Da jeg blev 25, følte jeg mig som en vårhare.
Da jeg blev 30, var det vist noget med en bækkenløsning, så der følte jeg mig som en halt vårhare.
Da jeg havde kobberbryllup, var det bare fedt.
Da Karla blev 5, tænkte jeg, at jeg stadig havde to små børn.
I dag har hun vist mig sin første rokketand.
Og jeg overvejer at sætte pensionsindbetalingen op!
Tandløse børn er den slags, der sidder på forreste række med lidt skæve rottehaler på et klassebillede fra 1.b.
Og børn i 1.b har ret voksne forældre.
Som ikke siger yyyydrks og løber forfjamsket rundt, fordi de ikke ved, hvor de skal gøre af sig selv, når de har rørt ved en rokketand. Både fordi tænder, der siger svup, når man presser på dem med tungen, er kvalmefremkaldende, men også fordi, det minder om, at ens børn fandme bliver ældre i et afsindigt tempo.
Jeg må skynde mig at øve mig på det der voksen (eller satse på, at den tand bliver hængende længe)!
---
Ja! Selvfølgelig har jeg løbet, det lovede jeg jo! Onsdag 4 km og i går 5,75 km.
Og jeg har blå storetånegle. Fordi min løbesko, som jeg købte impulsivt på supertilbud for ca. 9 år siden uden skyggen af test, er for små.
Så i dag tog jeg herhen.
De er ret gode til det med vejledning og service, skulle jeg hilse og sige.
Og tålmodige, når man ikke kan vælge mellem to par.
Hils på mine nye bedste venner:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!