Sider

onsdag den 24. november 2010

Battlefield og Babysam

Der har været stille på bloggen.
Der var lige en kamp, der skulle kæmpes i virkeligheden.
En af de ubehagelige.

Det var ikke den mod en tre-årig, der var alt for træt til at gå på trapper, mens Mini-miv sad i bæresele.
Og heller ikke den, hvor mand var to dage i Århus, og vi alligevel skulle nå af sted og have noget mad.

Det var kampen mod store, onde, grusomme Trøske (der næsten lyder som trøsTE, men det har absolut INTET med hinanden at gøre).
Kampen med ammebrikker, malkemaskine, flasker, brentan det ene og det andet, salve og halløj, læger og omsorg på min side.
Og sultent barn, flosset selvtillid, stress og brystparti i mere end laser på den anden side.

I øjeblikket er der indledende fredsforhandlinger.
Jeg håber, at vi så småt er ved at nærme os bare en kortvarig våbenhvile.

Og ja, Nemesis, jeg har lært noget. Igen.

At være uhyggeligt taknemmelig for, at amningen har kørt så fint indtil nu.
At dem, der opgiver amning, højst sandsynligt har kæmpet deres bryster, selvtillid, moderfølelse og alt andet i laser. Og haft bidemærker i egne arme og hænder. Og grædt. Og derfor skal have et kram og et skulderklap. Og nul kommentarer med på vejen.
At Babysam - også på dette område - spinder guld på desperado-forældre, når de fx skal have 100,- for rengøring af malkemaskine. Selv om man selv skal købe flaske, ledning osv. til maskinen. Men vi ved selvfølgelig alle, hvad finanskrisen har gjort ved prisen på engangsklude og sprit ...
At jeg MÅ kunne gennemføre et halvmaraton - hvor ondt kan det egentlig gøre?

4 kommentarer:

  1. Åh av, hvor synd for dig, din stakkel... Been there - done that...
    Cyper-kram herfra :o)

    SvarSlet
  2. Ih, tak, Majseritaz - må vi aldrig opleve noget så rædselsfuldt igen!

    SvarSlet
  3. heldigvis vurderes vi ikke som mødre udfra om vi ammer eller ej....
    - ved mit andet barn (lækre Nilla på 10 uger - mums!) duede det ikke og det er okay! Gik i lang tid og følte at amning sgu var noget opreklameret... så nu får hun flaske :o)
    -herligt!
    Håber at du slipper igennem det med alle lemmer i behold.
    Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Mette A: Tillykke med din beslutning. Og lækre Nilla, som helt sikkert har det godt med flaske. Og en glad mor!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!