Sider

onsdag den 8. juni 2011

And now for something completely different

... som dog ikke har noget med båndoptagere i næser at gøre.
(Note to self: Husk at se daglig dosis Monty P. Bliver faktisk ved med at være sjovt. JO, det gør. Særligt hvis man skifter mellem Monty og Mandril)


Men jeg har holdt fri og tænkt lidt. Som det nu har kunnet lade sig gøre for børn, der skulle sove oven på mig eller ikke-sove eller møve sig baglæns, når de ville forlæns, eller lade, som om de var ved at blive kvalt i riskager, når de slet ikke var det (eller var de?).

Det vil sige: Det er ikke blevet til Nobel-tanker.

Men jeg har tænkt over, at jeg må have lært og oplevet noget i mit liv, som jeg kan dele - også selvom jeg barsler den for tiden og har travlt med at lære nogen at spise æblebåde uden selv at få hjernestop undervejs.

Så nu har jeg bestemt at dele af min fantastisk store livserfaring og krydre jeres hverdag med anbefalinger. Kan vi næsten vente?
Opskriften:
Et skvæt anbefaling på noget, man med fordel kan gøre.
En dråbe anbefaling på, hvad man fx kan undlade at gøre.
(og jaja, det kan man også kalde en slags advarsel, men vi har ja-hatten på, så vi kalder det en anbefaling alligevel. Potato-tomato)


Here goes:

DAGENS MUST DO!
Bestil et garderobetjek hos verdens bedste Tobie. Jeg kender hende ikke personligt, får ikke procenter eller noget. Men hun virker.
Fx kan jeg komme ind i mit skab nu. Og se, hvad jeg har. Og nogen har fået ind i hovedet på mig, at jeg ikke er helt 50. Endnu. Og at jeg godt må gå i sort. Hvis jeg vil. Og at jeg gerne må købe en dyr læderjakke. Og gi' den lidt gas. Samtidig med, at hun var god til at drikke kaffe og få én til at være lidt ugenert. Og ærlig. Og jeg har foræret mere end to sorte sække væk. (Eller okay, der står to sorte sække og roder, som skal til genbrug, når jeg får det gjort. Men altså.)
Tal om win-win!
Og om noget tøj, der pludselig blev til yndlings, fordi nogen kunne finde ud af at sætte noget sammen, som var lige mig. Helt uden jeg vidste det.
Faktisk er jeg lidt ked af, at hun ikke kommer forbi en gang om ugen. Og lige sådan pifter egoet lidt op. For det er hun også ret god til.

DAGENS NOT TO DO!
Hvis du er på barsel. Eller er gravid. Eller har et nanogram hormoner i systemet. Eller har nogen, du holder ret meget af og helst ikke vil miste. Eller måske har mistet. Eller bare gerne vil kunne se ud af øjnene dagen efter.
Så skal du ikke se HELE DR's serie om  'Sømanden og juristen - historier fra et hospice' på samme dag.
Det er virkelig en rollercoaster. Smukt. Barskt. Fint. Trist. Hårdt. Ærligt. Synd. Uretfærdigt. Respektfuldt. Og så sørgeligt.
Altså faktisk synes jeg, du skal se det. Virkelig.
Fordi det er så fine mennesker, der giver os lov til at følge dem så tæt på. I det allersværeste.
Så vi kan få øje på, hvor vigtigt det liv det er!
Men lad være med at se det på én gang!!

4 kommentarer:

  1. Det er simpelthen den mest fantastiske dokumentar jeg længe har set -så vil blot give dig ret i din anbefaling!
    /Tine

    SvarSlet
  2. Det garderobetjek der lyder faktisk som lidt af et hit..
    Gad vide om jeg behøver at rydde op i mit skab inden eller om vi bare kan lave en "vi-knalder-lige-det-hele-ud-på-gulvet-og-forsøger-at-få-overblik-her"?
    Tak for tippet om Sømanden og Juristen.. Jeg tør faktisk ikke se den! Ville egentlig helt vildt gerne, men man skal jo osse ha en hverdag til at fungere.. Måske hvis jeg ku sende hele familien ud af huset et par dage, så jeg ku nå at tude færdig inden de kommer hjem igen:-)

    SvarSlet
  3. Jeg har ikke haft ro til at se dokumentaren om hospice, men nu kom jeg i tanke om det igen ... Skal bare lige have nogen dage til at komme mig over den doku jeg så mandag aften om "Brønderslev-sagen"... Blir altså heeelt slået hjem, når virkeligheden handler om børn, der har det forfærdeligt.
    KH Helle

    SvarSlet
  4. Fandme ok med det der garderobetjek, der! Nu løber jeg lige 150 km mere, så jeg får tabt de sidste 3 kilo, og så vil jeg også ha besøg af sådan en.
    Vi ses for vildt på lørdag!

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!