Sider

fredag den 24. juni 2011

Hvor der engang var rygrad

Der var engang en mand, der tidligere var en meget ung fyr, der løb maratonløb.
Og trænede meget seriøst. I netenhunååååååd (hedder Århus 1900 åbenbart)!
Så mødte han en sjællænder. Og begyndte at ryge.
Og lade være med at løbe.
Det gjorde de sammen i ret så mange år.

Til manden sagde, at nu ville han stoppe med at ryge. Bum!
Og så gjorde han det. Lige på det tidspunkt.
Sjællænderen skulle liiiige være klar. Og måtte stadig gerne festryge. Og der var fx altid fest på vej til skolen om morgenen, på en lille hemmelig sidevej. Og på vej hjem. (For eleverne måtte jo heller ikke vide, at rollemodellen var faldet i. Igen!)
Manden blev ret så skuffet over sjællænderen og den rygrad, hun havde brugt på så mange andre ting, at der slet ikke var noget tilbage af den, når det kom til cigaretter.
Men han kyssede hende stadigvæk.
Så meget, at hun stoppede med at ryge for at blive gravid.
Og så havde hun så travlt med at være gravid og føde og amme og al den slags, at hun faktisk fik ryge-rygraden tilbage.

Men så fik de to børn og så travlt med hele tiden at sige til hinanden, hvor trætte de var, at de blev nødt til at spise så meget chokolade og drikke så meget espresso, at de helt glemte at træne deres træningsrygrad.
Og så en dag var den helt forsvundet.

Og selvom manden til enhver tid kan løbe 13 km på rutinen, så fandt han alligevel på, at han ville lave en halv ironman i august.
Og sjællænderen er jo lidt ved at have lokket sig selv i halvmaratonfælden. Så nu har hun tilmeldt sig Eremitageløbet. Hun kan nemlig ikke løbe 13 km på rutinen.
Så nu skal de træne.
Men de er ikke altid så gode til at komme af sted. Når der skal puttes. Og trøstes. Og ryddes op. Og vaskes. Og stenes på sofaen. Og drikkes rødvin.
Men de vil gerne.

Så nu har de lavet en aftale.
Han skal træne minimum fem gange om ugen. Hun skal minimum tre.
Pr. gang, de ikke træner, koster det 50,-

Det har de ikke råd til. Og de vil fandme ikke være den, der er nødt til at smide pengene.
Så nu løber der en mand rundt og får lungebetændelse i Søndermarken, fordi han er plaskvåd efter en lang cykeltur.
Og der sidder en sjællænder og tænker på, hvor sej hun ville være, hvis hun løb i morgen tidlig igen, så hun kunne nå fire eller fem gange på en uge.

For i stedet for den manglende rygrad har de begge groet stolthed og nærighed.

---

For at pleje træningen, børnene, stoltheden, kærligheden og alt det hele, holder de forresten også ferie.
Det gør bloggen også.
FERIE!
Hav en god en!!

9 kommentarer:

  1. Så du er ved at forberede dig til den halvmarathon, som du vel er blevet tilmeldt, nu hvor du har 88 faste læsere ? :)

    (Godt det ikke er mig...)

    SvarSlet
  2. Ha ha, igen en af disse fuldstændig tydelige hypotese-historier som er overgået nogle andre.
    Jeg ved jo med sikkerhed, at det ikke kan have med din egen familie at gøre for du ville da aldrig ryge, vel? Eller drikke for meget rødvin, vel? Eller droppe løbeturen på grund af dårlige undskyldninger, vel?
    Vel?! ;o)

    Det er super sejt og godt gået.
    Go girl! Og tro på det imens! :-)

    SvarSlet
  3. Du er helt vildt sej - og endnu mere modig.. Faktisk var det dit løfte om den halvmaraton, der i sin tid fik mig til at blive fast læser...

    (men hvis nu du skulle give op og betale en allerhelvedes masse penge for at droppe træningen og i stedet tænde en smøg, så har jeg altså sympati for dig:-))

    SvarSlet
  4. Fantastisk :)
    Jeg må også somme tider overhale mig selv indenom for at tage mig sammen til at gøre ting, som jeg egentlig gerne vil - jeg vil bare hellere noget andet lige på det tidspunkt :)

    SvarSlet
  5. Det fede ved løberygraden er, at den er selvforstærkende, og sagtens kan flyde over til andre områder af livet.
    Om få uger kan I slet ikke undvære løbeturene, og den måske langsomme men alligevel ret stabile fremgang.
    Tillykke!

    SvarSlet
  6. Du kan godt!!! Bare ikke sådan lige pludselig fem gange om ugen - tre er helt fint i begyndelsen!! Pas lige på dig selv....
    Og så krydser jeg fingre for dig.

    SvarSlet
  7. Herlig, Lea!! Like treffsikker som alltid! Og eit spenstig kick i sida til alle oss andre som ihvertfall ikkje har komme oss opp fraa sofaen for aa melda oss paa eit maraton - men istadenfor stadig proever aa gloeyma den sviande summen som blei - akk saa optimistisk - innbetalt i januar for aarsabbonnement paa treningssenteret...
    Lykke til kjaere deg, tvilar ikkje paa at du gjennomfoerer med glans!
    Klem fraa Gunnhild Maria aka Gunner

    SvarSlet
  8. Hej Lea

    Sikke en fin blog du har her. Velskrevet, sjov og skæg at følge med i :-) Jeg er helt ny her i blogland og har været så heldig at få en award, som jeg gerne vil give videre til dig! Klik ind på min blog karlaogco.blogspot.com og se, hvad det handler om :-) Håber du vil være med..

    Kram fra en gammel flakkerbjerger
    Kirstine

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!