Sider

onsdag den 11. maj 2011

Hvad man kan lære om blod

I går blev livet lige pludselig helt igennem fantastisk (igen), da jeg havde Christiania-biken fuld af lækre børn, der var mine, og solen skinnede os tilpas behageligt i øjnene, mens vi sang 'U-lækker Tarzan' ('Who let the dogs out' for andre, måske) og tyggede i bananskræller på vej til musik.

På vejen mødte vi en hel karavane af dem her:
The Blood Do Good'ers.

Sikkert på vej hen for at tappe alle dem, der ved noget om økonomi og om at se en hel del mere tjekket ud på en søndag end mig (CBS, I ved).

Jeg har virkelig taget tilløb mange gange. Fordi jeg har en af de blodtyper, der ikke er så helt almindelig, men alligevel ret rød, når jeg bløder, men som jeg ikke kan huske, hvad hedder.
Så jeg synes faktisk, det er min pligt at lægge mig en halv time og inhalere en øl og et marcipanbrød bagefter. Synes faktisk, det er et ret fair bytte.

Men jeg er nødt til at finde et andet sted at få fyldt do-good-tanken op. For det kommer aldrig til at ske.

Og jeg har ikke engang arvet min fars smiden sig ninjahurtigt i jorden ved synet at størknet ketchup.

Men først havde jeg jo travlt med at blive helt høj af at få  den tattoo der. Som egentlig er min vielsesring, men den historie skylder jeg vist?
Så må man ikke give blod i et år.
Og set i det lys, virker det sgu' egentlig lidt sært, at man så - hvis der kan være skyggen af fare ved det - alligevel tænker: Det der med at lade nogen fræse noget blæk ind i min krop, det er fandme en god idé!

Og så havde jeg helt vildt travlt med at få den piercing der. Som hørte til den tid med korte bluser, hvor min mave var noget af det, jeg var gladest for. Det er i hvert fald to graviditeter og et rygestop siden!
Men så må man heller ikke give blod.
Set i det lys, virker det egentlig også dumt at lade nogen stå med en hultang i ens mave, mens manden er ved at gå i gulvet for at holde i hånd.

Så holdt jeg op med den slags og ville fluks ture til Blodbanken og gøre krav på en briks og lidt choko.

Til jeg fandt ud af, at jeg til evig tid er forment adgang.
Fordi jeg har haft malaria.
To gange.
For hundrede og tre år siden.
Føles det som.

Det var noget med noget vild feber. Og et U-land. Og nogle forældre, der varmede hospitalstermometeret op med en lighter for at vise, at det fandme var nu-nu, at nogen skulle gøre noget.
Jeg kan ikke engang huske det.
Men det virker trods alt lidt dummere end en tattoo og en piercing.
Og hvis jeg en halv menneskealder senere stadig ikke må levere blod til værdigt trængende - hvor meget skal jeg mon så tænke over, hvad det kan være for sære ting, der stadig potentielt kan manipulere i min krop?

Nå, men som vi sad der i cyklen med Tarzan blev jeg altså lidt trist over ikke at kunne dele noget så vigtigt som blod. Tænk, hvis nu mine børn havde brug for det en dag? Eller Anders? Eller mig? Eller en anden? Eller en andens barn?

Så måske nogen andre vil dele for mig? Jeg sender virkelig gerne bonusmarcipan!!

4 kommentarer:

  1. Neiiii, jeg synes det er så cool, at de kører ud! Altså det måtte de altså gerne her! For det er næsten altid en umulig opgave at finde en p-plads i nærheden!
    Jeg skal nok dele for dig - jeg har også en af de der ikke helt almindelige blodtyper, som de helt vildt gerne vil ha fingre i - og jeg har sagt at de bare skal tappe rigeligt! For de gir så rundhundet ud af cola og bajer - og Ritter Sport! Ingen marcipanbrød her - det er altså lidt morfar, hvis du spør mig.. Men Ritter Sport holder - også selvom det er de små - for man må godt ta flere!!! Mine børn har faktisk allerede spurgt om ikke også de må gi blod..

    SvarSlet
  2. Du ER indbegrebet af "Do-good" søde Lea - du behøver ikke give blod, du står jo allerede for grin og glæde <3

    Kys til dig & co
    Mette

    SvarSlet
  3. Ork - jég føler mig snydt!
    Der er sgu ikke marcipanbrød i "min" blodbank!

    - Anne

    SvarSlet
  4. Jeg deler for dig, selv om min blodtype vist er temmelig normal.
    Sjovt som man bliver lidt selvfed, når man ligger der, halvt besvimet, med en øl i hånden, og tænker, at nu har man da vist også gjort sit!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!