Sider

onsdag den 9. februar 2011

Sku' hilse fra ham Gud der ... eller noget

Vi er ikke sådan på tro-holdet herhjemme.
Vi er på det hold, hvor man bliver gift af en borgmester på stranden, og hvor ens børn bliver navngivet.
Så det er ikke, fordi vi ikke vil, men det er bare ikke så tit, vi har eksistentielle diskussioner med Karla midt i aftensmaden.

Men i går lød det sådan her midt i fiskefrikadellerne:

Karla: Jeg kender faktisk Gud!

To målløse forældre stopper brat op: Nå?

Karla: Jo, han skal altid hilse alle babyerne. ALLE babyerne hilser han bare.

Mig: Okay

Karla: Men han hilser desværre ikke Lucca.

Mig: Hvorfor ikke det?

Karla: Det kan han desværre ikke. For Gud er jo død.

Mig, kiggende skrapt på Anders for at se, om han allerede har prakket barnet Nietzsche på: Er han det?

Karla: Ja, han er desværre død, så nu kan han ikke hilse flere babyer.

Mig: Men kan der så ikke bare komme en ny gud, eller hvordan?

Karla: Øhm, nej! Det kan der ikke. Der var jo kun ham. Desværre.

Hvorefter hun bad om mere remoulade - den tube uden billedet med salat, tak!

3 kommentarer:

  1. Heheheh, kender godt de der samtaler med børn, hvor man ligesom bare ender ret måbende uden at forstå pointerne!
    Du er nu en fast læsere tættere på dit marathon - jeg har strax meldt mig (som fast læser, fa'me ikke marathon) og vil glæde mig til at følge med her hos dig. De bedste hilsner fra Helle

    SvarSlet
  2. Ha ha - ja børn og gud..
    En langfredag for mange år siden sad jeg med min 3årige i kirken og hun spurgte hvorfor der ikke var lys som der plejede at være. Jeg svarede at det var fordi Jesus var død.
    Nååårh ja, siger hun så, men han kommer igen på søndag!

    SvarSlet
  3. Ha ha ha - hun er da en herlig lille religionsdebattør!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!