor også et af mine favoritnavne til en lille pige. Vi fik en Isac :-)
    Det er et smukt navn I har bestemt jer for!

    SvarSlet
  4. juhuuu, Viola er jo de samme bogstaver som Ivalo, topdollar at dele bogstaver med sin niece

    SvarSlet
  5. @Mor til en dreng: Du har helt ret. Både i det med Vera, som jeg også havde noget dejligt med, og i, at der er alt for mange alt for smækre pigenavne!
    @Fie: Hurra tilbage for forældre med god smag :-)
    @AB: Jamen, tark, altså! Har luret på din yndlingsmeter, og han er også en af mine favoritter - leximand.
    @Atsa: Det var naturligvis en vigtig del af overvejelserne!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!