Hvad man kan lære i sin egen gård

Forestil jer, at det er mandag.
Og at man har taget overskuds- og opmuntringssmilet på.
Selvom det regner.
Fordi man er ved at tage ældstebarn med til ørelægen for at få lagt dræn. For tredje gang.

Hygge, hygge, god tid, god stemning.
Lege, lege, selvom det regner, lege, lege ind i cyklen.
Låse op, lege, lege.

Find selv den fejl, der så møder én:

Og selvom det regner og er lidt synd, at barnet igen skal have lugtemaske på, og at mor skal se på barn i narkose, så er det ikke noget af det.

Jeg hjælper lidt:

Så kære tyv, jeg har lige en bøn:

En anden gang, gider du så nakke vores sadel en anden type morgen i stedet?

Eller i det mindste så smide en taxabon, så vi ikke skulle parkere 100 km fra ørelægen?

Eller i hvert fald så stille en stærk mand til rådighed, når fuldstændig smadret narkosebarn skal slæbes de 100 km tilbage til bil af mor?

Nå, ikke?

Nej, men så kan du sgu' i det mindste smide et gavekort til den massage, jeg har brug for nu!