Sider

fredag den 13. maj 2011

Hvad man kan lære af fattethed

Vi har vist 'talt' om den pladsanvisning der tidligere.
Og om, at jeg i al almindelighed ikke er den, der har oprettet et fanforum på Fjæsen.

Men sagen er den, at uanset hvor dårlig smag i munden jeg får, når nogen siger 'Pladsanvisning', så er det trods alt de mennesker, der skal fikse Lucca ind i august.
Så selvom jeg både frygter og skælder på dem, og er så forberedt på det værste, at jeg logger ind hver eneste dag og ser placeringen på den venteliste på nettet, som alligevel ikke gælder, tog jeg fat i mor-kraven på mig selv i dag.
Efter at have sendt to mails, der ikke blev besvaret.
Og ringede.
Og lovede mig selv, at selvom jeg kunne høre min puls, var der ingen grund til at køre det tunge temperamentskyts frem. Endnu.

Så jeg talte roligt med mand, der også virkede rolig.
So far so good.
Gav rolig mand Luccas personnr. Som slutter med et lige tal. Som i pige.
Går også ud fra, han på sin skærm kan se, at hun også hedder Viola.
Alligevel sagde rolig mand konsekvent alligevel 'ham' og 'han'.

Men rolig mor havde bestemt sig for at lade unødig faren op blive hjemme.
Så vi fandt frem til, at Lucca ikke står nr. 14 som på tilgængelig venteliste.
'Han' står nr. 4, når søskendefordelen er regnet med.
Taktak for opløftende besked!

Han kunne dog ikke fortælle, om der mon er fire børn, der skal i børnehave senest 1. august.
Det ved til gengæld fru Overpladsanvisning, som holder ferie i denne uge.
Men som helt sikkert ville kunne hjælpe, hvis jeg ringede igen i næste uge.

Okay. Har vi lavet nye boller og ny suppe?
Eller skiftet hele mandskabet ud?
Jeg prøver i hvert fald den med nysgerrig fattethed igen i næste uge. Lader til at virke ok.

Selvom jeg stadig ikke helt forstår systemet:

Forældre har adgang til venteliste type Q, hvor man kan se et fiktivt ventetal, der bliver lavere. Noget egentligt kan man dog ikke bruge det til.
Man kan dog kontakte Menig Pladsavisning M/K, som har adgang til venteliste type Z, hvor søskendefordele og andet kan ses og dermed er noget nærmere sagligt ventetal. Det kan man bestemt bruge til lidt.
Men for virkelig at få indsigt, skal man kontakte fru Overpladsanvisning, der har adgang til Hemmelig Venteliste X, hvor alt kan ses. Og det kan man bruge til alt.

Jeg troede på en måde, at det der net og it var noget med, at alle så kunne have adgang til ting, og man måske dæmpede bureaukratiet en smule. My bad.

6 kommentarer:

  1. Det her med Han, ham, mr, det kender jeg alt for godt!! Det er nærmere reglen end undtagelsen at jeg må skrive til rederiet for at få en ny flybillet hvor der ikke står mr. Benedikte Sophie på. Men de er lovligt undskyldte. Kvinder kan jo ikke sejle... Grrr...!!!
    Come on altså...

    SvarSlet
  2. Søsteren til nysgerrig fattethed er overrasket begejstring.
    Som når man GLAD ringer op og forhører sig om den, endnu mere, fantastiske løsning de må have fundet til dit barn, når nu de ikke har fulgt en gammel skriftlig aftale.
    Den virker også.

    SvarSlet
  3. Det er jo en fucking jungle! (ja undskyld banderiet)

    SvarSlet
  4. Skrankepaver er forfærdelige.
    Held og lykke med næste uges rolige møde med fru overX

    SvarSlet
  5. Viste at der måtte komme et tidspunkt hvor det var en fordel at bo i udkantsdanmark.. Nedadgående børnetal = ledige pladser hos dagplejerne med øjeblikkeligt varsel..

    SvarSlet
  6. ja det kan være svært at finde rundt i mht. pladsanvisning. Hvis det kan være en hjælp inden man skal i gang har vi lavet en lille artikel omkring emnet som kan findes her:

    http://deborn.dk/pladsanvisningen-link-til-alle-kommuner-her/

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!