Sider

onsdag den 18. maj 2011

Hvad man kan lære af, at jeg trænger til forkælelse

Jeg har ikke jubilæum.
Eller skrevet indlæg nr. rundt.
Jeg har heller ikke fået job (æv!). Men jeg vil altså stadig MEGET gerne undervise i alle de pædagogiske fag på læreruddannelsen. Kender du nogen??
Jeg er end ikke udsovet.

Men alligevel.
Fordi det er onsdag.
Og fordi jeg har lyst.
Og kunne mærke, at jeg selv trænger.
Og endnu mere kunne huske, hvor glad jeg blev sidst, jeg selv var af sted.

Det er blevet tid til forkælelse til en læser.

Det er noget med at flyde.
Være vægtløs.
Svede.
Se rødt.
Få et gys.
Og børn er forment adgang.
Det er or'nligt nice!

Jeg giver en tur i Kurbad i Frederiksberg Svømmehal væk.

Og hvis du nu bor i Nr. Nissum, kan jeg godt se, at det kunne have været tættere på.
Eller hvis du har vandskræk, ville du muligvis hellere vinde en soft ice.
Det udlodder jeg måske en anden gang.

Ellers må du jo sende det videre, hvis du vinder. Man kender altid nogen, der ville blive glade. Og ikke bor i Nr. Nissum. Men bare i hovedstaden et sted. Forresten har jeg ikke noget imod folk fra Nr. Nissum.


Nåmen kort historie hermed gjort lang.

Vil du vinde en nydelsestur?
Så smid en kommentar.
Og jeg orker ikke sådan noget bøvl med fem lodder, hvis du sætter valgplakater op af mig i otte lygtepæle, og syv lodder, hvis du siger, at mine børn er lækre på din blog.
Man vinder dog fire ture og bøjen i støvet ad libitum, hvis man skaffer mig et pædagogisk underviserjob.
Men man må selvfølgelig godt fortælle andre om det, hvis man virkelig ikke kan lade være.

Jeg trækker lod søndag aften.

11 kommentarer:

  1. Altså hvis det er sammen med dig, så kommer jeg gerne fra Nr. Nissum for at hænge ud i kurbad.

    - Og jeg hænger ikke plakater op og fortæller det altså heller ikke til nogen, fordi så kommer du nok lynhurtigt til at løbe det der halvmarathon, og det synes jeg ville være synd for dig.

    SvarSlet
  2. Ejj, jeg bor altså ikke i hovedstaden, men for en omgang vægtløs og børnefri så tar jeg gerne et fly og måske endda en overnatning så jeg ka prøve det der med at sove igennem selvom jeg faktisk har glemt hvordan det er..

    SvarSlet
  3. JA! Jeg vil gerne vinde! Du godeste, hvor vil jeg gerne vinde!

    SvarSlet
  4. Det er da en orn'lig dejlig give-away der... Jeg bor godt nok i Århus, men manden min arbejder ofte i KBH og mine svigerforældre bor i Farum, så de kan jo passe basse-pigen, mens jeg hopper i kurbad og nyder at jeg (forhåbentlig) får afleveret den der seminaropgave til tiden.

    SvarSlet
  5. Jeg synes at ligegodt hvem der vinder skal vi bare allesammen mødes og gatecrashe kurbadet!

    SvarSlet
  6. Altså, hvis det er sammen med mig ... skal jeg liiiige barbere ben. Og træne nogle muskler frem. Og noget cellulitis væk. Og spise sundt op til.

    På den anden side: Jeg er frisk på virkelig at forkæle mine læsere, og hvis jeg tager med, ser læseren dét bedre ud! Så hvis man er meget langt nede, kan man godt vinde min deltagelse, hvis man virkelig har brug for at øge selvværdet ... Der er også massagestole!

    Men det ku' fandme være hyggeligt at lave blog-ladies-komsammen i saunaen!

    SvarSlet
  7. Jeg syns det samme som Karoline - og hvis nu vi bare allesammen lader vær med at barbere ben og træne og spise sundt inden, så behøver ingen få det skidt over det!

    SvarSlet
  8. Åh, men hvis jeg vandt ville jeg give det til min syge lillesøster... Fordi hun har allergi der ødelægger hendes hud, og Frederiksberg Kurbads saltbassin er det eneste, der kan hjælpe.

    Og nu er jeg bare hende den egoistiske blogger, der ikke vil mødes med de andre.
    (Det vil jeg altså gerne!)

    SvarSlet
  9. Nadia: Du er hende ønskesøsteren, der virkelig er uegoistisk på den meget dejlige måde!!

    SvarSlet
  10. Line Schønemann19. maj 2011 kl. 21.06

    Oj det kunne være totalt dejligt! Næsten lige så skønt som dine underholdende indlæg :-)

    Kunne godt trænge til en Kbh til - kunne jo lave en kombi med kaffe sammen! Og det kunne vi jo egentlig godt også uden kurbad :-)

    Kh Line

    SvarSlet
  11. Øj, jeg vil gerne være med i lodtrækningen.

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!