Sider

tirsdag den 29. marts 2011

Hvad en treårig burde have stående på et mærkat

  
(Billeder lånt herfra, sig til, hvis de skal fjernes)

Hvor-for er det lige, at de labels ikke sidder med magnaprint på ryggen af en 3-årig?
Ups.
Tre-et-HALVT-årig.
My bad!

Til gengæld skal hun have point for så kraftfuld og vedholdende stemme, at det halve af Frederiksberg muligvis tror, at vi praktiserer forsøg med vold på børn herhjemme.
Det gør vi så i øvrigt ikke.

Om jeg elsker de morgener, hvor jeg solo skal have to børn ud af døren med skovbørnehavebus-deadline?
Lad mig se ... jeg vil det muligvis hellere end at spise en nylagt elefantlort, men ellers ... rungende nej!

Hvad jeg ønsker mig til min fødselsdag?
  • En husalf, der kan trylle skal-tisse-inden-vi-skal-ud-af-døren konflikter og jeg-vil-selv-tage-flyverdragt-på-men-jeg-gør-det-fandme-alligevel-ikke konflikter væk.
  • En boksebold eller sandsæk. Nej, vent, må hellere tage en til hvert rum. Fem af dem, tak.
  • Tredive timers kurbad/spa/massage/solotid/... Faktisk kan jeg også bare sætte mig over på læsesalen. Bare der er stille. Og voksne. Og varm kaffe. Og ingen deadlines, der har med elastikker under støvler at gøre. Jeg kan også godt nøjes med otte minutter, hvis det er. Bare jeg så får det.
Nå. 

Nu kridter jeg Duplo-skoene, laver en kop te, lytter til barnets behov og satser på at finde en løsning på, hvor hun skal være, mens babyen skal starte til musik i dag. Og lader hjemmedag være luksus.

Måske når jeg at dampe af, inden Anders kommer sent hjem.
Ellers må jeg vel sætte advarselsskilte på ryggen af mig ...


4 kommentarer:

  1. Uhh de morgener kender jeg godt - hvis du finder et sted hvor man kan købe sådan en alf, så siger du til! Gerne over nettet. Mon man egentlig kan leje sådan én, det er vist så moderne....???

    Håber du er nået at dampe af ;-)

    SvarSlet
  2. Åh ja, been there done that..
    Sender dig venlige varme tanker og cyper-sympati(håber du kan mærke det)...

    SvarSlet
  3. Tak skal I have. Humøret er allerede bedre - både hos treårig og mor.
    Anders sagde - uden at jeg havde fat i kraven på ham - at jeg ikke behøvede mærkater, så jeg var lidt dampet af.

    Og Line: Jeg ønsker mig stadig husalfen, men hvis jeg får én, skal jeg nok spørge, hvor den er købt!

    SvarSlet
  4. Kender mig alt for godt i det - har lige puttet to børn alene! Al respekt til alene forældre ;-)
    Den lille skreg en time, og da jeg endelig kom ned i køkkenet igen, sagde den store:
    "Mor, jeg sidder her helt alene."
    Han fik slet ikke skæld ud, selvom han havde taget fem "Baby-kiks" i stedet for de to, som vi aftalte ;-)
    /Maria

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!