Sider

fredag den 18. marts 2011

Alf og damerne

Jeg var til frisør den anden dag.
Og hey - det er blevet tid til et reklameindslag i en tid, hvor der er nok at skrive om dårlig service - 1,5 time satte de af til en klipning, fordi jeg havde baby med. Stille, rolig og hyggelig atmosfære og søde, søde, personlige frisører. Tid til mig. Fokus på mig. På, hvad jeg mon er for en kunde. Tak Headache - I'll be back.
(De har forresten studierabat man-ons. We like. Har det mon noget at sige, at de er jyder?)

Nå, men da jeg (med bævende post-fødsels-hårselvværd og behov for lidt smartness-stemme) siger, at der godt må ske et eller andet, at jeg måske godt kunne bruge lidt kant (og husker, at jeg har looovet Anders, at det ikke bliver konet), men at det heller ikke skal være for ... leden efter ord ... siger den søde frisør:

'for jeg er lige blevet mor og vil gerne have en frisk korthårsfrisure? Selvom man måske egentlig ikke har tid til at føne en halv time hver morgen?'

Mig: Øhmn ... fnis ... præcis (og samtidig lidt ærgerlig over, at jeg heller ikke komme til at ligne Posh-Spice efter dette besøg) 

Og så forklarer jeg en hel del om mine frisurer og mangel på samme, den belejlige hestehale og sådan. Og vi bliver enige om, at jeg nok er en slags langhåret-by-heart. Og at vi da i hvert fald synes, det er pænt, når man kan sætte håret op (langhåret frisør mon?).

Nåhm, alt dette egentlig for at sige, at der åbenbart sker noget, når de børn og den alder der overrumpler én. Og jeg nærmer mig de tolvogtyve med voldsom fart i disse dage, så jeg ved det. Der skal ligesom ske noget.

En mulighed er fx at blive korthåret. Det blev jeg så ikke.
En anden mulighed er at blive selvstændig. Det er jeg ikke. Endnu?
En tredje mulighed er at sparke røv på arbejdsmarkedet og lade manden tage lidt over på det børn der. Det kræver - for mig - lidt, at jeg er blevet færdig med uddannelse to. = ikke endnu.
En fjerde mulighed er at begynde at dyrke motion. Helst ubesværet og afkoblende løb.

Og helt bag af dansen vil man jo ikke være.
Så nu har vi en date. Alf og damerne og mig. I juni. Med noget løb. Og en goodiebag.
Og jeg har tænkt mig at tage det seriøst.
Er tilmeldt sammen med nogle kvindfolk. Som er ret så skønne, men desværre også ret så disciplinerede. Og jeg skal fandme vinde over nogle af dem!

P.S.'er: 
Det ubesværede og afkoblende glæder jeg mig til.
Hvorfor gik jeg ikke seriøst i gang tidligere, når jeg skal i bikini om to uger?
Hvorfor er mine fødder splattet så meget, at jeg muligvis er nødt til at have nogle nye løbesko?

2 kommentarer:

  1. Orv, bikini om 2 uger. Den havde jeg ikke klaret. God fornøjelse til dig og de disciplinerede damer.

    SvarSlet
  2. Vil meget gerne have et billede af smart og manageble mor-frisure.. Den mangler jeg stadig at finde til mig selv.

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!