Sider

onsdag den 16. marts 2011

I mørke er alle psykopater, del II

Tak til tv2.
Jeg kan nu aldrig mere komme til noget, der foregår før eller efter mørkets frembrud.
As. In. Ever!

Tidligere udstillede jeg min tese (viden!?) om, at mørke får alle mennesker til at blive fucked.
Dengang skrev jeg, at taxachauffører selvfølgelig var undtagelsen.

Som frelsende (til dels ildelugtende og fartdjævleagtige og bestemt ofte jyde- eller mere eksotiskagtige) engle i mørket, som man endda kan bede holde og vente, mens man låser hoveddøren op.

Som om jeg ikke har overvejet, at de kunne være psyko'er også. Men min verden kunne ligesom ikke hænge sammen, hvis de var. Så det var de ikke.
Var.
Nu ved jeg, at de er. Jo! Alle! Sammen!

Og hvis du ikke har set 'den der dræber' endnu og faktisk tager en vogn i ny og næ, så tænd ikke for dit fjernsyn på søndag. Jeg er nødt til det nu. Jeg skal jo i hvert fald ikke noget. For da er det mørkt.

Så altså, bare for at være i god tid:
Tak for alle fremtidige invitationer - i vinterhalvåret kan jeg kun i tidsrummet 10-15, i sommerhalvåret lidt længere.
Men hvem vil ikke også gerne drikke Pina Colada og ryste røv i dårlig diskolugt kl. 13.21?

Undrer mig, at tv2 ikke allerede er sagsøgt af samtlige vognmænd i det ganskedanske.

4 kommentarer:

  1. LEA! Så selv første afsnit i søndags, og var så bange at jeg ikke kunne sove om natten..
    Nu kan man jo ikke bevæge sig nogen steder, som kvinde, efter mørkets frembrud. Hvad blev der af den tid, hvor ens far kunne køre en?
    Knus fra Ida

    SvarSlet
  2. Jeg sad og skreg med en pude for øjnene under hele afsnittet - og skal helt hundrede IKKE se flere - det er fandme også for uhyggeligt for lille mig, der i perioder lider voldsomt af mareridt!

    SvarSlet
  3. @ Ida: Ja, helt ø'li' mand. Og det virker på en måde en lille smule groft, hvis to børn og en gemal skal slæbes ud i helkold bil og hente halvstiv Mutti hver anden weekend ikke?
    Forresten: Har du fået sovet nu?

    @ Helle: Ydrks, mr. Mareridt er verdens mest trælse gæst! Jeg håber, du kan finde noget harmløst America's next Topmodel season 274 i stedet?

    SvarSlet
  4. Min far mistede sit firma, og kører nu taxa. Han er hverken jyde, eksotisk eller morder - han snakker bare meget. Så sig til hvis du skal bruge en ikkemorder-taxa, så kan du få hans nr!;-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!