Sider

mandag den 5. april 2010

Virkelighedens store overvejelser

Sådan en ferie, hvor hjernen nedsmelter, og man synes, at 10 timers søvn virker helt naturligt, rummer naturligvis små og store spørgsmål:

1) Hvor hårdt m
å man sparke fornuft ind i garvede, middelrige charterturister, der - fra det sekund, de ankommer til Kastrup - ifører sig 'sur og utilfreds blegfed brokkedansker'-kostume og beholder det på de næste 5 timer? 
Som fx i bus til hotel med valgfri pladser, hvor der i en dunst af pibe og masser af Fernet Branca uden skygge af ironi ytres: ’Hende der (som i: mig) sad jeg sgu’ også bag ved i flyet – der har de fandme strammet sig an i forhold til variationen’ eller ’Man burde få fjortendedagen refunderet, når vi først er fremme kl. 15 (i stedet for 13) – nu er dagen jo komplet ødelagt!’

Ad. 1) Jeg sparkede selvfølgelig kun i min indre tegnefilm, men overvejede en fanatisk og højlydt jubelscene, da de blev indlogeret på andet hotel!


2) Hvordan bærer man sig af med at få sol på bagbenene på en liggestol – og i det hele taget – når middelstor graviditetsvom umuliggør al liggen på maven?


Ad. 2) Problem not solved: blegfede bagskanker og fregnede skinneben!


3) Findes der standarder for el-kedler på 4-stjernede lokaliteter?


Ad. 3) Apparently not:


4) 
Hvor mange timer skal der cykles til uni og tilbage igen og i diverse spinningsale, og hvor mange måneder uden sukker, pasta, fløde og friture, hvis man psyko-kampæder alle 14 vågne timer i 9 døgn i træk?


Ad. 4) Efter 2½ måned helt i horisontal-vater er samtlige indvolde klar til at rekordspringe ud af min slatne krop efter 7 min.'s aktivitet på en kondicykel, så spørgsmålet er snarere, om jeg overhovedet kan
på uni, før jeg skal hjem og min lever springer læk?

3 kommentarer:

  1. ha-ha-ha. Jeg kan se de der charterturister for mig, som tror, de har købt hele verden (mindst) med deres tur-retur billet til Las Palmas ;o)

    SvarSlet
  2. Jeg må være virkelig bagom dansen i rettigheds-samfundet, at man åbenbart kan claime menneskelig variation på sin charterrejse! Jeg troede faktisk at ekstrem forudsigelighed og forsikring om at man ikke risiskerer at møde uforudsete farer som sprog/mad/mennesker var et slags grundkoncept i charterrejser?!
    -åbenbart forældet..
    Og så iøvrigt ikke et ondt ord om charterturisme som jeg pt ville knække mig halve arm af for selv at være en del af;-)
    Men det kan være jeg må nøjes med at erstatte vores dårligt fungerende stål-look elkedel ud med en Cran Canaria look alike for at kunne komme charterferien et skridt nærmere. Egentlig, kan/bør en Cran Canaria bosat elkedel næsten se anderledes ud?

    SvarSlet
  3. Ja - jeg fik åbenbart ikke læst det med småt:
    For de 4999,- du betaler hos os, køber du rettighed til verdensherredømmet og alt, hvad du ellers måtte ønske, i den næste uge.
    Alt det, jeg kunne have lavet scener over ... Total forspildt urimelighedschance ;-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!