Sider

onsdag den 16. februar 2011

114 % brok

Hvorfor jeg ikke har skrevet?

Nåmen, det er såmænd bare, fordi jeg har haft knaldtravlt med at vride t-shirts.
Og nej, det var ikke fordi vi lige - spontant, kækt og overskudsagtigt (og fornægtelsesagtigt i forhold til banken) - fes en tur til et sted, hvor der var så tropisk, skønt og varmt, at man kun gik rundt i lyst tøj og blev brun og lækker i strålende sol og så skyllede en t-shirt op hen under aften, mens man drak en kold mojito, og ungerne legede i strandkanten.
Det var mere noget med en slags vinterferie i sommerhus, hvor moren blev bombet i seng med tårnhøj feber. Og kunne vride sine feberbluser. Igen. Og igen. På trods af Pamoler.

Og ja, jeg er sgu' fucking sur nu. Det er tredje fjerde - FJERDE! - gang i 2011, at jeg er syg. Som i syg i flere dage.

Og jeg ved godt, at der er folk, der har det værre. Men det får jeg sgu også hele tiden.
Tag nu de mandler der, ikke? De er på størrelse med noget, der er væsentligt større end mit svælg. Og ligner giraffer i mærkelige farver.
Og nu har jeg ædt Pamoler i fire dage, for man gider jo ligesom heller ikke være hypokonder vel? Og manden skal jo arbejde. Og der er jo børn, der skal ammes og stuff.
Så burde det vel drive over ... troede jeg.
Nu har det også sat sig på ørerne og gør herrenaller. Og givet monsterudslæt, så jeg ligner en, der er voldstyrtet på sin trehjulede cykel.

Tak for ingenting Immunforsvar!

Og mens jeg venter på min lægetid, kan jeg læse, at det, der giver godt immunforsvar er: frisk luft, motion, sund kost og god søvn.

Alt sammen fornuftige ting, der naturligvis er helt forlignelige med feber på den trælse side af 39, kost, der selv kan søbe sig vej gennem mandlerne og en baby, der har så travlt med at få antistoffer for al den dårligdom, at der ingenlunde soves normalt om natten - det er klart!

4 kommentarer:

  1. Aiiiiihh, hvor TRÆLS (udtalt meget jysk) for dig - er selv genopstået fra de døde efter tre dage i sengen med noget lignende.
    Håber dog trods alt, at det at du kan sidde oprejst og skrive i din blog er et lille tegn på en slags bedring?
    Jeg rammes desværre også af halsbetændelse et par gange om året og min læge har flere gange nævnt muligheden at jeg får fjernet mandler og polypper ... Det er her infektionerne sætter sig hos mig ... men ak og ve ... har ganske vist født tre børn uden smertestillende, men bare TANKEN om at skulle opereres gennem munden/have noget ned i halsen under bedøvelse ... NO WAY. Tør sgu ikke!

    Rigtig god bedring fra Helle

    SvarSlet
  2. Næsespray er vejen frem. Jeg har lige været igennem, snot, hoste og øre/hovedpine. Næsesprayen hjalp mig. Men du må ikke bruge den mere end ti dage, så det hjælper nok ikke hvis du bliver ved med at blive syg.
    God bedring!

    SvarSlet
  3. Jamen for pokker da os'! -her har der været sygdom, adventureløb og to-timers interval søvn, så jeg har da gået herhjemme ganske forsmået og fuld ud overbevist om at have piveretten i min hule hånd -men kan da høre at du i den grad har den! Øresygdom er jo ondskab i sin pureste form!
    -og det er så enormt frustrerende at vide hvor flot en god 7timers søvn ville bon'e ud på helbredsbarometeret, eller alternativt bare have tre timer uden overhovedet at skulle forholde sig til andres behov (nej, heller ikke en knuselskelig bebs) men ak, the show must go on.
    -Sender tonsvis af helbredende tanker mod Frb. Når alt vælter i sygdom herhjemme holder jeg mig til mit eget lille ulidelige husmor-råd; at spise en grapefrugt om dagen -af og til overbeviser jeg mig selv om at det hjælper, det er sikkert bare effektiv placeboeffekt -så hul i grapefrugt og gang i det du mesttroværdigt kan bilde dig selv ind virker.
    God hurtig bedring din vej!
    KramC

    SvarSlet
  4. Vi savnede dig igår og sendte dig good vibes! Det kan jo ikke være rigtigt at du skal blive ved med at gå ned på det der imunforsvar. Vi må finde et sted hvor du kan få dig et nyt!
    Kram fra Søften :-)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!