Sider

tirsdag den 2. november 2010

Ohne Zucker bitte!

Nej, tak!
Åh, ellers tak!

Det kommer til at sidde fast i min hals, så mange gange kommer jeg sikkert til at sige det de næste måneder.
For det er jo snart jul? Om næsten to mdr.
Men hva' fa'en, hvorfor ikke bare tage udfordringen, når den er sværest?

Det handler mest om, at jeg ingen rygrad har, og så handler det også mest om, at jeg ikke gider have en kronisk jeg-har-lige-født-midt-på-maven-delle, og også mest om, at jeg er så træt hele tiden.

Så når vi har over 1 kg Marabou i huset (tilbud, en flad ti'er for 200 g!!), så hælmer jeg ikke, før jeg har onduleret skidtet. Og når jeg har klaret den del af mine husmoderlige pligter, så afdækker jeg hver eneste mm køkkenskab og fryser for at være helt sikker på, at jeg ikke har overset noget som helst, der indeholder skyggen af en sukkerart.

Ja - jeg er eks-ryger. Eks-arbejdsnarkoman. Eks-shopaholic.
Jeg er perfektionist.
Jeg gør alt dårligt 100% - hvis folk alligevel skal kommentere fx rygeriet, så kan man lige så godt få noget ud af det, mens det står på!

Men da jeg for nylig, efter lige at have drukket to krus kakao, kom til at tænke nærmere over, at jeg, som det naturligste i verden, sad og åd Nutella direkte af glasset - og havde gjort det et halvt glas tid - begyndte jeg pludselig at forstå, hvorfor jeg stadig ikke helt kan krybe i mine før-graviditetsbukser.
Dammit.

Nåmen det lyder sgu'da meget sundt ik'? Det er da også lykkedes i mere end en uge nu.

Om jeg så lige om lidt også forsager frisk pasta og brød? Lige efter, Anders har været på Meyer-bagekursus? Og kun spiser Rawfood? Nope!
Jeg ved godt, at alt muligt, bla bla, kulhydrater, tomme kalorier, bla, bla, midt på maven, men det bliver ikke.

Måske når jeg har droppet kaffe, knus og koriander! Som om!

5 kommentarer:

  1. I know the feeling. Det eneste der virker for mig, Lea, er at la' være med at ha' skidtet i huset. Altså dejlig blød Nutella og den slags...

    SvarSlet
  2. Meld mig ind i klubben... Jeg havde sågar købt ind til at droppe sukker fra idag (læs: ingredienser til sunde smoothies), men jeg var kommet til at bage muffins igår aftes og de er så nemme at spise med den hånd man har fri når man ammer...
    Det mest sukkerynkelige er når man spiser noget man egentlig ikke kan lide bare fordi der er sukker i - grønne vingummier f.eks.

    SvarSlet
  3. @Anette: Jep, det er klart lettest at ta' den slags beslutninger, når man HAR spist det kg choko, der lå i skabet :-)
    @Katrine: Anbefaler fluks Mynte Kur Delights, koster det hvide ud af øjnene, hvis de skal købes, men opskriften er i Kernesund familie - pure goodness og tager enhver sliktrang (reklameindslag slut). Muffins er af det helt onde, så gode, så gode - skynd dig at spise dem alle sammen, så vi kan mødes over en smoothie og tænke os til småkagen!

    SvarSlet
  4. Som en af dem der har været sukkerfri så længe at det ikke længere er en udfordring, men blot rutine, kan jeg anbefale dadler og nødder som sukkererstatning. Der er en del kalorier i, men det tager 100 % trangen til slik og kager. Det er ikke lige så dyrt som Kur Delights. Dadler er også gode alene, men kombineret med nødderne er der lidt bedre balance i kulhydrat-protein-indholdet, og det betyder at man ikke spiser en hel æske dadler på en gang! :)

    SvarSlet
  5. @Anonym: Helt enig. Og hatten af for din sukkerfrihed!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!