Sider

onsdag den 2. marts 2011

Glem Vanish!

For 7 år siden købte vi to hvide stofsofaer. I Bilka.
Og ud over det helt igennem muntre med at låne en trailer, hvor de slet ikke kunne være på, men lade som ingenting og bare spænde dem fast tværs gennem Århus, så var det nyt for os at have henslængningsmøbler, der ikke var købt i en genner. Og dermed potentielt andre mennesker, der både havde født, done it, savlet, gylpet og gået bort på. Egentlig helt ok, syntes vi.

Og selvom jeg ikke indretningsmæssigt er den store romantiker, fik jeg lov til at vælge, at de skulle være hvide. Og jeg husker, at jeg var pissesur på Anders over, at han ikke engagerede sig i farvevalget, men bare sagde noget om, at hvis jeg var glad, så var han. Hvem sagde teatralske bitch?

Enhver, der kender blot nanogram til vores liv, kunne måske have indvendt en lille smule her.

Delelementer, der tilsammen virkelig vanskeliggør projekt hvid sofa:

1) Når husstanden samlet set ryger min. 30 smøger i døgnet (den knapt så pæne udgave: Når den kvindelige beboer røg i snit 25-30 smøger i døgnet)
2) Når husstanden samlet set har relativt dårlig motorik (den mandlige beboer kan lære sig alle slags sport på 4,2 sek - you do the thinking)
3) Når husstanden samlet set lever og ånder for moccaholdige drikke (udlover hermed dusør til den, der opfinder hvid kaffe. Gerne med et strejf af Bailey's.)
4) Når husstanden samlet set konsummerer fra 300-1500 g choko om ugen - helst i 70 %-udgaven (de 300 g refererer til en uge, hvor vi begge var syge ...)
5) Når husstanden vælger at fordoble sig selv og levere afkom, der, ud over også at leve op til 2 og 4, har fast daglig levering af fedtede fingre, snot, gylp, savl og det, der er værre.

Vanish og Lotte Heise kom bare an. De bliver ikke hvide. Nogen sinde.

Derfor købte vi selvfølgelig bare et nyt hvidt betræk til den. For med to logisk tænkende hoveder i husstanden giver det jo god mening: hvis en hvid sofa ikke kan blive hvid, så kan en engang-hvid sofa med hvidt betræk, der bliver beskidt, selvfølgelig blive hvid. (Måske var det mest den kvindelige del af husstanden, der drog denne logiske slutning).

Men learning by living it is, så derfor ser sofaerne nu sådan ud:


Og når netsupermarkedet samtidig har halv pris på yndlingschoko, kan det kun betyde én ting:
Jeg er nødt til at lave choko-falde-i-søvn-vågne-op-og-spise-mere-choko testen.
Og senere lattetesten.
Og hvem ved, rødvinstesten?

I've got work to do!

2 kommentarer:

  1. Sofaer er åbenbart sådan et emne man kan lære om hele livet. Vi har nu også lært lektien om at hvidt betræk i et klodset hjem er usmart. Næste sofakøb for os bliver i aftørrelig voksdug - MED FASTE HYNDER! Er så træt af at sætte mig ned i en hynde der er halvvejs på vej på gulvet. You live and you learn.

    SvarSlet
  2. Sig lige til, når du finder den sofa, ik? Så kan vi måske få mængderabat - tænker, at jeg kender en 2-300 børnefamilier, der er med på en gigantordre!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!