Sider

fredag den 4. marts 2011

Don't we all?

Yndlingsaftensmad af kaliberen bagekartofler, fiskefrækkedeller og blomkålsmos (en i dén grad undervurderet spise by the way) gør minivandfaldet herhjemme mundlam for en kort periode, og mor indleder følgende samtale:
(Også bare lige for at vise, at vi ikke altid er fam. Idylla med store smil i de sorte sofaer)

Mig: Hvor er det bare dejligt, vi begge to er glade igen (prøver at skjule frustration over at have båret selvsamme skrigende og sukkerkolde unge op til anden sal nogle timer tidligere) - det var SÅ hyggeligt at lege butik sammen med dig! Jeg hader altså, når vi bliver så sure på hinanden. Gør du ikke?

Barn med munden fuld af fiskedelleremomix: Det hader jeg også ... (gumle gumle) Og jeg hader også hundelort, lort, der kommer ud af hundens numse.

Mig (prøver at skjule et grin, mens jeg overvejer om det er mig, der virker så fatsvag på hende, at hun lige må forklare konceptet i lort): Hmm ...

Barn med genvundet talelyst: Jeg hader altså virkelig ting, der kommer ud af dyrs numser!

Samtale slut.

Mere remoulade?

4 kommentarer:

  1. He he!
    Måske var hun inspireret af blomkålsmosen?

    SvarSlet
  2. Der er intet så skønt som sådan en opbyggende samtale. Så er alt pædagog-fiset med at gennemarbejde samkvemmet i familien ligesom sat i proportion!

    SvarSlet
  3. Haha så meget for at være pædagogisk;-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!