Sider

onsdag den 10. marts 2010

Hvilken kampdag?

Altså jeg ligger her jo igen - og selvom dynen er blevet opgraderet til dobbeltdyne, og vi har forsøgt os med et lidt friskt betræk, så er det faktisk virkelig sygt. Som i r..-hamrende dødssygt!

Jeg har talt alle de edderkopper, der er at tælle i lejligheden, når man ligger hhv. på sofa, på Karlas folde-ud-madras og i vores seng. Først blev jeg lidt pinligt berørt over, at så mange af dem trives så godt her, så bad jeg halvirriteret manden om at fjerne dem (han mente vist, at han havde rigeligt andet som hente-bringe, indkøb, madlavning, oprydning, pasning, arbejde og den slags), og nu er de blevet mit ovenpå-projekt: Når jeg har haft det ok i mere end 4 timer i træk - så må jeg fjerne dem!

Det samme gælder med specialekontrakten: Når jeg har kunnet sidde op uden at blive bleg, få ondt eller styrte på toilettet i 3 timer i træk (like that's ever going to happen!), så sender jeg den!

Og når de tre-fire salige timer er gået, så vil jeg lette min efterhånden meget lidt spændstige bagdel de 5-6 cm op fra jorden, den efterhånden hænger, og slæbe den over i det fitness-center, der griner hele vejen til banken i disse tider. Og hvem ved, måske vil jeg sågar købe noget lødig og sund overskudskost og fylde i os alle tre?
Og ikke mindst vil jeg give min hårdtslidende mand fri til sådan ca. alt det, han gerne vil!

Det slog mig nemlig lige i dag, at jeg er i overhængende fare for at blive sådan en, jeg faktisk selv kunne overveje at skride fra, for helt ærligt, ægteskabsløfte og det hele til trods:
Hvor charmerende er det egentlig at have byttet sin ellers nogenlunde friske og relativt klædelige kæreste ud med en gråhvid, småslatten sengesnylter iført joggingbuks og forvasket t-shirt, der kun letter korpusset for at spise den mad, man igen igen har måttet opfinde ud af de manglende indkøb, man selv har måttet foretage med et barn i hånden, hvis altså snylteren overhovedet letter sig?
Og hvor yndefuldt og sexet er det, at hun, stadig i joggingbuks og med flerdags-gammel mascara, påtaler edderkoppe- og skraldeposefjerningsbehovet midt i den kop kaffe, man har ventet hele dagen på at stirre ud i luften med?

Kvindernes kampdag valgte jeg derfor at forbigå fuldstændig i tavshed:
Herhjemme er der nemlig kun én, der kæmper,slås og får butikken til at køre rundt - og hvordan han finder overskud til både at være glad far i musikskole, i svømmehal, i Zoo og på biblo, samtidig med at han faktisk husker at klappe hende der i joggingbuksen lidt på hovedet uden at bruge et eneste af de opsparede bitchpoints, det fatter jeg ikke!

2 kommentarer:

  1. Stakkels Lea... Du skriver faktisk ret godt af en herresløj stakkel at være!
    God bedring herfra. Nemlig!

    SvarSlet
  2. Jamen!! JHA - når det kommer fra dig, så gi'r ros god bedring instantly! Tak og helt ærligt: Hvad skete der med dine blogskriblerier? Bring'em on :-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!