Sider

onsdag den 17. november 2010

Make me all over - pleeeease!

Suk ...
Jeg har tjekket denne side. Og denne. Og titusind andre.
Og jeg har krise.
Privat finanskrise. Tøjkrise. Skokrise. Hårkrise. Migkrise.

Altså, jeg er vel glad nok for mig selv. I hvert fald lidt. Det siger Anders, jeg skal. Og man gider jo heller ikke være en klynkende ammemor, vel? For vi ved jo godt, at klynk er det mest usexede, gør vi ikke?

Men han er ikke hjemme i dag og i morgen, så here goes: Klynk. Klyyyyyyynk!

Og jeg er så langt ude, at jeg har bestemt mig for at prøve noget helt grænseoverskridende. Det er hende stilheksen, der anbefaler det. At tale pænt til sit spejlbillede. Hmm ... godt, jeg ammer, ellers havde jeg nok lige nappet en ordentlig sjat promillefremmende til lige at løsne lidt op.

Nåmmen, så er der også det andet:
Jeg kan godt se, at der findes forskellige figurer, og at jeg efter 9 mdr. som æble er på vej væk fra den figur, Gott sei Dank!
Men om min røv er så bred, at den er bredere end noget andet, eller om jeg mon egentlig har en timeglasfigur, selvom jeg normalt er ret slank, eller om jeg så er mere drenget, eller?
Ku' der ikke blive lavet sådan nogle programmer a'la face-in-a-hole, hvor man så kunne knalde et billede ind af sig selv?
Jeg fatter simpelthen ikke at se det! Overhovedet!

Og stilkerner ... hm ... nu har jeg taget en test. Ifølge den er jeg mest 'rå kerne'.
Ligesom Madonna. Anastacia. Kate Moss.
Du ved, præcis alle dem, jeg sammenligner mig selv med foran spejlet. Not!
Måske de træner en to-døgns-tid mere end mig om ugen? Og har lige et par sekunders mere mig-tid? Frisørtid? En lille fiks stylist måske? Og moneter!

Desuden kan jeg bedst li' guld - kan man så være rå?
Mere desuden er det snyd, at alle har sådan noget stort, fedt, sejt, sexet krølle-styr-på-livet-kæmpe-garn!

Og det er jo ikke, fordi jeg ikke godt ved, at alle kan være lidt af alt, og at man ikke skal passe ind og alt muligt. Men det kunne jo være, at det gav grundlag for, at man ikke altid følte sig som den mest utjekkede mor i børnehaven. Med gylp på skulderen. Og hul i strømåebuksen. Og praktiske Sorel-støvler som sidste nye investering.

Og der er jo masser af folk, fæ og firmaer, der tilbyder make overs. Det er såmænd ik-for-det. Og det koster jo kun en masse tusindkronesedler. Og hvad er det i forhold til et helt liv? Og hvor glad, man bliver? Og hvor meget ens omgivelser også får ud af det?

Hvis jeg skal kaste 5-9.000 efter en overhaling af den store slags, så kommer det altså også til at betyde mere gæld. Og nul-julegave-politik. Og pastaspisning. Og det bliver man jo ikke slank af. Og hvilken figur er man så? Ud over sur og slatten. Og så kan man få en ny overhaling. Og mere pasta ...

Sig mig, er der da ikke en redelig stylist, stylecoach, frisør eller nogen, der har brug for en totalt peace-of-cake-opgave for free?
Utjekket barselsmor med uklippede spidser, poser under øjnene, gennemsnitsstørrelse og krise på alle modeområder. Det må være ren automatpilotopgave at få 'træt, slidt kat' maket over til 'præsentabel og halvtilfreds'?

Nåmmen mit spejlbillede kalder! Sku' jeg mon lige overraske det med et bad?

2 kommentarer:

  1. Psst... Hvor er den der test?

    Hvis det er nogen trøst er du ikke alene om at være mor-med-vaskbart-betræk-typen i øjeblikket. Og det er fandens svært at holde sig fra alskens fede sager når vejret er koldt, man ser lidt sjusket ud og bare godt kunne trænge til at trøste sig selv. Og de fleste muffins er billigere end en tur til frisøren... Jeg er faktisk lidt tilfreds med at bo i England så alle mine venner ikke ser mig i den tilstand og briterne bare kan tænke at jeg er en lidt bohemeagtig udlænding - eller en sjuske...

    Men jeg tror bare det er en slags puppestadie - og efter noget tid springer vi ud som de smukkeste, mest stilrene sommerfugle! Håber jeg...

    SvarSlet
  2. Orv... det var jo mig du lige skrev om der!!

    Venlig tanker (over at udtrykke min situation så godt i din blog minus ét barn)
    Sarah

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!