Sider

onsdag den 5. maj 2010

Den sygt fedeste virkelighed!

Jeg har været på besøg i virkeligheden!
Altså den der helt ægte virkelighed med rigtige mennesker, der siger "Fuck, hvor sygt!" og vågner langsomt omkring kl. 10.
Jeg har været i folkeskolen igen.
Og jeg skulle ikke engang undervise, jeg kunne bare nyde.
Jeg elsker den, simpelthen!
Eller rettere: Jeg elsker indholdet af den.
Det er simpelthen livseliksirskoncentrat!!

Og ja, der er helt bestemt nogen, der måske nok kunne tale en lille (stor) smule pænere. Og måske huske deres ting lidt (meget) mere. 

Men hvor skulle vi andre så sproginspireres fra?
Og hvilke fordomme skulle alle så snakke om, hvis ikke 'ungdommen nu til dags' holder?

Bare lige for at sige, at hvis man nu er gået hen og blevet lidt bitterf..., fx pga. en bækkenløsning, så skal man sådan sørge for at omgås nogen på 13-16 år, der snakker om chicks, syghed, kilo (dem med kr. bagefter), niceness og stofsneakers.


Fik jeg sagt, at hvis jeg får muligheden for at skræddersy mit arbejdsliv med frit valg på alle hylder, så ligger der en dansk/matematiklærer-deltidsstilling i overbygningen i det?

1 kommentar:

  1. Har en bror på 14, nogen gange knuselsker jeg ham, andre gange har jeg bare lyst til at bruge gaffer tape! :o)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!