Så gammel bliver jeg ifølge denne test.
Dét er jeg rigtig glad for.
Men den egentlige tak skylder jeg dem her:
Ellen - min elskede farmor, som stadig lever, og som jeg skal ringe til, når jeg er færdig med dette indlæg!
Asta - min savnede, omsorgsfulde og søde mormor, der levede med diabetes 1 i over 50 år, som altid lavede havregrød i skålen med de flotte katte, og som er den, jeg ligner mest.
Svenn - min savnede, sjove og søde farfar, der blev 92 og døde lige før jul, som spillede stangtennis som ingen andre, og som vi har vores fyldige underlæber fra.
Evald - min morfar, som jeg slet ikke er nået til at savne endnu, fordi jeg først lige nu er ved at forstå, at han ikke er her mere. Han døde i går morges, 95 år gammel.
Jeg er helt sikker på, at min stædighed, min sprogfetich, min kærlighed til krydsord og mintbolsjer stammer fra den kant.
Han skal begraves på lørdag, ved siden af min mormor. Det bliver helt sikkert smukt.
Og det bliver helt sikkert rigtig hårdt!
Det er altid svært at sige farvel, men det er ved at gå op for mig, at det er ekstra hårdt, når det betyder generationsskifte.
Nu er min mor pludselig den ældste i den del af min familie, og jeg synes, at 57 år er alt for lidt til at være ældst! Og så bliver jeg bange for at miste på en helt anden måde ...
Og samtidig så bliver jeg også taknemmelig:
For at jeg har nået at have fire dejlige bedsteforældre i mit voksenliv, for at de alle kunne være med, da jeg blev gift, for at tre af dem har oplevet Karla.
Og endnu mere taknemmelig er jeg for:
- at have to kærlige forældre, der stadig er sammen, nyder livet og den frihed, det giver, at have 0 hjemmeboende børn, samtidig med, at de altid er der for os allesammen.
- at jeg har tre søskende, der på hver deres måde spiller en dejlig, sjov, kærlig og helt speciel rolle i mit liv.
- at have min egen lille sunde og dejlige familie, som vokser.
Og hvis jeg bliver 101,8 år, så håber jeg - udover utallige rejser, fest og farver - at jeg også har nået at have et lige så rigt liv, som dem, der giver så mange points i testen: De sejlivede gamle bedsteforældre!
Søde Lea! Ligesom dengang du skrev og fortalte om din farfar er jeg vildt benovet over din store og sejlivede familie! Jeg synes simpelthen ikke at jeg kender andre som kan tegne så stærkt og betydningsfuldt et billede af den ældre generation i familien!
SvarSletOG jeg er glad for at du selv bringer det på bane -taknemmeligheden -for når jeg prøver at lave den der test så må jeg tjekke ud meget tidligt. Jeg aner simpelthen ikke en fis om min bedsteforældre, der er lutter brændte broer overalt. En ting er nemlig at blive gammel, en anden ting er at blive gamle sammen ikke bare i ægteskabelig forstand, men især i familiær forstand. OG det sætter ting i perspektiv og minder om hvor vigtigt det er at holde sammen også når det ikke lige er så kønt. Tak, for det!
Faktisk er jeg også ret taknemmelig over at få lov til at kende din historie om, hvordan familieliv også er - og at vi alligevel kan ende med den samme pointe: Der skal holdes sammen, både når der er italiensk salat i køleren, og når den ene ikke kan se om natten!
SvarSletTak for dine delerier!