Sider

mandag den 21. marts 2011

Arbejdsfordeling

Karla har leget gård i weekenden.
Hvorfor alle lige skal følge efter hesten, ved jeg ikke.
Og ambulancen eller bilen med isbjørnen på taget kan jeg heller ikke helt forklare.

Noget siger mig, at det heller ikke var det hele, der skulle forstås.
På dette billede ser vi nemlig Landmanden og ... Mærkemanden.
Han mærker og aer på alle dyrene. He-le tiden!
(Vegetarmoren synes ikke, det er en helt irrelevant opgave i en tid, hvor svin tramper hinanden ihjel)


Det er heldigvis ham til højre.
Ville nødig mærkes for længe på af den anden ...

6 kommentarer:

  1. Mærkemanden.. Sådan en gir garanteret glade dyr! Og måske burde vi allesammen ha sån en! En til at give os et klap på skulderen og ae os over kinden! Men du har helt ret - helst en uden overskæg og gul cowboyhat for så blir det lidt uhyggeligt altså!

    SvarSlet
  2. Hvor er det fantastisk :) Jeg elsker sådanne små guldkorn fra børn.

    SvarSlet
  3. Hun er sandelig et ordentligt barn - der er ingen skæve geledder der!!

    SvarSlet
  4. Det ligner altså sådan noget legetøj, der bliver levende, når man vender ryggen til..

    SvarSlet
  5. mærkemanden driver åbenlyst en gård med kobe beef.

    SvarSlet
  6. @ DortheK: Orv ja - jeg ønsker mig fluks en mærkemand i ikke-cowboydesign til min fødselsdag! Manglede faktisk lidt ønsker.
    @ Diktesoph: Ja, man behøver næsten ikke selv tænke et blogindlæg, når der er børn til stede. (eller sømænd?)
    @ Kirsten: I dén grad! Hun har engang omarrangeret et helt bord, fordi underkop, kop og tallerken var i forskellige farver (til gengæld tøede det stemningen godt op til begravelseskaffen).
    @ Karoline: Ahrg! Det må man ikke sige. Følger dig fuldstændig. Spørgmålet er, om det nu skal sove sammen med Karla eller mig?
    @ Thomas: Ej, ja. Han er sgu'da totalt lummer, nu du siger det. Hvem fa'en har egentlig købt alt det weird legetøj til hende?

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!