Sider

mandag den 20. juni 2011

Resumé

I flæng:

Farmorbesøg på sygehus. Igen. Vi kan ikke li' det!
Yngstesøster færdig som verdens bedste sygeplejerske. Jo. BEDSTE!
Afbrudt søvn. Smilebaby kl. 4. Og før fire. Som i Godmorgen. Som i virkelig dårlig morgen.
Kvaler. Om job og ikke job. Og ansøgninger. Og speciale. Og familieliv. Og mig. (og jeg gider ikke sige tanker, når det er kvaler. Okay?)
Logetur i AArhus. Som i spændstige kvindfolk. Og sushi. Og zumba. Og krea. Og vin. Og diskussion. Og uden børn. Og godt. Med rigtige smil.
Haveindflytterfest hos venner, der har købt hus. På den måde, man godt gider have hus. Når man er mig. Hvis jeg altså var voksen. Men masser af fadøl og pølser og moskitos og en yngre mands politiske påpegning af det usolidariske ved at bo på en konservativ højborg. Og høj musik og gode mennesker. Og alt for længe siden. Og gå i seng kl. næsten fire. Og sove længe. Uden børn.
Glemt brystpumpe. Som næsten kom til at overskygge fadølsglæden. Og udsigten. Og Dolly P. Så jeg alligevel måtte skynde mig hjem til baby. Der hellere ville smile og slå på bryster end at spise.
Mere afbrudt søvn. Og træthed. Og tagen sig selv sammen og ruske sig og tilmelde sig Eremitageløbet. Og spise sundt. Til omkring kl. 20. Og kollapse på sofaen. Igen. Igen.

Og diskuteret, hvad det egentlig er for noget med de blogs der. Hvorfor jeg gør det? Hvorfor I læser det? Hvorfor jeg læser dem? Og om det (jeg) er selviscenesættende.
Jeg tænker over det. Når jeg har sovet.

3 kommentarer:

  1. Jeg er spændt på at høre, hvad du kommer frem til - når du engang er færdig med at sove og tænke, eller færdig bliver man jo ikke med de to ting, før man dør - men når du så holder en pause og skriver lidt igen...
    Sov godt!

    SvarSlet
  2. Jeg læser din blog fordi jeg fortjener det. (Hvis jeg kunne fransk ville jeg skrive det der fra shamporeklamen - paskecholevubien)

    SvarSlet
  3. Blogs fordi det er inspirerende at høre andres tanker. Se andre sætte ord på det man også selv oplever - eller har oplevet.
    Fordi det får en til at tænke - til at grine - til at græde.
    Selviscenesættende? Jo.. det er blogs vel dybest set - men det er vel ikke værre end en autobiografi.

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!