Sider

tirsdag den 10. maj 2011

Hvad man kan lære af smilerynker

Jeg har været træt. Ikke på den der åh-jeg-har-ammet-en-gang-i-nat-og-så-skal-man-jo-klynke-lidt-over-for-manden-måde.

Mere på sådan en måde, hvor man glemmer, hvor man lægger den lorteble, man lige har taget af babyen, mens man kommer i tanke om, at man ikke har spist i et halvt døgn og derfor hellere må gå på toilettet (det virkede logisk der), hvor man så begynder at drikke af den kolde kop kaffe, man satte der i morges, da det største barn kun (som i: KUN-KUN-KUN) kunne tørres af mor, og hvor man ved, at lige om lidt skal man hente det barn igen, og man har stadig ikke fået sovet, og egentlig er kold kaffe ikke SÅ dårligt.
Træt på den måde, hvor der er overhængende fare for, at man faktisk kunne have lagt lortebleen i køleskabet og muligvis først finde ud af det, når man satte tænderne i den.
I kid you not.

Lucca har været syg.

Som i høj feber.
Som i ALTID-smilende-baby transformeres til ynkelig piveklud.
Som i dobbeltklæbende mor-tape over det hele.
Som i ikke-spise-andet-end-bryst.
Som i helehele tiden.
Som i kogekogekoge i ble.
Som i antisov. Antianti.

Jeg er ikke udpræget søvnmonster. Men jeg trives faktisk ret fint med minimum fire timer i træk i døgnet.
Gerne syv. Men i hvert fald fire. I. Træk.
Og jeg forstår ret godt, hvorfor intervalsøvn ikke for alvor er blevet funky.
Nå, men jeg har fået knapt tre. Én gang. På fem døgn.

Til gengæld skulle jeg både lidt ud, holde navngivning igen og skrive jobansøgning til ønskejobbet samtidig. Så det gik jo som en leg.

Derfor har vi lavet en ny aftale herhjemme.
Den går ud på, at al logik er sat ud af drift. Ingen må regne med, at den anden kan regne noget ud. Og at man derfor gerne må sige ting mange gange. Eller stoppe en sætning midtvejs, fordi man ikke kan huske, hvordan den slutter. Eller hvad man sagde. Man må også godt bede om at få gentaget. Fordi man godt hørte, men ikke forstod 'Mælken er i køleskabet'.
Man må også ret gerne tale med lavt lix-tal.

Og nu har jeg opdaget flere rynker. Og det er såmænd ikke, fordi jeg lige står og mangler. Men de har åbenbart inviteret alle deres venner.
Synes egentlig godt, det kan være ret charmerende. Hvis man er Sean Connery fx.
Eller hvis det er rynker på den der jeg-har-bare-moret-mig-så-helt-igennem-skønt-hele-livet-måde. Altså de smukkeste smukke smilerynker. Ved øjnene især.
Totalt yndlingsrynker.

Mine?
Nåmen de sidder sådan lidt mere i folderne
dør-hvis-jeg-ikke-får-kaffe- har-vrisset-skældt-og-smældt-på-mand-i-nat-og-vil-gøre-hvad-som-helst-for-et-varmt-bad-eller-tre-minutter-med-lukkede-øje.

Lucca?
Hun er næsten rask. Til gengæld har hun fået smag for natlig hygge. Så jeg fik faktisk en smilerynke i morges.
Men ikke en af de søde smilerynker. Den var frydefuld. Fordi jeg hørte en anden end mig skælde ud i nat. Og være ødelagt i morges.

I morgen vil jeg arbejde på at få en sympatisk smilerynke.
I dag vil jeg bare sove.

P.S. Hvis du falder over en stavefejl, kommafejl eller otte fejlslutninger ... retter du det så ikke bare på din egen skærm og sender et trøste-dameblad?

8 kommentarer:

  1. Hold nu kæft - du har skrevet det indlæg, der lå i mit hoved! Lige bortset fra at jeg ikke har haft en Lucca syg, men derimod selv har været døden nær i noget influenza/lungebetændelse-noget, men som virkelig mest har lignet noget kyssesyge/meningitis-noget! Jeg har ingen gode råd - sorry! Men fuck damebladet - hos mig har det udelukkende resulteret i at hotelophold/miniferie(eller for ind i h.... bare 8 timers ophold i hotelværelse langt væk fra klæbende børn) er røget på ønskesedlen! Og alt andet på ønskesedlen iøvrigt er slettet!!

    SvarSlet
  2. Jeg sender dig en bunke dameblade!
    Din stakkel altså, du lyder godt nok lidt udmattet.

    Du skriver altså simpelthen bare fantastisk! Hvor er det morsomt. At læse altså. Ikke det du skriver. ;)

    Sov godt! Du trænger vist til det :)

    SvarSlet
  3. Sympati-sov-skønt-i-nat-støv herfra

    ps ...har lige fundet din blog idag, og jeg synes som Dikte, at du skriver fantastisk og finurligt, så glæder mig til at hænge på her... :)

    SvarSlet
  4. Oh yeah.....
    Så synd for dig! Har I ikke nogen mor/farmødre der er helt vilde for at få nattesøvnen ødelagt i en enkelt weekend? Du ved, sådan noget med brystpumpet mælk og så dig på hovedet i seng?

    SvarSlet
  5. Kæææft hvor er jeg glad for at de små er blevet store.
    Min dybeste medfølelse.. Kan godt huske hvordan det var.
    Sender lige et kvarters lur..

    SvarSlet
  6. Åh - lige præcis den del af livet med små-børn savner jeg slet ikke, så tanker om en efternøler er hermed sat i perspektiv...

    SvarSlet
  7. Næ, se nu en helt fantastisk runde kommentarer! Jeg bytter gerne søvn for mere af den slags. I hvert fald i et par dage.
    Måske mest, fordi jeg faktisk har fået sovet i nat. Kun ammet én gang.
    Stærkt vanedannende.
    Især kommentarerne. Tak!

    SvarSlet
  8. Sikke en skøn blog du har hér! (: Den der form for træthed tror jeg vi er rigtig mange mødre der kender. Men det lyder ellers som om du klarer tingene ret godt alligevel (:

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!