Sider

søndag den 20. februar 2011

With a little help from my friends

Halsbetændelse - tjek!
Bihulebetændelse - tjek!
Væske i mellemørerne - tjek!
Og en særlig Immunforsvar helt i knæ-bonus: Forkølelsessår på størrelse med Samsø lige der, hvor jeg skal pudse den løbende næse hele tiden - tjek!!

Så forstår jeg sgu' på en måde godt, at jeg var lidt slatten og ikke orkede at spæne plænen rundt med Storemiv og synge Giraffen Gumle otte gange for Minimiv, mens jeg lavede overskudsmad til hele banden.

Men, hey, jeg er så småt optimist igen, for se nu, hvor mange søde hilsner jeg har fået både her, på sms og facebook.
Og se så også, hvad jeg har:
Erantis - jeg VED, at det er forår lige om lidt. Og jeg har også kamillete. Med honning.

7 kommentarer:

  1. Det er da et helt i orden survival-kit du har fået samlet sammen der. Hertil kommer lige et drys god-bedrings-tryllestøv fra mig

    SvarSlet
  2. Nååårh, rigtig god bedring. Tror ikke at dit immunforsvar har hørt om, at man ikke må være syg når man er mor.
    Når du er blevet rask kunne du evt. prøve en masse c-vitamin og rød solhat for at booste det der immunnoget som ikke helt arter sig.

    SvarSlet
  3. Hej Lea!
    Jeg hedder Nina, går i ottende på Skæring og har projektuge.
    Jeg har valgt at skrive om blogs og ville derfor høre, om jeg må sende dig nogle spg om din blog, og om det at være blogger.
    Hvis jeg må få din mail, sender jeg straks nogle spg til dig.
    MVH Nina - nina_rass@live.dk (:
    PS jeg er Signes lillesøster (den rødhårede!) og jeg har Gitte og Alice..

    SvarSlet
  4. Øv for en nedtur!! Håber at du snart får lidt mere immunforsvar når det bliver forår +hvis det altså bliver det nogen sinde....!

    SvarSlet
  5. Sikke en snottet cocktail. Rigtig god bedring, Lea.

    SvarSlet
  6. Ja, man er pænt presset med 2 børn og sygdom! Drømmer mig af og til tilbage til dengang, hvor man bare kunne smide sig under dynen - så længe man overhovedet havde lyst! Eller bedre - da man drak sig helt i hegnet og var frisk dagen efter ( altså lige bortset fra tømmermændene!)

    SvarSlet
  7. @Winnie: Tak for det - det hjalp vist. Oven i kittet.
    @kongmorsverden:Nej, det immunforsvar er stokdøvt! Solhat - altså ud over sådan en grim blomstret én, er det så en svamp? Og kan man få det i dråbeform, så man ikke napser en forkert paddehat og virkelig sætter immunforsvaret på overarbejde?
    @Nina: SÅ hygsomt, håber, du har fået mine svar?
    @Kirsten: Forår? Findes det overhovedet mere? Men ja! Og gid det må starte hos dig :-)
    @Anette: Tak for det - nu fik jeg helt lyst til en sjovere cocktail. Med paraply og halløj ...
    @Tilde: Apropos, skulle vi så ikke mødes halvvejs en dag og drikke os i hegnet? Og så måske sørge for, at de der børn var gemt lidt af vejen til dagen efter? Vi ku' jo fx råbe 'Room 54' ud over Odense, når vi dinglede til toget?

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!