Sider

tirsdag den 3. maj 2011

Hvad man kan lære af tøjkriser

Måske er det her dødsensfarligt. Og burde have label med 'Do not try this at home'.

Scenariet:

Vilkårlig hverdagsmorgen med god tid.
Baby, barn og far og mor glade.
Hvis det lugter for meget af hvid flonel og blomster, så tilsæt amputerede solstråler, der forsøger at kæmpe sig vej gennem møghamrende beskidte vinduer - det er mere tæt på virkeligheden.

Baby skider i ny ble og gylper på sig selv og mor med rent tøj.
Barn vil IKKE have prinsesseunderbukser på. Eller dem med jordbær. Eller blomster. Og slet ikke de gule. Eller pink.
Kun dem med hjerter på. KUN DEM!
Som hænger på vaskestativet. Og er så fugtige, at ingen forælder ved sine fulde fem lader nogen få dem på.
Far kommer i tanke om vigtigt møde og skal akutstryge skjorte.

Vilkårlig hverdagsmorgen med god tid forvandlet til knapt så hyggelig hverdagsmorgen med knapt så god tid.
Men.
Det er ikke for sent.

Morhjerne arbejder på højtryk, mens baby skiftes.

To minutter senere har barn hjerteunderbukser på. Tørre.
Og alle er glade.

How I did it?
Mikroovn, I tell you.

Bare kun ti sekunder ad gangen, så skal de lige ud og dampe af.
Tror måske også kun, det virker med underbukser i str. 98.

Hvis nogen synes, at barnet må lære, at tøj kan være til vask, til tørre og den slags, så er jeg helt enig. Virkelig. Hun forstår det også normalt.

Men jeg forstår altså også godt en lille tøjkrise.
Især da jeg fulgte det glade barn med hjertebenlæder i børnehave. Og så al gylpen på det tøj, jeg ikke lige selv nåede at skifte!

13 kommentarer:

  1. Tøjkriser og dårlige hårdage - det må man lade plads til! Uanset alder! Og jo, den slags kommer både i medium og str. 86:-)

    Hurra for microen!

    SvarSlet
  2. FEDT at føle sig forstået..
    Label: "God Mor" tildelt!
    Mine var kommet afsted uden underhylere. Tid om morgenen bliver en lille smule begrænset af at have fået 4 børn indenfor 6 år..

    SvarSlet
  3. Nogengange må man også bare vælge sine kampe ik? Det er ihvertfald blevet mantraet herhjemme. God hjemmekrise styring med den der mikro ovn :-)

    SvarSlet
  4. Hun kan lige så godt lære det med tøjkriser. Hvor ubamhjertigt!
    Du er en supermor! Godt klaret :)

    SvarSlet
  5. Hvad skulle børnefamilier dog gøre uden micro'en! Der er altså heller ikke noget, der kan gøre forskellen på en god og en dårlig dag, som et par yndlingsunderbukser.

    SvarSlet
  6. Ååååh, nu er jeg en stor smilning igen <3

    SvarSlet
  7. Kæft, en blæret redning - jeg er vildt imponeret! Var ellers sikker på at oplysningen og faderens akut behov for at stryge, ville lede hen til pointen - for man kan også få halvfugtigt tøj tørret i en fart ved at stryge det.

    SvarSlet
  8. Total overksud i hverdagen Lea... også lige fra morgenen af... Det må jeg sige - godt gået :-)
    :-) Du kan da godt lige skrive en lille selvhjælpsbog med de fikse mor-redder-barns-(og egen)morgen idéer... Det er der vel i grunden rigeligt med tid til der om morgenen... Og ville være super fedt, når jeg nu engang selv ender i de situationer... TAK for fantastisk blog!

    SvarSlet
  9. Cool - den med mikro ovnen havde jeg ikke lige fundet på :)

    SvarSlet
  10. Hahahaaha!!! Vi har desværre ikke noge mikroovn - jeg synes ellers at fordele er store, i sær efter jeg har læst dit indlæg! :-)

    SvarSlet
  11. Tak for tippet, skal så lige anskaffe mig en mikroovn ;)

    SvarSlet
  12. @Tina: Det er jo dét, min bog skal handle om!
    @Helle: Muligvis vores strygejern er lidt fesent, men det kan altså ikke klare samme 'vådhed' som mikroen. Hvaffor et jern har du?
    @Kongmorsverden: Jeg er imponeret over, at dine børn faktisk får tøj på og mad og den slags. Fire! På seks år!
    @Imangelafbedre og Camsen: Jeg skal gerne give flere slagkraftige grunde til mikroovnensberettigelse. Se bare næste indlæg.

    SvarSlet
  13. Jeg fatter jo slet ikke HVORDAN så små børn kan have tøjkriser, men jeg ved godt de findes. Storebror herhjemme er stort set kun til gule bluser eller måltøj (måltøj er fodboldbluser, og skal helst råbes: MÅLTØØØJ).

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!