Sider

mandag den 23. maj 2011

Hvad man kan lære af at lave give aways

Jeg ved godt, at det var søndag i går. Og der skulle falde en vinder.
Men jeg glemte, at min lillebror skulle løbe maraton (verdens dårligste storesøster - tjek!) og glemte at købe bleer (og havde ondt i fingrene af at krydse for begrænsede mængder lortebleer), så derfor havde jeg så travlt med dårlig samvittighed og oprydning-lige-om-lidt tanker, at jeg ville gemme fornøjelsen til i dag.

Og altså. Jeg synes faktisk ikke, at det er så sjovt. For nu er der jo nogen, der ikke vinder. Og det er ret øv. Alle har jo ret til forkælelse.

Jeg tænkte, at jeg ville lade det antal timer, jeg fik lov til at sove i nat, afgøre, hvem der skulle have fornøjelsen af spa, saunagus og massagestole.
Men så blev det lidt tvetydigt. For jeg vågnede efter tre timer - dvs. billet til Nadia(s søster) - men i øjeblikket øver vi, at der ikke skal hyggeammes hele natten, så jeg fik lov til at sove videre, mens Anders sørgede for bebs og mad. Derfor sov jeg faktisk tre timer mere, dvs. seks timer - og altså billet til Mille.

Så spurgte jeg random.org
Som sagde 6. Altså Mille igen.
Mille har vundet!

Men så skete det her:
Føromtalte lillebror valgte, som tak for min så glimrende ikke-heppen, at melde sig som børnepasser i aften, så de to voksne kan komme i biografen.

Og når jeg på den måde ufortjent bliver forkælet, så skal den slags da leveres videre. Ikke mindst, når den anden potentielle vinder er en lige så god søsken.

Derfor har jeg bestemt, at BÅDE Nadia og Mille vinder en billet til kurbadet.

Send mig en mail med jeres adresser, så sender jeg en billet til jer!

Og alle I andre: Lad, som om I faktisk vandt! Og tag flybillet, hotelbooking og ansigtsmasker under armen. Jeg giver stadig kaffe. Og lover ubarberede ben, hvis I kommer!!

4 kommentarer:

  1. Jeg er rigtig glad for jeg vandt (eller at min søster gjorde)! Men jeg har også lidt ondt af dig. Kun 2 x 3 timers søvn?
    Det er hårde vilkår.

    SvarSlet
  2. Wuhuu! Den præmie vil vist have mig lige så meget som jeg vil have den. Perfect match, siger jeg bare. Og så håber jeg, at du får lidt mere søvn i nat.

    SvarSlet
  3. Men øhm, er der så et sted jeg kan finde din mail-adresse? Mit mailprogram ern nemlig ikke sat op, så jeg bare kan klikke på dit "mail-link"

    SvarSlet
  4. Jubiiiii - og jeg vinder ellers aldrig noget! Det er jeg bare helt vildt glad for!!! (shhhh, det er jo bare noget, jeg lader som om..) Men jeg glæder mig til kaffen - med mælk:-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!